Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Bærbare Computere
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Hjælp! Hvilken bærbar: Acer Aspire vs Dell Inspiri...

Af Gæst Flavie | 25-03-2017 17:21 | 1754 visninger | 21 svar, hop til seneste
Hej alle jer kloge kyndige hoveder derude! Jeg håber der er en eller flere af jer, der har lyst og viden til at rådgive mig til, hvilken bærbar computer jeg skal købe. Jeg er en casual gamer kvinde, som spiller ting som Wow, 7 days to die, witcher 3. Derudover bruger jeg computeren til at arbejde på (er fuldmægtig i staten, så det er alene tekstprogrammer og et online sagssystem som intet kræver af maskinen overhovedet og jeg kan køre på min flere år gamle maskine). Jeg har sat mig selv et budget på ca. 8000kr, og helst ikke for meget over, fordi så synes jeg ideen om ikke at bruge en million på computeren forsvinder. Jeg er derfor helt med på, at jeg kan ikke få det nyeste grafikkort, bedste processor eller kæmpe ssd-drev, men det er ok, jeg vil dog selvfølgelig gerne have det bedst mulige, for de penge jeg vil bruge. Jeg har selv forsøgt at sætte mig ind i specifikationer, set videoer og anmeldelser mv, men der er ikke præcise anmeldelser eller sammenligninger af de modeller med de specifiktationer som de modeller jeg har narrowed det ned til har. Jeg håber i vil hjælpe mig! Umiddelbart virker specsne på dell inspirion bedre, men når jeg ser reviews, er selve skærmen bare samtidigt en del dårligere i forhold til Acer Aspiren. Omvendt er jeg i tvivl om jeg overhovedet vil mærke den bedre CPU når grafikkortet er 1050ti i begge maskiner, RAM kan jeg selv sætte i, så det er ikke altafgørende, men reflekteres selvfølglig i prisen, hvis man skal købe det til Acer udover. Modellerne jeg har fundet er følgende: (links er til Elgiganten og Dell's hjemmeside) acer aspire vx5-591G 15.6 Link: https://www.elgiganten.dk[...] Hurtige Specs: 7. generations Intel Core i5-7300HQ Quad Core (6 MB cache, op til 3,5 GHz), Nvidia GTX 1050Ti med 4 GB, 8 GB DDR4 RAM på 2400 MHz m. Mulighed for 32GB, 1 TB HDD, skærmtype 15.6 (1920 x 1080) TN Pris: 7500kr (8080kr med køb af ekstra RAM) dell inspirion 15 7000 Link: http://www.dell.com[...] Hurtige specs: 7. generations Intel® Core™ i7-7700HQ Quad Core (6 MB cache, op til 3,8 GHz), NVIDIA GeForce GTX 1050 Ti med 4 GB, 16 GB Single Channel DDR4 på 2400 MHz (16 GB x 1), To diske – 256 GB solid state-disk og 1 TB harddisk (5.400 omdr./min.), skærmtype 15,6" FHD (1920 x 1080) refleksfri LED-skærm med baggrundsbelysning Pris: 8480kr (rabat på 1000kr frem til slut marts) Hjælp! Hvilken maskine havde I valgt?? Jeg vil spændt tjekke på posten løbende i løbet af weekenden og ugen, da jeg skal have besluttet mig inden tilbuddet ved Dell udløber! På forhånd tusind tak for jeres hjælp! :)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Akasut
Maxi Supporter
25-03-2017 17:40

Rapporter til Admin
Grafikkort er ens så den er meget simpel. Spørgsmålet bliver således hvad får jeg for 1000kr mere? Højere clockspeeds, samt 4 tråde mere. Førstnævnte godt i ældre spil såsom WoW som ikke bruger så mange tråde. Situational med hyperthreading, men altid godt at have, tillader noget multitasking også. Nogle nyere spil bruger mere end 4 tråde, men som du selv siger vil grafikkortet selvfølgelig holde maskinen tilbage. Kortet burde være fin nok til de spil du har skrevet, måske skal detaljegraden lige ned på High i Witcher3 f.eks. GTX1060 kort og vi snakker 10K+ pris. Du får de 16GB RAM som mere og mere bliver 'den gyldne' mellemvej eller rule of thumb. Kald det hvad i vil. Jeg får dog spat af at de ikke kan finde ud af dual-channel, det er jo idiotisk ikke at køre 2x8GB for de 16GB. De burde sagsøges! Jeg har selv lige skiftet fra 8GB til 16GB da mit forbrug lå omkring de 8GB og er glad for hoppet på min ældre maskine. Jeg multitasker ikke meget, men har nogle programmer i systembakken, nogle chrome tabs og et spil + program åbnet samtidig, så her er det dejligt med ekstra RAM. Man får 256GB SSD hvilket er en god allround kapacitet. 128GB er simpelthen for lidt til sammenligning og 512GB begynder prisen også at ryge i vejret. Den anden har ingen SSD så allerede der kasser jeg den. Begge har 1TB HDD til storage til ekstra spil, billeder, film, hvad man nu bruger. Så kunne man jo have OS+programmer+WoW på SSDen og resten på HDD. Jeg ved selv fra erfaring at SSD hjælper utrolig meget med de skide load-screens der er over det hele i WoW. Sidst men ikke mindst får du en Dell fremfor Acer. Så kan man have sin subjektive mening, men jeg vil hellere have en Dell fremfor Acer. Acer og HP er mærker der føres markant i varehuse som Bilka så det siger måske lidt om kvaliteten og de folk de er henvendt til. Dell har et godt rygte indenfor stationære til arbejdspladser som værende solide, arbejdsmaskiner der holder. Summa summarum, jeg havde valgt Dell af de 2 du har linket. Mærke+SSD+i7+RAM for 1000kr mere.
--
#2
Flavie
Gæst
25-03-2017 18:13

Rapporter til Admin
Hej akasut Først tusind tak for hurtigt og kyndigt begrundet svar! Det er virkelig rart at høre meningen fra en der har styr på det! Du skriver en masse gode overvejelser, og jeg tænkte også umiddelbart også at Inspirion'en ser bedre ud, også til pengene ud af de to. Jeg ved også, at Acer ikke er så "sexet" et valg i forhold til Dell - tilgengæld skulle det ikke holde mig tilbage, hvis specs og pris hang bedre sammen. (Det mindre gode ved Dell er dog vel at, hvis der sker noget med maskinen, så er det en del mere besvær med forsendelse osv, frem for at kunne gå ned i en fysisk butik med den) Men jeg bliver i tvivl i forhold til skærmen - specifikationerne er ikke (ihvertfald for mig) gennemskuelige på linksene. Men når jeg læser reviews af Inspirion, så slammer de bare alle sammen Inspirion i display kvalitet! At vinklerne og farverne er dårlige. Jeg forstår helt ærligt ikke hvad forskellene er i skærmene, fordi jeg kan ikke se det umiddelbart, kan du?? hvad tænker du iøvrigt egentlig om maskinerne til pengene? Er de efter din mening det værd? tak for svar igen :)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#3
Akasut
Maxi Supporter
25-03-2017 22:07

Rapporter til Admin
Du har altid 2 års reklamationsret, hvorvidt med garanti de to imellem har jeg ikke undersøgt. Hvis du afleverer Aceren i en fysisk butik vil de sende den videre alligevel, så det er vel det samme som at sende ind til Dell. Jeg ved dog ikke lige med fragt og omkostninger i disse tilfælde, så det vil jeg ikke udtale mig om. Angående skærm så skelnes der mellem paneltyper (IPS, TN, VA) hvor de to første er mest udbredte til bærbar. Hvis ikke det er nævnt at det er IPS, så kan du forholdvis trygt antage at der er tale som en standard TN panel. TN paneler er klart det mest udbredte indenfor paneler til computerskærme og har været det i mange år, men IPS er kommet en del på banen. TN er ikke helt så skarpe i farverne som IPS, men har som regel lavere responsstider og er stadig favoritter blandt dem der spiller skydespil på lidt mere seriøst niveau. Betragtnings-vinklerne er stadig en minus ved TN, men sidder man direkte foran skærmen vil det aldrig være et problem. Ligger man dog på sofaen og bærbaren står på sofabordet vil man netop kunne se at farverne ændrer sig fordi betragtningvinklen er skæv. Man skal således lige justere skærmen ift. hvordan man ligger. En IPS ville være ligeglad her. Se evt. https://www.youtube.com[...] . Begge bærbar du kigger på har TN panel og kvaliteten af skærmene vil mere eller mindre være ens. Hvis det er et breaking point hvilket det er for nogle, så skal man måske overveje en tredje løsning med IPS panel. Prismæssigt ligger begge der hvor de skal ift hvad de har af indmad så intet at være bange for "åh nej jeg betaler 2000kr for meget". Du har sikkert allerede søgt med pricerunner og edbpriser og fundet ud af at grafikkort og processorvalg mere eller mindre dikterer hvilket prisleje de forskellige bærbare ligger i. Derfra er et som regel et kompromis mellem storage solution, panelvalg og RAM mænge og andre ting.
--
#4
MDietz
Mega Nørd
26-03-2017 08:19

Rapporter til Admin
Hvis du er urolig for nedetid ved indsendelse til rep kan jeg varmt anbefale de par kr som Dell next-business-Day koster. Så kommer de til dig og udbedrer fejlen. Virkelig god service. Husker ikke hvad det koster. Personligt havde jeg ikke rørt Acer med en ildtang. Kvaliteten er simpelthen for dårlig.
--
Worrying is as effective as trying to solve an algebra equation by chewing bubblegum.
#5
HenrikM
Guru
26-03-2017 12:12

Rapporter til Admin
Mine seneste acer oplevelser har været ganske fine, specielt min vn791g virkelig god i de ting man ikke umiddelbart kan læse ud af specs (men nu er vx serien også lige en tand under vn). Omvendt så er inspiron absolut dells laveste tier, og jeg er heller ikke sikker på de tilbyder NBD service på dem. Ift hvad #3 skriver om skærme synes jeg bærbare TN skærme ofte er lige nummeret værre end stationæres, men det lyder nu heller ikke til at du har det store præcise farvebehov, så det går nok.
--
#6
Flavie
Gæst
27-03-2017 18:40

Rapporter til Admin
Tusind tak for jeres besvarelser! Jeg har købt Inspiron i weekenden :) Har lige gennemgået hvad simpelthen må beskrives som den mest besværlige bekræftelse af en ordre ved Dell. Det er utroligt så besværligt det skal være bare at placere sin ordre! Jeg har snakket og mailet med 4 forskellige indere fra deres team i Indien, som åbenbart står for at kontrollere alle ordrer og sørge for at der ikke er tale om identitetstyveri ved brugen af mit Visa-kortet. Så først skriver et indisk lydende navn, at de har forsøgt at ringe - uden jeg har et ubesvaret opkald. Iøvrigt i en mail, der åbenlyst er virkelig dårligt oversat via Google translate. Altså så dårligt at jeg blev helt i tvivl om jeg turde ringe til nummeret, fordi det lignede mest af alt et scam. Mit navn var sat ind med store bogstaver, grammatikken og ordstillingen var helt OFF og flere stedet er det åbenlyst at det ord translate har brugt slet ikke er korrekt. Altså vi taler fx. Stod ordet "driver" i computeren oversat med "chauffør" ???? Så henvises der i mailen til, at jeg skulle ringe til et UK nummer, indenfor 24 timer ellers afbestilles min ordre. Nummeret virker så ikke...Skrev herfter flere mails tilbage, som så ikke svarede. Ringede så til kundeservice, og var gal - en anden tydeligvis ikke 100% dansktalende Dell medarbejder, som så gav mig en ny e-mail på hendes chef. Men jeg kunne ikke få et telefonnummer. Så skriver jeg til hende, som skal skrive til en manager for ham der oprindeligt skrev til mig. Så endelig skriver han tilbage - men så skulle jeg udover at skrive fra min private mail, skrive en mail fra min arbejdsmail eller studiemail for at bekræfte jeg er mig. Endelig blev ordren så bekræftet - men da jeg skriver og spørger til hvorfor den står i status som "Pre produktion" - fordi den maskine jeg bestilte var jeg i den tro, var en del af deres smart selektion, som netop leveres førfest, Alienware, fordi man ikke kan vælge delene overhovedet, -ja, så nu svarer hverken han eller chefen igen. Efter nærmere undersøgelse online, så kan jeg se, at det er MEGET op af bakke som privatkunde. Jeg frygter for hvad der mon sker, hvis maskinen ikke er i tiptop stand når den ankommer eller hvis man skal reklamere over for senere fejl...fordi det kan jeg da se på trustpilot og diverse andre steder, at det vist er nærmest en umulig kamp for at få udbedret. Jeg er ikke vant til så dårlig usammenhængende service. Det føles utrygt. Synes også de er mystisk at der skrives "afsendes inden for 1-3 arbejdsdage" nedenfor alle deres premade maskiner - men så viser det sig, at uanset hvilken en du vælger, og uanset om du overhovedet kan vælge andet hardware, så begynder de åbenbart først at producere maskinen i Kina når ordren er gået ind og du har gennemgået verifikation osv. Så reelt set er leveringstiden ikke i nærheden af "afsendelse indenfor 3 dage" + forsendelsestid. Min leveringsdato er pt den 11.april...og kan se på diverse reviews, at man åbenbart skal være umådelig heldig, hvis datoen ikke rykkes frem flere gange. JESUS,,,, jeg tror sgu ikke jeg orker at gennemgå sådan en proces igen og jeg krydser ALT hvad jeg kan for at den laptop jeg modtager er i perfekt stand og ALDRIG skal sendes ind. Har i andre oplevet noget lignende??
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#7
Flavie
Gæst
27-03-2017 18:43

Rapporter til Admin
- beklager stavefejlene osv, jeg skriver på min pad og skrev posten uden at gennemtjekke for fejl ;)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
MaxXX
Super Supporter
27-03-2017 22:36

Rapporter til Admin
#6 Dell er lidt som borgerservice. Man skal vente en evighed, have mere dokumentation klar end hvis man skal sikkerhedsgodkendes, og så tager det en krig før processen er færdig.
--
Nej
--
Sidst redigeret 27-03-2017 22:37
#9
Contradel
Nørd
28-03-2017 01:05

Rapporter til Admin
Tak Flavie for din berettelse. Jeg har gået og overvejet XPS, men har frygtet Dell customer service, og dit indlæg har sat streg under mine bekymringer. Også bare deres hjemmeside som er så langsom og uddateret og fyldt med 404 og timeout fejl. Det føles utrygt. De fleste af deres bærbare bliver dog rost til skyerne af anmelderne, også deres nye gamer Inspiron. Håber du få en god oplevelse med den.
--
I am a signature virus, please copy me to your own sig to help me spread.
#10
Flavie
Ny på siden
28-03-2017 11:52

Rapporter til Admin
Contradel> Havde jeg vidst hvad jeg ved nu, havde jeg ikke købt derfra. Jeg havde selvfølgelig kigget lidt på trustpilot inden købet, så vidste godt, at deres service var ret elendig, - men jeg havde ikke nærlæst posts derinde eller andre steder. Det skulle jeg nok have gjort..Jeg troede også fejlagtigt, at det måske ville være anerledes for deres umiddelbart tilsyneladende premade maskiner, hvor det ikke var muligt at selv bestemme hardware. Det var så en forkert antagelse. Man tror vel altid det går fint for sig selv, og det kun går galt for naboen - eller noget. Men jeg vil aldrig bestille derfra igen. Også selvom det er virkelig gode specifikationer for pengene. Nu må vi se om det nu kører som det skal, men udfra hvordan det har været indtil nu, så kan jeg da godt have mine bange anelser. Jeg vil også sige, at selv hvis alting kører som det skal fra nu af, leveringsdatoen ikke rykkes mere frem og der intet er galt med maskinen når den kommer, så vil jeg aldrig gøre det igen. Det er simpelthen for utrygt og træls at have sine penge ude og svæve og konstant være bekymret for om alting nu går godt nok med det hele. Jeg sidder jo allerede nu og frygter for, at der måske er noget galt med maskinen når den kommer - hvilket selvsagt ikke er særlig fedt, da køb af en ny computer, efter min mening, da helst skal være en total optursfornemmelse at glæde sig til at få den og spille på den. Det gør virkelig bare noget, og mere end jeg troede, man har en god købsoplevelse og føler at firmaet er troværdigt. En anden gang ville jeg hellere betale 1000-2000kr mere og så være sikret en bedre oplevelse og tryghed end nu. Så, ja, lad vær!! I hvert fald hvis du som jeg er en person der har brug for meget klare linjer, sikkerhed og kvalitet i alle led af et køb. Jeg dur ikke til at føle det er som om jeg gambler med om det bliver godt eller noget lort. En anden, måske mere risikovillig og laidback person ville måske bedre kunne rumme at det er som det nu er ved Dell. Men ikke mig..
--
#11
BHS
Monsterbruger
28-03-2017 14:14

Rapporter til Admin
Købte Dell den anden dag 26/3, har ikke skulle gøre yderligere. Kan se den ligger klar til omdeling i dag.
--
Sidst redigeret 28-03-2017 14:14
#12
Flavie
Ny på siden
28-03-2017 14:23

Rapporter til Admin
BHS - det giver ingen mening. Du hævder at du bestilte søndag, og den så er på vej ud til omdeling ved dig idag i Danmark? Hvilken maskine bestille du? Er du erhvervskunde? Og købte du direkte fra Dell?
--
#13
BHS
Monsterbruger
28-03-2017 14:29

Rapporter til Admin
Jeg købte fra Dells hjemmeside, VISA betaling, er privatkunde, levering til min arbejdsplads. Det er den model som trådstarter nævner, 15 gaming, ingen ændringer i konfiguration eller ekstra udstyr/software. Men enig, giver ingen mening. Måske du blot er utrolig heldig at være del af en stikprøvekontrol - ellers er jeg bare heldig at slippe igennem nåleøjet.
--
Sidst redigeret 28-03-2017 14:30
#14
Flavie
Ny på siden
28-03-2017 14:34

Rapporter til Admin
Jeg er trådstarter ;) Det lyder bare komplet vanvittigt for mig at det har gået SÅ hurtigt for dig - men SÅ ufatteligt langsomt for mig. Det lyder fuldstændig sindssygt. Især fordi alle jeg har talt med om det nu efterfølgende har alle skulle gennemgå en lang proces med verifikation og hende inderen jeg skriver mail fra kundeservice, siger til mig, at alle maskinerne skal produceres først - altså bygges fra bunden. Hvordan i alverden kan du så på kun 1 arbejdsdag nå samtlige trin inklusiv fragt til DK og håndtering af pakken! Hvem/hvilket firma leverede til dig?
--
#15
BHS
Monsterbruger
28-03-2017 14:47

Rapporter til Admin
ah beklager, troede du frarådede trådstarter Dell pga besværligheder. Har ikke modtaget endnu, men fra min konto: 2017-03-28 10:17 DK - SCHENKERCALCULATE ETA Status: Sendt Forventet leveringsdato: Ordren er afsendt Kvittering for modtagelse af ordren fik jeg 26. marts 2017 kl. 11.39
--
Sidst redigeret 28-03-2017 14:48
#16
Flavie
Ny på siden
28-03-2017 14:49

Rapporter til Admin
..jeg tænker også bare, selv hvis det er fordi selve verifikation processen er forskellig, så burde selve produktionen jo ikke være anderledes? Jeg bestilte faktisk dagen før dig, altså lørdag, og min står stadig som værende "inden prokduktion".. Jeg får iøvrigt total modstridende informationer fra hende fra kundeservice, som jeg pt mailer med på engelsk.. I den første mail, hvori jeg skriver og spørger til hvad det betyder, at den står i "inden produktion", svarer hun, at det er fordi, quote: "We have different stages of the production phase and pre-production status is one of them, your order is now pending production because one of the part is on hold due to shortage" i den næste mail, fordi jeg spørger til, hvilken del der mangler, så skriver hun nu, at hun har kontaktet factory'en og at quote: "pre production or in production means that the product is build" Jeg ved ikke helt præcis, hvad det betyder, om hendes engelsk er helt præcis, dvs. Om der menes af den er bygget eller at den er under produktion i begge stadier.. men hun skriver bagefter, af factory leveringsdato er den 12/4/17 - på min side under status ved Dell, står der 11/4/17... ej, men altså, det er jo komplet uigennemskueligt. Du må meget gerne skrive, når du har modtaget maskinen, hvordan den så er..hvis du gider?
--
#17
Flavie
Ny på siden
28-03-2017 14:56

Rapporter til Admin
Jeg fik også en ordre kvittering med min bestilling samme dag jeg bestilte, men fik først en egentlig ordrebekræftelse med salgsdokumnet vedhæftet i pdf format, efter eng havde gennemgået den lange verifikationsproces. Er det præcis den samme maskine, med præcis de samme specs/dele?
--
#18
Flavie
Ny på siden
28-03-2017 15:26

Rapporter til Admin
Nu har jeg også skrevet på deres Fb side og en PB. Der skriver Karina Hansen til mig, at min ordre afventer produktion, fordi processoren er i restordre :(
--
#19
BHS
Monsterbruger
28-03-2017 15:48

Rapporter til Admin
Ok, ja det lyder da til at jeg har været heldig med min bestilling så! Nøjagtig den samme til kr 8.490 efter rabat. Skal nok skrive når jeg modtager maskinen.
--
Sidst redigeret 28-03-2017 15:50
#20
Flavie
Ny på siden
28-03-2017 16:37

Rapporter til Admin
Bah, det er total snyd - er virkelig mega misundelig! Men jeg kan så regne ud, at det er fordi jeg skulle gennemgå den lorte verifikationsproces, hvilket jo så har gjort min ordre på trods af den blev afgivet før dig, først har nået produktionsafdelingen dagen efter din..og så har jeg jo så åbenbart været så heldig, at den ene dag har gjort, at de ikke har flere tilbage af den processor der er i maskinen på lager :(
--
#21
BHS
Monsterbruger
05-04-2017 15:43

Rapporter til Admin
Hvordan ser det ud med leveringsstatus på din maskine?, jeg har lige fået min leveret, så super hurtig gik det da heller ikke ligefrem for mig!
--

Opret svar til indlægget: Hjælp! Hvilken bærbar: Acer Aspire vs Dell Inspiri...

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE