Et godt brand dør aldrig, og på trods af flere mislykkedes forsøg på at vende samt flere forskellige ejere i forløbet, har der hele tiden været liv i Commodore.
De gør sig nu endnu et forsøg på at vende tilbage i rampelyset, og har brugt CeBIT til at fremvise planerne om hvordan og i hvilken form. Det var mere end hvad fuze og CK kunne stå for, så vi troppede op med nostalgien i blodet.
Fra standen var der ikke flere gimmicks eller fejlslagene småprodukter, de vil i stedet gå tilbage til kernen, og sælge computere. Dette skal ske som en anden system integrator i stil med Alienware eller VoodooPC.
Fra 17. april åbner
CommodoreGaming.com op for salget af desktop computere, og på websiden såvel som til CeBIT fremvises produkterne. Det forlyder ligeledes, at de også vil være mulige at købe hos den lokale hardware pusher.
Det bliver med 4 forskellige serie, alle skulle ifølge Sean Charles, Marketing og PR manager for Commodore, kunne konfigureres efter ønske - lige fra CPU, til RAM, skin osv.
Navnene på de fire forskellige serie Cxx, Cgx, Cgs og Cg (udtalt Commodore XX, GX, GS eller G), hvor førstenævnte er super entusiast modellen med en Core 2 Quad QX6700 CPU. De tre andre kommer med henholdsvis en Core 2 Quad Q6600, Core 2 Duo E6600 og en Core 2 Duo E6320. Fuldblods XX maskinen ser ud som følger:
-
Intel Core 2 Extreme Quad-Core processor QX6700: 2.66GHz 8M Cache
-
ASUS P5N32-E nForce 680i SLI motherboard
-
2 stk. 150GB 10000 RPM SATA Raid 1 samt 2 stk. 500GB 7200 RPM SATA Raid 0 harddisk
-
4GB Corsair Dominator 2xTwin2x2048-8500C5D memory: 1066MHz
-
Philips DVDRW optical drive
-
1000W ICE Cube power supply
-
Creative SoundBlaster X-Fi Xtreme Gamer
-
2x NVIDIA 8800 GTX 768MB graphics cards
Udover at kunne konfigurere hardwaren, er det også muligt at vælge forskellige udseende af kabinettet. Der er forskellige spil skins, forskellige klassiske Commodore spil inspirerede skins samt et pænt sort kabinet i mat finish.
Alle kabinetterne kommer med et Commodore logo på siden, som også bliver brugt til at udlufte kabinettet med en enorm 25cm blæser! Kabinetterne virker lækre, og har en god finish.
Commodore har siden sin storhedstid i 80'erne og starten af 90'erne levet en omtumlet tilværelse. Tilbage i april 1994 gik firmaet konkurs, og navnet blev året efter solgt til Tyske Escom.
De producerede en række PC'ere til det europæiske marked under Commodore-brandet, men den begrænsede succes medførte at Escom gik konkurs i 1996.
Herefter blev Commodore-navnet solgt til hollandske Tulip Computers og Amiga-navnet til amerikanske Gateway Inc. Tulip forsøgte sig bl.a. med Commodore-brandede mp3-afspillere, hvilket viste sig ikke at være en indbringende forretning, så i 2004 blev rettighederne solgt til et andet hollandsk firma, Yeahronimo Media Ventures.
Herefter blev firmaet Commodore International Corporation grundlagt, og så vil tiden vise om rækken af skuffelser fortsætter, eller om vi kan nyde lidt af nostalgien fra det skelsættende firma.