Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Gor din HDD 80% så hurtig som din SSD

Skrevet af Mads F. | 04-01-2011 18:40 | 5166 visninger | 25 kommentarer, hop til seneste

Ny hybrid SATA 6 Gbps controller, der får SSD og HDD til at arbejde sammen, så godt, at din HDD får 80% af din SSD's hastighed, er på vej til et bundkort nær dig.

Marvell, der står for produktionen af controllerchips til en lang række af bundkort, har udviklet en ny SATA 6 Gbps controller, der får din harddisk til at snakke sammen med en SSD.

Ved hjælp af avancerede algoritmer, så holder controlleren hele tiden øje med, hvilke filer der er "hotte", dvs. mest i brug, og kopierer så disse filer over på SSD'en, mens alle data fortsat ligger sikkert gemt på harddisken.

Det vil altså sige, at man bruger SSD'en som en slags buffer, der selv holder øje med de mest aktive filer, mens man stadig har adgang til harddiskens store og meget billige lager.

Computeren vil se, og bruge franken-SSD/HDD-monsteret, som et enkelt drev.

Controlleren bærer det ikke specielt fængende navn: 88SE9130, men vil blive markedsført som HyperDuo.

Ud over ydelsen (80% af SSD-hastigheden), så lover Marvel, at prisen (for HDD+SSD) samlet ligger på under en tredjedel ift. prisen på SSD i samme størrelse.

Hvornår vi ser de første bundkort med HyperDuo på markedet er endnu usikkert, men selve controlleren er tilgængelig allerede i dette første kvartal af 2011, så der går nok ikke ret længe.

Alternativt, så kommer der sansynligvis også et decideret controllerkort, som man kan installere i sit nuværende rig, uden nødvendigvis at skifte bundkort.


Kilde: Marvell

#1
Alienwannabe
Junior Nørd
04-01-2011 18:42

Rapporter til Admin
Damn det lyder nice :D gad vide hvad sådan en controller kommer til at koste
--
-Michael J I7,[email protected] Noctua DH14|1536mb480GTX|6ddr3HyperX|1000GbF3 x2|500Gbf3x2|80Gb Intel SSD|corsair650Watt
#2
arkheios
Junior Supporter
04-01-2011 18:42

Rapporter til Admin
Cool! :)
--
Antec1200 CorsairTX950W M4A89GTDPRO/USB3 4x2GBHyperX PhenomII965BE@4,1GHz NH-D14 XFXHD5850 RevoDrive120GB + 1TB WD
#3
Denuush
Monsterbruger
04-01-2011 18:49

Rapporter til Admin
Crazy... Hvad tror i prislejet vil ligge på for sådan en controller?
--
#4
Mads321
Ultrabruger
04-01-2011 18:53

Rapporter til Admin
#1+3 Rent gætteri: Jeg regner med, at det vil være en feature på high-end bundkort til at begynde med, og så kommer der nok controllerkort til PCI/PCIe til omkring samme pris, som SATA 6 Gpbs controllerkort kostede, da de blev lanceret + lidt mere. Mener at huske SATA 6 Gbps controllerkort lå omkring kr. 4-500 ved lanceringen, så deromkring + en snas.
--
"Rebellion to Tyrants is Obedience to God" - Thomas Jefferson
#5
Fenix
Skribent
04-01-2011 19:30

Rapporter til Admin
Det er jo i bund og grund samme koncept som Seagate Hybrid harddiskene fungerer efter... Men lækkert at det kommer på bundkortet i stedet for, så man selv kan vælge hvilke diske man vil køre med.
--
http://www.albinoblacksheep.com[...] In a nuclear world, the true enemy is war itself!
#6
LeetDonkey
Ultra Supporter
04-01-2011 19:32

Rapporter til Admin
Silverstone har også deres HDDBoost men den lyder langtfra så intelligent som den løsning her.
--
http://thebestpageintheuniverse.net[...]
#7
SShadowS
Mega Supporter
04-01-2011 19:33

Rapporter til Admin
Og det samme som Adaptec har haft i omkring et år nu.
--
Q9450|Striker II Formula|8GB Ram|2xGainward460GTX GS SLI|BenQ XL2410T&BenQ M2700HD 2xX25MG2 80GB Raid0@Adaptec3405|3x1TB|2x1TB Raid0
#8
HacksterReNewed
Elitebruger
04-01-2011 19:40

Rapporter til Admin
http://hwt.dk[...] Som #6 kom jeg også i tanke om HDDBoost som det første, det eneste der så er med hddboost er at der ikke er raid understøttelse! Hvilket jeg da forestiller mig kommer i det nye chipsæt :)
--
#9
lolianzo
Mega Supporter
04-01-2011 19:45

Rapporter til Admin
Hvad så hvis man kobler sin C300 SSD til den controller får den så også et 80% boost? haha :D
--
AMD PHENOM II 965 4GHz / Corsair H70 / Asus RoG Formula IV / Sapphire 6970 / Obsidian 800D / C300 128gb / Dell UltraSharp 2711 / HX650
#10
Waxed
Maxi Supporter
04-01-2011 19:50

Rapporter til Admin
Er det ikke noget af det samme som Seagate har i deres Momentus XT drev?
--
#11
BloodClaw
Junior Supporter
04-01-2011 20:10

Rapporter til Admin
#9 Der står "Gør din HDD 80% så hurtig som din SSD", og der står intet om at SSD'en skulle blive hurtigere, så det skal du nok ikke regne med.
--
#12
Mads321
Ultrabruger
04-01-2011 20:16

Rapporter til Admin
#9+11 Det er der absolut ingen fidus i. Grunden til at HDD'en "bliver hurtigere", er jo at SSD'en napper de data fra HDD'en, som man oftests bruger, således at de indlæser meget hurtigere, end hvis de skulle læses fra HDD'en. Hvis man har to lige hurtige SSD'ere, så giver det ingen mening, for det vil ikke ha' nogen effekt.
--
"Rebellion to Tyrants is Obedience to God" - Thomas Jefferson
#13
AleXandER-NielsEN
Gigabruger
04-01-2011 20:28

Rapporter til Admin
#10 jo det er samme princip som seagate's Momentus XT bare at controlleren bliver indbygget i bundkortet eller i et pci card. og at du så selv kan vælge hvilke hdd og ssd som skal bruges. MvH AleXandER-NielsEN
--
#14
Fine
Nørd Aspirant
04-01-2011 20:52

Rapporter til Admin
Jeg kan ikke lige se fidusen i det. Man skal jo ha en SSD og en harddisk. Normal har man jo OS på SSD og junk på harddisken. Junk er typisk store filer og så dør ideen. Det eneste er hvis man har en 32gb SSD og ikke har plads nok på den, og så installerer programmer på harddisken.
--
Giga X38 DS5 E8500 4.4GHZ + 2 stk 6970 i CF.
#15
lolianzo
Mega Supporter
04-01-2011 21:56

Rapporter til Admin
posten i #9 var nu også ment som en joke...
--
AMD PHENOM II 965 4GHz / Corsair H70 / Asus RoG Formula IV / Sapphire 6970 / Obsidian 800D / C300 128gb / Dell UltraSharp 2711 / HX650
#16
sNIPP
Monster Supporter
04-01-2011 22:02

Rapporter til Admin
Feeeedt
--
Cooler Master Haf 912+ -Phenom II X6 1055T -ASUS M4A89GTD PRO -Corsair TX 650W -Corsair XMS3 DDR3 4GB -Sapphire Radeon HD 6870 –Seagate 1TB
#17
Michael
Gæst
04-01-2011 22:29

Rapporter til Admin
#4 fortsat gætteri, men med lidt hold i virkligheden. Seagate Momentus XT (hybrid) koster 500-700 kr mere end en tilsvarende Seagate harddisk på samme størrelse, så en SATA 6gps controller med 4 GB SSD del må kunne sælges for 1000-1200 kr - hold kæft hvor mit Dankort sidder løst! Det ville jeg købe lige på stedet! Og Ja jeg har en OCZ Vertex2 SSD drive som boot, og ved godt at det ikke er alle filer der vil blive loadet hurtigere, men det vil hjælpe en del.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#18
Kim Christensen
Gæst
04-01-2011 23:50

Rapporter til Admin
Det er præcis den teknik som Silverstone introducerede med deres HDDBoost sidste år. jeg var så heldig at teste og arbejde med den, ja den virker godt nok efter hensigten. Det er jo "bare" controlleren som sørger for at de vigtigte data der ligger forrest på harddisken bliver sendt over til SSD så de faktisk er synkrone.. dvs. controller hele tiden kigger på dine data og sålænge de er kendte så er det SSD der arbejder og ellers HDD. Dvs. man også slider mindre på sin SSD disk da alle data bliver skrevet til HDD som std. og så tilført SSD ved næste tjek (typisk når PC startes op). HDDBoost kunne ikke RAID, hvordan det bliver med disse her controllere er jo spændende. Men hvor mange vil lige bruge det da man både skal bruge en SSD og HDD for at have sit system kørende. Ved godt det giver mere kapacitet men ville det ikke bare være nemmere at have en SSD disk til boot og så have HDD som storage groft set. Det endte jeg i hvert fald med da jeg opgradere min egen PC igen og HDDBoost røg ind i skavet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#19
ToFFo
Guru
05-01-2011 02:02

Rapporter til Admin
88SE9130 - Det navn ruller jo af tungen!
--
ASUS Rampage II Extreme, 6GB Mushkin 1600MHz CL6 i7 920 XFX HD6870, Intel X25-M 80gb G2, 2xWD 1TB, 1xWD 500gb Silverstone Fortress FT02
#20
hansi
Gæst
05-01-2011 19:21

Rapporter til Admin
Samlet vil prisen ligge under hvad en SSD i samme størrelse vil koste.. Så tænker jeg 2 TB disk ~700,- + 64 GB SSD ~1000,- og controller ???? Hvad koster en 2 TB SSD ??? Jeg kan se en 1TB SSD koster 12K og en trejde del giver 4000,- Så vil kontrolleren komme til at koste omkring 2000,- Jeg tror helt sikkert man for 4000,- er langt bedre stillet med 1 stk 160 GB intel x25M til 2500 og en 2 TB disk.. og så er der stadig mønter nok til et godt blowjob ( altså giv kæresten en fin lille gave )
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#21
Mads321
Ultrabruger
05-01-2011 19:42

Rapporter til Admin
#20 Controlleren vil helt sikkert ikke komme til at koste 2000,- Det bliver en feature på bundkort om ikke så længe, så de fleste vil få det "gratis" på bundkortet, mens et desideret indstikskort med controlleren på, nok vil ligge på ~ 400,- til at starte med, og på sigt ligge sig omkring samme niveau som et SATA 6 Gbps indstikskort ligger på i dag, hvilket vil sige fra ~ 250,-
--
"Rebellion to Tyrants is Obedience to God" - Thomas Jefferson
#22
N_z@ne
Supporter Aspirant
05-01-2011 20:06

Rapporter til Admin
Det findes allerede på nogle 1155 bundkort, eksempelvis ASUS P8P67 Deluxe.
--
Insanity: The hilarious way of living. Smil.....i morgen vil blive værre!
#23
xEmineMx
Supporter Aspirant
06-01-2011 16:15

Rapporter til Admin
#20 hvis hun kun vil give dig et godt blowjob når hun får gaver, skulle du nok overveje at vaske den :/
--
Core 2 Duo E6850, HD4870, 4GB ram Logitech: Z-5500, G9, G15, G35 Acer Aspire 6920G Gemstone Blue
#24
En anden Hansi
Gæst
10-01-2011 11:22

Rapporter til Admin
Ville det ikke være hurtigere / mere effektivt at bare smide noget cache ram i disk controlleren i stedet? I øvrigt, jeg har en Seagate Momentus hybrid disk, og godt nok er den dejlig hurtig, men den er ikke i nærheden af 80% af en SSD... og det er med 4 GB SSD indbygget. Jeg lugter lidt marketingsoverdrivelse her.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#25
BloodClaw
Junior Supporter
11-01-2011 14:08

Rapporter til Admin
#24 4 GB SSD er jo næsten ingenting, og derfor er det klart at du ikke får så meget mere ydelse.
--

Opret svar til nyheden: Gor din HDD 80% så hurtig som din SSD

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE