Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

AMD Overvejer Opsplitning Eller Frasalg

Skrevet af Thomas Christensen | 21-06-2015 19:31 | 4687 visninger | 13 kommentarer, hop til seneste
Følger man AMD tæt, er man vant til en lind strøm af opkøbsrygter, og nu skriver Reuters, at AMD's CEO Lisa Su har hyret et eksternt firma til at undersøge, om firmaet skal splittes op i to eller helt sælge en afdeling fra, skriver Reuters.

En af mulighederne er at splitte grafikafdelingen fra resten af AMD eller helt sælge den, og i stedet fokusere på servermarkedet som vi har set med IBM.

Netop grafikafdelingen har haft problemer med at bevise sit værd for AMD, som købte grafikkortproducenten ATI tilbage i 2007 for 5,4 milliarder USD. I 2008 måtte AMD afskrive værdier for 1,6 milliarder USD og indrømme, at værdien af ATI var overvurderet. I 2009 afskrev AMD yderligere 800 millioner USD efter opkøbet.

Mere kritisk var det dog, at AMD havde svært ved at nå de strategiske fordele opkøbet skulle sikre i forhold til Intel. Den helt store satsning ved navn Fusion blev udskudt af flere omgange, og da den endelig blev en realitet under navnet APU, havde Intel allerede slået dem indenom og integreret GPU'en på CPU-pakken for bagefter at slå AMD i at integrerer den i selve CPU'en.

Ifølge deres kilder har AMD tidligere overvejet at splitte grafikafdelingen ud af moderselvskabet, men valgte at beholde den. Med to stærke uafhængige grafik IP leverandører i ARM og Imagination Technologies, kan et skifte være mere realistisk og nemmere end tidligere.

Det er værd at notere, at oplysningerne er uofficielle og selv om de skulle være sande, er det ikke lig, at AMD splitter firmaet op eller sælger fra. AMD benægter ifølge Reuters også, at et sådan projekt er søsat, om end det er lidt vagt, om det refererer til målet eller processen.

I marts var der rygter om interne overvejelser i Samsung om at opkøbe AMD, og flere investormedier har adskillige gange sat FPGA-producenten Xilinx i forbindelse med et opkøb af AMD. Det poppede frem igen i sidste måned, da Intel købte Altera, som er Xilinx's største konkurrent. Tredje bejler til et AMD opkøb er kinesiske firmaer, som med centralregeringen i ryggen har en strategisk interesse i AMD's x86 licens.
#1
martinbg
Guru
21-06-2015 20:06

Rapporter til Admin
jeg håber det bedste for AMD, selv om jeg har Intel og Nvidia nu men det er nu mest pga det var det der var bedst til prisen da jeg købte det, men har haft flere AMD/ATI computer som kørtet godt, så se at det ikke går som det skal ved dem er da rigtig træls, også for konkurrencerne på markedet, det er ikke godt hvis Intel og Nvidia sider der selv :)
--
Asus maximus 6 hero // Intel 4770K // Nvidia 780 SLI // TridentX 8GB 2400MHZ// System 840 PRO 128 // Spil Plextor PX-256M2P 256GB
#2
qwe
Gæst
21-06-2015 21:56

Rapporter til Admin
AMD selv siger det modsatte http://www.extremetech.com[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#3
MichaelMH
Ny på siden
21-06-2015 23:34

Rapporter til Admin
Nej, de gør ikke... Det var rygter, som AMD sablede ned dagen efter.. Ind i kampen, hvis man vil skrive nyheder :-)
--
#4
NIRVANA78
Super Supporter
22-06-2015 00:19

Rapporter til Admin
Forbrugerne har brugt for BÅDE AMD og Intel/Nvidia...Pga. af den lille ting der hedder konkurrence...Det kan kun komme forbrugerne til gode at der er flere (I dette tilfælde "sølle" to) om buddet så at sige...Personligt har jeg altid kørte med Intel og Nvidia og kunne aldrig finde på at skifte til AMD af nogen art (Jeg har ganske enkelt ikke grund til det). Men enhver må da erkende at monopol på et område aldrig nogensinde har føret noget godt med sig...Ihvertfald ikke for slut-brugeren. MVH JDH
--
Se SETUP under profil! It's in my Blood...
#5
vmN
Supporter Aspirant
22-06-2015 09:58

Rapporter til Admin
Sjovt, hvordan disse rygter altid kommer frem omkring et produkt-release.. De vil ikke kunne håndtere at blive splittet op. Deres CPU division, vil ende med at blive full-custom eller ihvertfald fokusere på semi-custom. Alene vil deres CPU division, ikke kunne håndtere sådan et bredt CPU market, uden ekstra finansiering. Hvordan skulle det så fungere, de har jo brugt de sidste mange år, på APU'er i det hele taget. Nu er de rent faktisk ved at nå der hen, hvor de rent faktisk kan bruges til noget. De har da aldrig stået bedre, med hensigt til deres APU'er.
--
To blaze or not to blaze
#6
crucial-kid
Redaktør
22-06-2015 13:06

Rapporter til Admin
#2 qwe + #3 MichaelMH Nej AMD siger ikke det modsatte eller sabler det ned. De siger blot, at et sådan opsplitningsprojekt ikke var i gang, og at de fortsat arbejder efter de planer de lagde frem til Financial Analyst Day i starten af maj. Hvad er sådan et projekt? Basalt set siger blot, at de ikke er ved at udføre det og at der ikke er et opsplitningsprojekt, men det er heller ikke det, at nyheden går på. Den siger blot, at Lisa Su skulle have bestilt en rapport omkring AMD's konstruktion. Deres kommentar er ikke nødvendigvis lig, at Lisa Su ikke har bedt om en ekstern rapport. I sammenligner pærer og appelsiner. Ser vi bort fra, at AMD's kommentar ikke rigtig kan bruges til så meget i forhold til nyhedens pointe, så er det værd at bemærke, at AMD sagde nøjagtig det samme til Reuters. Det var ikke dagen efter de kommenterede det, som i skriver, men inden artiklen overhovedet blev publiceret, da de naturligvis har fået mulighed for at kommentere den inden den gik i luften. Det ET citerer AMD for står allerede i Reuters artikel, og bliver ligeledes gengivet her.
--
Mvh. Thomas Christensen.
#7
blahtibla
Megabruger
22-06-2015 22:18

Rapporter til Admin
AMD syntes at satse meget på APUer. Hvordan skulle de kunne have gode APUer uden ATI. Jeg syntes det lyder usansynligt.
--
#8
123
Gæst
30-06-2015 10:45

Rapporter til Admin
Rygte: vil microsoft købe amd? http://www.kitguru.net[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#9
nuxx
Mega Nørd
30-06-2015 10:54

Rapporter til Admin
#8 O.o https://en.wikipedia.org[...]
--
Fun: 3770K, Asus Z77-ITX, 780Ti SC, 8GB CL8, NCASE M1 #193, 840 Evo 500GB, ST45SF Gold, DELL 30" U3011 Work: MBPro Retina + ASUS N55SF
#11
Tpv
Gæst
30-06-2015 11:17

Rapporter til Admin
Kunne være fedt med Samsung eller Microsoft, da der så ville være masser af kapital til udvikling. Har på fornemmelsen at det er problemet hos AMD. De har simpelthen ikke pengene til at følge med Intel og Nvidia.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#12
nuxx
Mega Nørd
30-06-2015 11:23

Rapporter til Admin
Kan dog ikke rigtigt forestille mig Microsoft lave high end gaming grafikkort... ud over tablets/phones/xbox er de om noget nok mere interesserede i at udbygge device-specifikke løsninger til at understøtte ting som kinect og hololens... så hvis MS napper AMD er vi nok først rigtigt stuck med nvidia/intel og 0 competition.
--
Fun: 3770K, Asus Z77-ITX, 780Ti SC, 8GB CL8, NCASE M1 #193, 840 Evo 500GB, ST45SF Gold, DELL 30" U3011 Work: MBPro Retina + ASUS N55SF
#13
crucial-kid
Redaktør
05-07-2015 22:50

Rapporter til Admin
MS køber ikke AMD. Det er helt hen i vejret. Hvor er MS på vej hen, og hvor bruger de deres penge? Hardware og vertikal integration af værdikæden? Nej, rent faktisk flygter de fra den med undtagelse af Nokia. Der er meget lav margin på chip til konsoller, og oveni det får de alt AMD's bagage samt en helt ny rolle som hardwareleverandør, som de ikke rigtig har noget ekspertise indenfor eller kan integrere i eksisterende markeder. Plus størstedelen af de produkter, som AMD laver, er slet ikke noget, som MS benytter. Det giver ingen mening for MS, og alt hvad de arbejder på peger i en helt anden retning. En opkøber af AMD er enten en kapitalfond, som vil fjerne dem fra aktiemarkedet og den åbenhed og kvartalspres det giver, for i stedet at skære dem til med henblik på et salg eller en, som allerede operer indenfor samme led i værdikæden, og som kan udbygge deres position indenfor processoror, chip-integration og grafik IP.
--
Mvh. Thomas Christensen.
#14
qwe
Gæst
15-09-2015 12:50

Rapporter til Admin
Nyt til rygtemøllen: http://www.bit-tech.net[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til nyheden: AMD Overvejer Opsplitning Eller Frasalg

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login


ANNONCE