Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Programmering og webdesign \ Programmering
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Hvad koster en hjemmeside(ca.)?

Af Gæst ahymdahl5 | 18-05-2018 10:38 | 2725 visninger | 24 svar, hop til seneste
Hej alle, Jeg forsøger at få etableret en hjemmeside. Men jeg kender ikke til markedet og når jeg skal have et tilbud, så vil jeg gerne opveje mine muligheder. Hvad vil det koste(ca)at udvikle en hjemmeside fra bunden herhjemme, med samme funktionalitet som f.eks. AirBnB eller tilsvarende koncept(dog i en mindre omfang)? Indtil videre har jeg har fået et bud alt fra 100K-500K. Jeg ved ikke hvad er fair, så håber i kan vejlede. Tak.:)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Mundi
Elitebruger
18-05-2018 10:47

Rapporter til Admin
Umuligt at give et estimat uden meget detaljet kravspec.
--
#2
Survey
Supporter
18-05-2018 10:48

Rapporter til Admin
når du ikke er mere specifik er det fuldstændig umuligt at forholde sig til. Skal det være et værelsesudlejningskoncept? Det afhænger helt af hvilke funktioner du skal have, design, kodesprog, integrering med andre systemer (API) så har det også en betydning hvor hurtigt du skal bruge det. så et sted mellem 100k og 1,5 mio. lyder ikke utænkeligt.
--
Consider it as a free bump
#3
fransfrakker
Junior Supporter
18-05-2018 10:56

Rapporter til Admin
Hvorfor skal det være fra bunden? Med mindre der er en meget konkret grund til det, så er det helt hul i hovedet. Det koster en formue, og du skal bagefter vedligeholde lortet. Der er millioner af hyldevarer derude i alle prisklasser. De fleste kan man skræddersy til stort set alt. Det koster selvfølgelig også penge, men i en helt anden skala
--
#4
ahymdahl5
Gæst
18-05-2018 11:03

Rapporter til Admin
Tak gutter. #2 Så ca. 100K er ikke helt urealistisk? Ja, det kan være udlejning eller andet. Pointen var en nedskaleret udgave. #3 Pointen er netop at skræddersy. Ellers er vi ligeglade. Har du forslag til hvem jeg kan kontakte?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
stallemanden
HOL Moderator
18-05-2018 11:15

Rapporter til Admin
#4 Jeg tror du er en smule selektivt i det #2 skriver. En side der er bygget 100% fra bunden, og som skal have bare "lidt" andet backend end lige et CMS, så er jeg bange for, at du let kommer noget forbi 100k. Nu kender jeg ikke alle priser for alle webudviklere, men et sted mellem 500 og 1000 kroner i timen er nok meget realistisk. Altså i bedste fald 200 timers arbejde. I værste, 100 timer. Det kan være svart at vurdere uden kendskab til hverken det ene eller det andet, om det er realistisk med 100 eller 200 timer. En miniudgave af Airbnb ville jeg være noget forsigtig med at love til 200 timer.
--
http://hamdentykke.dk[...] http://onsdagssnegl.dk[...]
#6
nuxx
Guru
18-05-2018 11:21

Rapporter til Admin
Især hvis det skal laves fra bunden skal du jo ikke kun bruge en udvikler, men også UX (skal du jo i alle fald, men i højere grad hvis du ikke bruger allerede testede løsninger)... Jeg har før været tilknyttet et startup hvis koncept teknisk set lignede Air BnB's ret meget, det tog to erfarne udviklere et halvt år at udføre på et driftsklart niveau. Så dér er vi i hvert fald nærmere 500k territoriet.
--
Play: i7-6700, Z270i, GTX1070, 16GB@2666, DanCase A4, 500GB SSD, SF600, 34" U3415W Work: 15.4" MacBook Pro Retina 2017
#7
ahymdahl5
Gæst
18-05-2018 11:21

Rapporter til Admin
#5 Mange tak! Bliver nødt til at finde ud af, hvordan priserne herhjemme ligger. Jeg kan naturligvis af gode grunde ikke fremvise et kravspec. Men en sådan miniudgave til 200K er realistisk, så er et tilbud på 100K ganske OK(eks moms vel og mærke). Kan dette gøres billigere? Og hvem kan i anbefale?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
Azakiel
Skribent
18-05-2018 11:27

Rapporter til Admin
#7 Jo billigere, desto værre.
--
Veni, Vidi, Vici. dimidium facti qui coepit habet faber est quisque fortunae suae
#9
NAsMaR
Elitebruger
18-05-2018 11:57

Rapporter til Admin
Jeg synes ikke 200k lyder realistisk. Men det kommer jo helt an på hvad i kan nøjes med. Du skal regne med en timepris der hedder omkring 750-1200 kr, hvis i vil have et rigtigt konsulenthus til at stå for det - og det bør i, når vi snakker det her prisleje. For at give et cirka bud, er du nødt til at stille op i grove træk, hvad i forvener siden kan. Jeg kan fortælle at jeg har været lavet sider til ejendomsmæglere og her snakker vi 1000 timer. Hvor estimatet i starten var langt lavere, men hele tiden blev rykket pga. kundens ændringer(changerequests). Projekter man godt kan sidesætte med en airbnb-klon. Hvis i kan få lavet noget i er tilfredse med til under 500k, så er jeg imponeret :) Hvis det bliver billigere end det, så vil jeg næsten påstå at i ikke bliver glade for produktet. Og at i får et tilbageløb der strækker sig over en lang periode.
--
#10
nuxx
Guru
18-05-2018 12:03

Rapporter til Admin
Generelt, hvis du har en eller anden fiks startup idé... så prøv at designe en forretningsstrategi hvor det du forestiller dig sker 100% automatiseret online - i stedet sker pr mobiltelefon, Excel og email... og så definér den mindste nødvendige IT løsning (MVP scope website) til at supplere forretningen... og start dér.
--
Play: i7-6700, Z270i, GTX1070, 16GB@2666, DanCase A4, 500GB SSD, SF600, 34" U3415W Work: 15.4" MacBook Pro Retina 2017
#11
ahymdahl5
Gæst
18-05-2018 12:40

Rapporter til Admin
#9 Det er faktisk som en "mægler side". Det er bare ikke mægling, men 90% af funktionalitet. Tror snarrer vi er ude i det end AirBNB. Vi har fået et tilbud på 100K minus moms. Resultatet er tilsyneladende ikke imponerende. De laver de i WordPress standard skabelon og kalder det en "skræddersyet" løsning. Og nu står jeg og skal finde ud af, hvem jeg skal samarbejde med og hvad jeg skal være obs på(jeg er ved at blive taget i røven som sagt).
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#12
nuxx
Guru
18-05-2018 12:48

Rapporter til Admin
#11 Ja det lyder som noget regulært crap du får tilbudt dér.
--
Play: i7-6700, Z270i, GTX1070, 16GB@2666, DanCase A4, 500GB SSD, SF600, 34" U3415W Work: 15.4" MacBook Pro Retina 2017
#13
NAsMaR
Elitebruger
18-05-2018 12:57

Rapporter til Admin
#11 Hvis det er noget startup, kunne man jo overveje at få en udvikler med på ideen og så give ham andel i forretningen(forretningsideen), så vil i jo kunne holde udgifterne nede og potentielt få et bedre kvalitet. Det har jeg set fungere flere steder.
--
#14
kb-
Semi Nørd
18-05-2018 12:57

Rapporter til Admin
Jeg tror også vejen frem er at teame op med en dygtig udvikler der tror på ideen. Det tager stort set altid meget længere tid end estimeret på sådanne projekter.
--
.
#15
ahymdahl5
Gæst
18-05-2018 13:07

Rapporter til Admin
Tak gutter. Første step i min forretning og jeg ved at blive taget i røven. Hvis ikke det var for min baggrund fra IT, så ville jeg hoppe på den, i god tro om grønne skove. Har allerede smidt lidt penge ind til bureauet, men har fået kolde fødder og nu skal jeg sætte mig ind i lov og krav. OG skal til at finde mig et nyt udvikler hus. Det med at teame up lyder faktisk som en OK idé. /Stress.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#16
Kanser
Elitebruger
18-05-2018 13:09

Rapporter til Admin
En skræddersyet standardløsning... Hmmm... Jeg tror godt #10 kunne være inde på noget af det rigtige med MVP-tilgangen. Wordpress er skide smart til nogle ting, men min erfaring siger at det kræver en del vedligehold og opdateringer hele tiden. Det kommer du så helt sikkert til at betale ekstra for løbende, til det firma der har lavet løsningen. Min pointe er, at én ting er nyudvikling af siden fra "bunden", noget andet er drift, udvikling og vedligehold. Det er ret dyrt at drifte, udvikle og vedligeholde hjemmesider - noget de fleste almindelige mennesker glemmer når de surfer rundt og ikke vil betale for noget og samtidig brokker sig over reklamer. Jeg har f.eks. lavet en hjemmeside i WP til en lille bitte festival. Den havde nok kostet 15-20k hvis de var gået ud i byen for at købe den, hvilket festivalen på ingen måde havde råd til da den er helt non-profit.
--
Ovenstående er UDELUKKENDE et udtryk for min PERSONLIGE holdning, også selvom det ikke eksplicit står i indlægget.
#17
M4sK
Elitebruger
18-05-2018 13:43

Rapporter til Admin
Hele tilgangen til problemet gør at man får lyst til at sige et stort tal. Der er så meget usikkerhed og det er tydeligt at du meget gerne vil have et overslag så du ved hvad udgiften bliver. f.eks.: Hvem skal stille hardware til rådighed? Hvem skal holde det kørende? Hvor hurtigt skal det på markedet? Skal I selv kunne vedligeholde det? Hvor mange brugere forventer I og hvor bor de? Er der nogle specielle krav til featuresættet mht. diskplads, båndbredde eller beregninger (streaming af media eller proteinfoldning eller lignende.)? Er området underlagt lovmæssige krav ud over GDPR? Skal systemet forberedes til rapportering og BI? Jeg tror ikke det her hardware forum er optimalt ift at finde et godt svar på dit spørgsmål. Hvis det kun handler om at bygge det lad os sige på 6 måneder tror jeg godt du kan regne med at 500k er et godt middle of the road bud.
--
ASUS z170i Pro Gaming | i5-6600K | 16GB DDR4 3466 | MSI GTX 970 Gaming | S950 M.2 256gb | NCase M1 | G9x | BlackWidow Stealth | 2408WFP & U2412M
#18
ahymdahl5
Gæst
18-05-2018 13:58

Rapporter til Admin
500K er satme mange penge for en lille iværksætter. Hvad er udfordringen med øst EU/indien? Har i erfaringer med deres håndværk? Men den der MVP som #10 har rådgivet om, lyder faktisk som en fantastisk løsning.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#19
TheMoller
Super Supporter
18-05-2018 14:09

Rapporter til Admin
Jeg synes du glemmer at fokusere på det allervigtigste i den her process. Du er en startup med begrænset kapital og resourcer - dvs. du har ikke råd til at et projekt til 200-500.000 skrider med 50% af budget. Kravspecifikation, kravspecifikation, kravspecifikation. IT projekter skrider altid i budget ud fra min erfaring (projektleder/deltagelse i flere projekter til alt mellem 5 og 30 mio.) Det første projekt jeg var med i overskred vi budgettet med 100%, fordi min chef mente at kravspecifikationen kunne klares agilt og mens vi var i gang. Vi fik et tilbud på 2.5 mio. Det endte på 5 mio. Og det var endda en forholdsvis "simpel" opgradering af et ERP system til den nyeste version - intet nyt fancy, men en 1-til-1 opgradering. Sæt dig ned. Udarbejd præcis hvordan siderne skal se ud (layout, funktioner mv.), hvad skal det kunne, integrationer med andre systemer. Der skal virkelig bruges noget energi her. Start med at lave kravspecifikationen præcis som du har tænkte hjemmesiden/systemet - gerne delt i "nice to have" og "need to have". Få herefter 2 priser, en til "need to have"-løsningen og en med både "need to have" og "nice to have" og tag så en beslutning.
--
Sidst redigeret 18-05-2018 14:11
#20
kreutzer
Monsterbruger
18-05-2018 14:14

Rapporter til Admin
#18 500k er mange penge for en lille iværksætter, og det er derfor du skal ud og finde investorer til din business plan.
--
Signatur (valgfri)
#21
Gill Bates
Ultra Nørd
18-05-2018 14:27

Rapporter til Admin
Det er meget vigtigt at overveje hvordan du vil vedligeholde/opdatere/udskifte ting på sitet efter det er udviklet. Hvem skal udføre dét arbejde.. Dig selv, udvikleren der lavede det, eller en tredje?
--
Sidst redigeret 18-05-2018 14:31
#22
Gill Bates
Ultra Nørd
18-05-2018 14:36

Rapporter til Admin
Her snakker Martin Thorborg hårdt om apps, men meget af essensen kan overføres til websites også: https://www.youtube.com[...]
--
Sidst redigeret 18-05-2018 14:38
#23
Jepperdepper
Giga Supporter
18-05-2018 15:03

Rapporter til Admin
Jeg tror det er mere realistisk for dig at teame op med en udvikler. Bare at udvikle en MVP som er GDPR compliant er ikke nogen billig opgave. Find en dygtig udvikler, som du kan betale i delvis løn og en god slat ejerandel. Der er meget langt mellem dem der er villige til kun at arbejde for ejerandele. Det er som regel altid venner eller studiekammerater, som er med på den. Du må ikke være nærig med ejerandele. Du vil aldrig kunne føre det her ud i livet alene, så uden en udvikler vil virksomheden ikke eksisterer, og udvikleren vil skulle lave 90% af virksomhedens arbejde i den første tid, indtil du kan begynde at sælge det ind og bidrage med din del. Så find en udvikler og kom lidt tættere ind på ham og få ham/hende hooked på idéen. Tilbyd så f.eks. 10k om måneden i løn og 40-50% ejerandele eller sådan noget. Det var bare nogle tilfældige tal, men du forstår hvad jeg mener. Du kan også vælge at ansætte en til 20k i måneden og 5-20% ejerandele som en motiverende faktor. Eller måske tilbyde løn nu men mulighed for x %, når produktet lanceres. Der er mange måder at gøre det på.
--
#24
ahymdahl5
Gæst
18-05-2018 20:58

Rapporter til Admin
Tak alle sammen. Lige hvad jeg havde brug for. Det er en spændende verden, men hold kæft det dræner en at tænke alt i penge.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Hvad koster en hjemmeside(ca.)?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE