Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 næste »

Gå til:

MybloCK: ATI Krisen Fortsætter

Af Thomas Christensen | 24-05-2007 | 9772 visninger | 9 kommentarer


Producent:
Sponsor:
Introduktion

Vores første blog omhandler ATI's seneste lancering, og her vil vi adressere nogle af de problemstillinger som ATI står overfor, både i form af denne nye chip, og de svagheder vi har set gro over de sidste par ATI generationer.

For halvanden uge siden frigav AMD deres nye top GPU ved navn "R600" Radeon HD 2900 XT. Det var en kæmpe skuffelse, og det er tredje generation i træk, at ATI ikke har leveret varen ved lanceringen. Det er ligeledes tredje gang i træk, at ATI's topmodel bruger mere strøm samt larmer mere end NVIDIA's topmodel. For at afslutte mønsteret, så er det også tredje gang i træk, at ATI vil sælge deres nye super kort på usikre udsigter om kommende spil, i stedet for eksisterende spil. Der er med andre ord noget galt i den nu rød-grønne Canadiske lejr.

Disse emner tager jeg et lille status tjek på i vores første blog. Den er udelukkende et udtryk for mine tanker, og alt i artiklen er til diskussion, skulle man have lyst til dette. MybloCK vil være en blog, som i fremtiden vil blive brugt til de emner, som jeg har på sinde, og giver et indblik i mine tanker omkring branchen. Det bliver primært indenfor grafikkort, processor og motherboard branchen, som siden 2000 har været den røde tråd i alt, hvad vi har lavet her på HardwareOnline.dk. Så velkommen til MybloCK.

Konsekvenserne af en sen lancering

Den første og mest klare konsekvens af en for sen levering, er den svundne mulighed for tjene nogle af alle de millioner, der er blevet brændt af under udviklingen af chippen. Først og fremmest er konkurrentens lignende model blevet billigere siden lanceringen af denne, hvilket man som nykommer må tilpasse sig. Derfor har ATI prissat deres første "R600" Radeon HD 2900 XT model ret lavt på 399 USD. Det er med andre ord en entusiast chip, som er blevet degraderet til performance chip.

Uanset om den havde kommet til tiden i starten af året, og dermed kunne kræve en premium ved lanceringen, var chippen endt i ca. samme prisgruppe ved denne tid, de har bare dels mistet 4-5 måneders indtjening samt en premium på chippen i samme periode.

En anden konsekvens af en forsinket levering, er konkurrentens evne til at lave en modreaktion. NVIDIA's Geforce 8800 Ultra er en af slagsen, og til ATI's held nok en yderst fejlslået en af slagsen, da ATI ikke fandt det muligt at bringe en XTX version på markedet. Tidligere har NVIDIA benyttet muligheden for at frigive dual chip GX2 versioner, og udbredelsen af pre-overclokede kort er ligeledes et våben som indgår i NVIDIA's mere skjulte arsenal.

Den næste negative effekt af ATI's forsinkelse, er det enorme udbud af NVIDIA kort. Man behøver ikke mere end at smutte ind på sin yndlings forhandler, og tjekke udbuddet i high end kategorien, før man kan se det enorme udbud af de forskellige NVIDIA modeller og et udbud, som spænder bredt i forskellige hastigheder, selv indenfor samme serie.

Den vigtigste faktor er dog en af de mere skjulte af slagsen. Nye grafikkort sælges oftest med løftet om kommende spil generation, en argumentationsform vi altid er imod i vores launch artikler. Bliver ens top GPU forsinket, giver man konkurrenten en gylden chance for at påvirke de kommende spil i ens egen retning. Dette er dels igennem det faktum, at spil udviklerne kun har mulighed for at udvikle på den ene top GPU, og så dels den magt en given grafikkort serie får igennem udbredelsen. En spiludvikler laver som bekendt spil til de grafikkort, der er på markedet, og skriver kode som fleste muligt vil nyde godt af - og ikke den mest avancerede GPU, som giver udviklerne de bedste muligheder.

Sidst men ikke mindst, så får den første top GPU på markedet oftest den bedste mindshare, og selvom den vanlige HardwareOnline.dk læser efter bedste evne vurderer adskillige aspekter inden et grafikkort køb, så er det altså ikke alle, som har lyst til dette inden de køber grafikkort. Man går som bekendt aldrig galt i byen med et Intel system, og noget af det samme kan opnåes ved at få etableret lidt mindshare inden konkurrenten får deres konkurrerende grafikkort på markedet.

De sidste tre år tegner sit tydeligt sprog, kommer man et kvartal tidligere end konkurrenten med sine nye løsninger, så vinder man generation krigen - så simpelt kan det næsten gøres op. Eneste undtagelse hertil er Radeon X1900XT, som rent faktisk kom 2 måneder før Geforce 7900 GTX, men ikke nok til at kunne udnytte det til egen fordel, og desuden skød ATI set i bagklogskabens klare lys nok over målet, hvad angår spilmarkedet.

Side 1 2 3 4 næste »


ANNONCE