Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 næste »

Gå til:

ThermalTake Level 10 GT LCS

Af Simon Fruergaard | 13-06-2012 | 18887 visninger | 46 kommentarer

LCS – Liquid Cooling system

Kabinettet er LCS versionen, som kommer med et integreret vandkølingssystem fra Thermaltake kaldet Bigwater 850GT. Vi vil kigge lidt nærmere på, hvorledes dette system performer og dens installation.

Kittet kommer i tre dele, hvor to af dem allerede er installeret. Radiatoren, som er en tynd 240 mm, og de to medfølgende 120 mm blæsere + fan grill er installeret i toppen af kabinettet, hvor luft presses igennem radiatoren og ud af kabinettet. Blæsernes hastighed kan styres med den medfølgende controller fra 1000 til 2000 RPM. Hvor 1000 RPM er utrolig stille, men en minimal luftmængde, flyttes til 2000 RPM, hvor de virkelig larmer, men de flytter også en del mere luft. En god mellemting ville være omkring 13-1400 RPM. Radiatoren og dens kølefinner er produceret i aluminium, hvilket er et billigere materiale og mindre effektiv end kobber som finner og messing som base, hvilket de fleste andre radiatorer er produceret med.

Dertil er pumpen, reservoir og flow meter samlet i en to 5.25” bays holder, som er installeret i kabinettet. Dette medfører, at selv kølingssystemet fylder mindre i kabinettet. Pumpen er ikke af den stærkeste type, som kun kan pumpe 500 liter rundt i timen (high end pumper over dobbelt så meget rundt) og trykket, som den kan holde, er noget lavere end high end pumper. Reservoiret holder en fin mængde kølevæske og flow meter modulet hjælper til at observere, hvorledes vandet løber rundt i systemet. Pumpen har dog ikke nogen indstillingsmuligheder, så her må en fancontroller benyttes og en molex til 3 pin benyttes, da pumpen får strøm direkte fra PSU’en lige som de to blæsere på radiatoren gør.

Den tredje komponent er CPU blokken, som kommer i en kasse ved siden af, hvor der også medfølger en del meter 10/13 mm grøn slange, én liter færdig blandet kølervæske, installations kit til AMD AM2, AM2+, AM3 og AM3+ og til Intel socket 775, 1155/1156, 1366 og 2011. Selve installationen af køleblokken var noget af det nemmeste inden for CPU kølere. Systemet er præcist, som det velkendte Intel stock køleres system med fire pins, som bare skal presses ned i hullerne rundt om CPU’en. Og nemt fjernes igen. Installationen af slanger er også nemt, da fittings allerede er skrue fast så slangerne skal bare klippes til i længde og sætte ud over fittings og låses med de medfølgende slangeklips. Ellers er installationsmanualen meget nemt at finde ud af.

Selve CPU-vandblokken benytter sig af en kobberplade, hvor den interne struktur består af en hel del relative store stopler, der øger vandets evne til at optage varmen fra blokken. Andre blokke benytter sig typisk af en anden teknik, hvor der er meget små, men mange riller i blokken.



ANNONCE