Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 næste »

Gå til:

SilverStone Heligon HE01

Af Kaare H | 22-10-2012 | 18207 visninger | 2 kommentarer

Benchmark og resultater

Vi skal se lidt på, hvad vi opnåede af resultater med hhv. Intels standardkøler og SilverStone Heligon HE01. Den anvendte testmetodik er den, som er beskrevet på forrige side. Resultaterne af vores test med OCCT er blevet sat ind i nedenstående tabel for at give et visuelt overblik over forskellen på de to.

Intel stock-køleren kunne holde CPU’en nede på 32° i idle tilstand, hvor denne clockede sig selv ned til 1,6-1,8 GHz, og blæseren på køleren kørte med ca. 900 RPM, hvilket var næsten lydløst i vores testbænk. Altså ville det være umuligt at høre denne køler i et normalt kabinet ved idle-drift.

Da vi satte OCCT til at belaste CPU’en for at varme denne op, steg temperaturen lynhurtigt, men den stabiliserede sig ret hurtigt på de 78°. CPU’en clockede sig selv op til 3,8 GHz under fuld belastning, og det er 400 MHz mere end dens normerede clock-frekvens. Blæseren på CPU-køleren steg til omkring 2200 rpm, og ved denne hastighed kunne blæseren godt høres. Grundet den måde Intel har designet deres stock-kølere på, oplevede vi, at blæseren begyndte at resonere med testbænken, og derfor opstod der en dyb brummen, oven i lyden fra selve blæseren.

Kigger vi lidt nærmere på resultaterne med Heligon HE01-køleren, så blev CPU maksimalt 31° i idle, hvilket et eller sted er, hvad man kunne forvente. Dette resultat skal i øvrigt ses sammen med brugen af en standard kølepasta, som fulgte med til køleren. Under idle-drift kørte den store 140 mm blæser omkring 600 rpm, og var ved denne hastighed relativt støjsvag, men ikke noget undertegnede selv ville lægge mærke til i et kabinet.

Efter at have startet OCCT, gik der længere tid, før CPU blev varm, og den maksimale temperatur blev udlæst til at være 63 grader, altså et fald på 15° i forhold til stock-køleren under maksimal belastning. Under hele belastningsperioden var blæseren på intet tidspunkt over 950 rpm, og var derfor relativt stille. Det er klart, at med så stor og tyk en blæser, så vil der komme noget luft-støj. Det er desværre utrolig svært at vurdere, hvor vidt den registrerede støj fra køleren vil være tydelig i et normalt kabinet, eller om det kun vil være marginalt, man som bruger vil lægge mærke til det. Dog var der ingen tvivl om, hvornår blæseren fik mere strøm og derfor fik lidt flere omdrejninger, men støjniveauet har på intet tidspunkt været generende. Til testen har blæseren på Heligon-køleren i øvrigt været sat til ”performance”-mode, og har derfor ikke været begrænset eller en begrænsende faktor.



ANNONCE