Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

NZXT S340

Af Kaare H | 24-03-2015 | 54943 visninger | 6 kommentarer


Producent: NZXT
Sponsor: NZXT
Introduktion

Det er ved at være et stykke tid siden vi sidst kiggede på et kabinet her på siden, og det sidste vi kiggede på, var endda i en liga helt for sig selv, da der var tale om et cube-server kabinet, og dermed et kabinet som absolut ikke er for alle og enhver. I dette review kigger vi på et midi-tower kabinet, og der er tale om det helt nye S340 tower fra NZXT, og det er oven i købt første gang vi kigger på et af deres produkter her på siden, og personligt er jeg meget spændt på kabinettet, da det også er første gang jeg selv kommer til at arbejde med et af deres produkter. NZXT laver ikke bare kabinetter, de leverer også strømforsyninger, smådele til casemodding, blæserstyringer samt lukkede vandkølere i stil med Corsair Hydro kølerne.

Kabinettet vi skal se på i dette review er i midi-tower størrelsen og det lander dermed i nok det mest konkurrenceprægede segment inden for kabinetter, da dette er den mest ”normale” størrelse, som selvbyggere vælger at benytte. Størrelsen passer for det første til den klassiske ATX platform, og så er midi-toweret mest af alt referencepunktet for, om et kabinet er stort eller lille, da mere eller mindre alle, også folk som ikke interesserer sig for computere, kender denne størrelse fra de færdige pc’ere man kan købe i butikkerne.

Kabinetter er generelt en ufattelig svær kategori at have med at gøre, da folks smag for det første er meget forskellig, og for det andet fordi der er så mange forskellige om buddet. Nogle folk foretrækker at deres kabinet skal være så diskret som muligt, andre at det skal være stilrent eller tidsløst designet, mens andre igen hellere vil have noget der er så abstrakt som muligt. Det næste er hvad man har brug for, og hvilke features man prioriterer højt. Vil man gerne have så stille en computer som muligt, så vælger man nok ikke et CoolerMaster HAF, da det har flere huller end en si, og støj fra komponenterne derfor kan komme ud alle vegne. Har man omvendt brug for højtydende luft- eller vandkøling og har intention om så meget luftgennemstrømning som muligt, så vælger man heller ikke et super lyddæmpet kabinet som eks. Fractal R, der jo er født med skumgummi-dæmpning indvendigt.

Specifikationer

Vi starter med at kigge lidt på kabinettets specifikationer, og disse er taget direkte fra NZXTs hjemmeside.

Model Number

CA-S340W-W1 (White) 

CA-S340W-B1 (Black)

Drive Bays

External 5.25": 0 

Internal 3.5": 2+1 

Internal 2.5": 2

Cooling System

Front: 2x 140/2x120mm 

Top: 1x 140/120mm (1 x 120mm FN V2 Fans Included) 

Rear: 1x 120mm (1 x 120mm FN V2 Fan Included)

Filters

Front (Included) 

Bottom Rear(Included)

Radiator Support

Front 2 x 140 or 2 x 120mm 

Rear 1 x 120mm

Clearance

GPU Clearance With Radiator: 334mm 

GPU Clearance Without Radiator: 364mm 

CPU Cooler: 161mm 

Cable Management: Lowest Point - 17mm; Highest Point 168mm

Dimensions

200mm x 445mm x 432mm

Material

SECC Steel, ABS Plastic

Motherboard Support

Mini-ITX, MicroATX, ATX

Expansion Slots

7

External Electronics

1 x Audio/Mic 

2x USB 3.0

Product Weight

7.05 kg

UPC

815671012111 (White) 

815671012128 (Black)

USB 3.0 Ports

2

Warranty

2 Years

 

 

Den hurtige læser vil straks spotte, at der ikke er en eneste 5,25” drevplads i kabinettet, ej heller plads til et slim-line drev som vi har set SilverStone gør i nogle af deres mindste kabinetter. Hvis man lige sidder og tænker en ekstra gang over det, så er det egentlig meget logisk at vi kommer til at se kabinetter i dag der ikke har 5,25” drevpladser i, for hvor tit er det lige præcis man bruger et optisk drev i dag? Windows kan installeres fra en USB-nøgle, stort set alle spil kan downloades fra tjenester som Steam, Origin eller Uplay, hvorfor der heller ikke her længere er brug for et optisk drev. Ser man film på computeren, så er der også så mange forskellige streamingtjenester tilgængelige her, så et dvd-drev igen er overflødigt. Tilbage til at forsvare brugen af et dvd- eller blu-ray-drev er faktisk kun backup af data på et fysisk medie, forudsat at man ikke bruger en ekstern harddisk eller en NAS eller måske ligefrem cloud-baseret lagring. Så er det faktisk kun front-montererede vandkølingsreservoirs eller forskellige former for blæserstyringer der er tilbage, som bruger 5,25” slots, og har man ikke planer om at bruge nogle af delene, ja så er de egentlig bare i vejen, og de optager en masse fysisk plads inde i kabinettet.

Noget nær denne tankeproces har NZXTs designere nok haft, og de kom frem til den konklusion, at hvis de helt skrottede de ubrugte 5,25” pladser, ville de åbne op for en masse plads for det første, men de kom også frem til at denne plads meget passende kunne bruges til at montere en 240/280 mm radiator i fronten af kabinettet, skulle man have lyst til at vandkøle sin computer alligevel.

Der er plads til i alt tre 3,5” harddiske samt to dedikerede 2,5” pladser til et par SSD diske. Bagpladen acceptere ATX, MicroATX og Mini-ITX bundkort. Der er plads til syv udvidelseskort, altså mulighed for op til tre dual-slot grafikkort, har man et bundkort der understøtter det. Luftindtagene i kabinettet er udstyret med støvfilter, som naturligvis er aftagelige og vaskbare.

Side 1 2 3 4 5 næste »


ANNONCE