Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 næste »

Gå til:

Speedlink Quinox

Af Kaare H | 22-01-2018 | 33717 visninger | 0 kommentarer

Kassen og dens indhold

I modsætning til de sidste produkter jeg har set på fra SpeedLink, hvor kasserne er holdt rent i sort og rød, er kassen til Quinox lidt mere afdæmpet, ved at der langs alle kanterne er en hvid bord, men ellers er sort og rød stadig den primære farve som bruges.

Forsiden af kassen er præget af et stort billede af controlleren, så man får et fuldt overblik over dens primære knapper og funktioner, og ligesom jeg har set på de andre produkter jeg har fået tilsendt af SpeedLink, så har de også her valgt at fremhæve de mest vigtige træk ved produktet med en slags ikoner. Her fremhæves bl.a. at controlleren er udstyret med OLED display, at der er vibration i den, samt lidt info omkring knapper og joysticks.
Bagsiden af kassen er igen præget af de samme fra ikoner med de samme specifikationer fra forsiden, og så er der ellers listet de vigtigste specifikationer på fire forskellige sprog, samt på 11 andre sprog er der lige beskrevet de tre største hovedpunkter.
     
På siderne af kassen er der på hver sin side nogle mindre detaljebilleder af controlleren samt fremhævet nogle karaktertræk som har relation til netop det viste billede.
Inde i kassen finder jeg, man er næsten fristet til at skrive sædvanen tro, selve controlleren samt dens kabel, da dette er aftageligt, en quickinstall guide og en kort manual. Ligesom med de andre produkter jeg har testet på det sidste fra SpeedLink, skal man hente driveren og softwaren til controlleren fra SpeedLinks supportside, og der er ikke tale om et download på mere end 10-15 Mb, så selv med en langsom internetforbindelse, så er det ikke noget som kommer til at tage lang tid.

Design og konstruktion

Jeg skal til at se nærmere på controlleren, og enhver som har ejet en Xbox vil med det samme kunne genkende designet, da controlleren næsten til forveksling ligner dem fra Xbox 360 og Xbox One. Controlleren er lavet i matsort plastic med områder der er helt blanke som mindre detaljer. På den højre side af controlleren finder jeg de fire knapper, A, B, X og Y, samt en analog joystick. Lige over den analoge stick sidder en knap mærket ”start”. På den venstre side er det den analoge stick der er den primære funktion herovre, og nedenunder sidder der fire knapper som udgør et D-pad, præcis som man kender det fra konsollernes controllere.
På controllerens skuldre finder jeg en lille knap på både højre og venstre side, dette er digitale knapper, og det vil selvfølgelig sige, at de er enten/eller knapper. Under skulderknapperne finder jeg et sæt større knapper, igen en i hver side, disse er mærket RT og LT, og det er altså forstået som værende trigger-knapper, her er heller ingen forskel hvis man er vant til at bruge Xbox, for de sidder på samme måde, og er udformet identisk med Xbox-controllerens knapper. RT og LT knapperne er i øvrigt analoge, og det vil sige, at jo mere man trykker på dem, jo mere signal sender de retur til computeren. Dette er især praktisk hvis man spiller mange bil-spil, da man så med stor fordel kan bruge de knapper til at styre hhv. bremse og speeder. Der sidder dog en ekstra knap på hver side af midten af controlleren her ved bagsiden, der er igen tale om digitale knapper, og man kan selv vælge hvad de skal programmeres til at gøre, og dette er jo typisk gennem spillets controller-settings. USB-kablet sidder midt imellem knapperne her på ”ryggen” af controlleren, og det er muligt at fjerne kablet, ikke fordi controlleren fungerer trådløst så, men fordi det er nemmere at pakke controller og løst kabel for sig, med mindre risiko for skader, når man skal afsted til et LAN.
På undersiden af controlleren finder jeg endnu flere knapper, faktisk sidder der fire ekstra knapper på undersiden, og så sidder der også to kontakter her på undersiden. Den ene omskifter mellem X og D, og her er der altså tale om hvordan controllerens signaler sendes til computeren og oversættes her, og det er fordi controlleren understøtter både DirectInput og XInput, og dette er for at controlleren kan anvendes med både nye og gamle spil, som understøtter brugen af gamepads. Den anden kontakt der sidder på undersiden skiftet mellem On og Off, og er simpelthen intet mindre end en fysisk tænd/sluk knap for controllerens vibrationer.
På forsiden af controlleren med front mod spilleren sidder der to små dreje/trykknapper som passer ud for hver tommelfinger, disse knapper bruges til at tilgå menusystemet, som vises på OLED displayet der er placeret midt på fronten af controlleren. Den venstre knap bruges til at skifte mellem tasteprofiler, makroprofiler samt den analoge triggerfølsomhed, mens den højre bruges til at justere de analoge sticks følsomhed og aktivering/deaktivering af lys i controlleren, det er nemlig sådan, at der er rødt lys omkring de analoge sticks samt i A, B, X, og Y knapperne.



ANNONCE