Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

ASUS PG258Q

Af Heini Nielsen | 28-06-2018 | 36838 visninger | 0 kommentarer

Test

Nu kommer vi så til det, de fleste finder mest spændende inklusiv mig selv; er der så en mærkbar forskel eller oplevelse ved at gå fra 144 Hz til 240 Hz. Jeg vil dog lige først opsummere, hvad jeg har prøvet at bruge skærmen til, samt hvilket system jeg har benyttet. 
 
Systemet jeg har brugt er;
• En i7 3930k oc til 4.7 ghz
• 16 gb 1866hmz Ram
• Msi 1080ti Trio 

Der skulle her være ret gode muligheder for at opnå fuld udnyttelse af skærmen.
Jeg har testet skærmen ved at spille en række forskellige spiltype for at se om jeg kunne opleve en decideret forskel fra at gå fra de 144 Hz til en 240 Hz. Og egentligt mere generelt for at opnå en fornemmelse for, hvordan skærmen ”føles” ved de forskellige spiltyper. 

Mange vil lige nu helt sikkert sige; hov min PG278Q 144 Hz er jo en 2560*1440 skærm. Dette er velsagtnes helt rigtig, men jeg har valgt, at sætte den ned i opløsning til de 1920*1080p opløsning for at opnå en mere retfærdig sammenligning. 
Ved selv spiloplevelsen på PG258Q kan jeg allerede nu afsløre at skærmen levere en fornem spiloplevelse uanset, hvilket spil jeg spillede. Der var intet hakkeri, flakken eller pixel fejl at spore på billedet.  Det samme kan man sige om billede kontrasterne, og farverne på skærme, de var rigtig pæne, når man ellers lige har finpudset indstillingerne på skærmen først. Det er en meget simpel detalje, som ikke tager minimal tid at indstille, da skærmen har en rigtig nem og hurtig menu, der er lige til at gå til. Asus har lavet nogen forskellige fast indstillingsvalg i forhold til hvad man skal bruge skærmen til; Racing games, Fps games eller normal brug. Jeg må her indrømme at de faste indstillinger ikke er ramt helt ved siden.
De spil som jeg har afprøvet i den tid jeg har haft skærmen er; Battlefield 1, F1 2017, CS:GO, Dirt 4, og Doom. De nævnte spil på nær CS:GO, har jeg sat ned i kvalitet for at komme så tæt på de 200 Fps som muligt.

Nu sidder du og tænker; ” Men kom nu med det”, føles spillene så at være så meget bedre ved at gå fra 144 Hz til de 240 Hz, er det en stor mærkbar forskel? Her må jeg desværre helt klart svare nej, men muligheden foreligger, at den helt professionelle spiller måske ville kunne ane en forskel, men absolut ikke på mit niveau. Den største forskel opleves kun, når man springer fra de 60 Hz til de 144 Hz, her er en meget stor og tydelig forskel på billedet. Her glider man mere smoot hen over skærmen uden lags, hvor springet fra de 144 Hz til de 240 Hz, nærmest ikke er til at få øje på.
 
Jeg forsøgte, at låse PG258Q til de 144 Hz for at se om det ville give mig et andet indtryk end når jeg brugte min PG278Q. Men må erkende, at der var rigtig nogen mærkbar forskel.
 
Hvis man står og skal skifte til en ny skærm, og gerne vil have noget af det bedste på markedet til en bedre spiloplevelse, så er PG258Q et rigtig godt valg. Den har en hurtig respons tid, og de 240 Hz gør bare at spilleren kan reagere med det samme. Den leverer samtidigt et system, der kan bakke det op, så man kan nyde det til fulde.
 
Her opstår så dilemmaet, om man syntes de 24,5” er for lille en skærm. Personligt, synes jeg den lige mangler, de sidste par tommer her.



ANNONCE