Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3

Gå til:

Philips Momentum 326M6

Af Thomas Eriksen | 12-12-2019 | 7075 visninger | 0 kommentarer

Funktioner og Konklusion

PIP

Normalt ville jeg sådan set bare anse PIP for at være en gimmick men med en skærm på 32” er der faktisk rigelig mulighed for at udnytte funktionen og 4K opløsningen betyder at det faktisk er anvendeligt. Du kan enten vælge standard Picture in Picture eller du kan vælge Picture by Picture. Sidstnævnte har dog lidt begrænsninger da du naturligvis er begrænset til input signalet og er der 1080P så ender du med kun at udnytte halvdelen af skærmen. Men alt i alt en praktisk detalje. 

Indstillinger

Menuen styres 100% fra Joysticket på bagsiden af skærmen. Du finder joysticket i højre side i perfekt afstand fra kanten til en stor mandehånd. Eller sagt med andre ord jeg synes den var lidt langt væk fra mig og børn og kvinder vil nok opleve det tilsvarende. Jeg fandt dog styringen rimelig intuitiv og når først man lige havde vænnet sig til funktionerne er den ganske nem at styre. Jeg ville dog ønske lidt mere direkte muligheder for at tænde skærmen lige som det er irriterende at volumen sidder som en undermenu på joysticket.



 
Konklusion

Alt i alt havde jeg en rigtig god oplevelse med Philips Momentum 326M6 og jeg synes det var en stor fornøjelse at sidde og spille på en stor skærm siddende så tæt på mig. Den gøre det rigtigt godt på konsollen og i modsætning til et TV så kan du også uden problemer bruge den til din computer. Du skal dog være opmærksom på at du går lidt på kompromis med farverne når du sidder på computeren og til ca 4000 kr. kan du få meget bedre skærme til din computer. Samtidig har den et stort problem og det er at storebror på 43” kun er 500 kr dyrere og når det primære fokus for skærmen er konsol gaming så ville jeg personligt nok gå efter den større skærm.

Så det er lidt blandede følelser jeg har efter at have testet Philips Momentum 326M6 i en måneds tid. Jeg bliver lidt ked af at den ikke længere står på mit spisebord klar til at spille lidt PlayStation. Men på den anden side er den ikke god nok til at jeg ville stille den på mit skrivebord som en erstatning for min Dell U2713H (som trænger til en udskiftning pga lyse pixels midt på skærmen). Men hvis dit primære fokus er konsol gaming og lejlighedsvis brug på PC så får den min anbefaling.
 
Positivt
fantastisk skærm til konsol gaming.
størrelsen perfekt for 4K
Solid opbygning

Negativt
Dyr
ikke optimale farver ved PC brug.
Dårlig lyd med ringe volumen kontrol.

Se prisen hos PriceRunner


 

Side « forrige 1 2 3