Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

ROCCAT VULCAN 122 AIMO

Af Heini Nielsen | 30-12-2020 | 5546 visninger | 0 kommentarer

Design/funktioner

Når jeg kigger på Vulcan 122 tastaturet, så er min første tanke; hvor pokker befinder æ ø å tasterne sig? De er der ikke. Jeg må konstatere, at Roccat har sendt mig en amerikansk udgave af tastaturet, og efter lidt detektivarbejde finder jeg ud af, at denne udgave jeg har til test ikke findes i en nordisk udgave, hvilket undre mig lidt. Mit første indtryk af tastaturet er egentligt, at det fremstår virkelig pænt. Det flotte hvide design, hvor selv tasterne er hvide overrasker mig lidt, jeg havde ikke forestillet mig, at det ville være så pænt. Derudover er håndstøtten og aluminiumspladen mellem tasterne medvirkende til, at udseendet får et lidt råt look, hvortil jeg må indrømme, at det tiltrækker mig. Jeg er faktisk ret tæt på at fortælle, at det er pæneste tastatur jeg har haft til test, men hvorfor kan det kun erhverves med et amerikansk tastatur?     




Hvis jeg lige hurtigt vender tastaturet rundt, ses to anti-udskridnings pads i hver side plus en stor pads i bunden af tastaturet. Derudover har tastaturet to slå-ud fødder, hvilket de fleste tastaturer er udstyret med.



Når jeg kigger på håndstøttens bagside er den ligeledes forsynet med to lange anti-udskridning pads.




I højre side af tastaturet finder jeg knappen til at skrue op og ned for volumen, en mute knap og Fx knap. Med et hurtigt kik nederst i samme højre side, finder jeg game mode og profil visnings-funktionerne samt 6 knapper til at kode makro funktionerne med. Derudover ser jeg, at mange af tasterne har ekstra funktioner, herunder specielt alle F tasterne har viste logoer af forskellige funktioner som; lommeregner, WWW (direkte til internettet) samt et mailprogram. Derudover har F1 til F4 tasterne, hvor det er muligt at gemme op fire profiler med. FN tasten, som er genkendelig fra almindelige bærbare computere aktiverer F tasterne.   







Kablet, der anvendes til Vulcan 122 tastaturet, er flettet, hvilket normalt på de lidt dyrere tastaturer.



Når jeg holder tastaturet op og kigger på Vulcan 122 AIMO fra siden, så illustrerer profilen et meget slankt tastatur, hvilket giver de forhøjede taster et unikt og eksklusivt look, hvilket du efter min mening ikke vil se fra andre producenter. 




Lad os tage et bedre kig på de anvendte Switches på Vulcan 122. Her har ROCCAT designet deres helt egne Titan Switches. De har som deres primære formål, at henvende sig til gamere, der vil sætte stor pris på taktile switches, der er udarbejdet med et fokus på præcision. De har et aktiveringspunkt fra 1,8 mm til 3,6 mm af den samlede rejseafstand. De har samtidigt reduceret vægten med hele 50 % fra deres tidligere modeller, hvilket må siges, at være ret imponerende.



Hver enkelt tast på Vulcan 122 undtaget de tre knapper, der anvendes til mute, volume og FX knappen, kan muligvis indeholde op til 16,8 millioner forskellige farvekombinationer (dette er dog ikke afprøvet i praksis).
For at kunne administrere de smukke farvere og styre hastighedsreaktionerne på tasterne, kommer Vulcan 122 AIMO med en 32-bit ARM Cortex-M0-baseret processor. Denne processor er programmeret til, at kunne registrere switches op til 20 % hurtigere end de typiske taktile taster på almindelige standardiserede mekaniske tastaturer, dette må siges at være ret imponerende.



Det software program der skal anvendes downloades fra Roccat`s egen hjemmeside. Programmet kender jeg fra mine tidligere anmeldelser af Roccat’s Kain 202 Aimo, herunder Roccat’s eget Swarm program. Jeg vil ikke gå helt ned i detaljerne af det. Jeg vil dog fortælle, at du har mulighed for at sammensætte egne lydeffekter, når du trykker på tasterne, hvis du har behov for det. Derudover har du de almindelige standard ting, som; at lave sine makro taster, at programmerne giver mulighed for forskellige taste-funktioner ind på de individuelle taster. Du kan, som tidligere beskrevet udarbejde op til fire forskellige profiler, hvilket er genkendeligt fra mange andre tastaturer. Jeg har ligeledes fundet tastatur Rgb muligheder, så der er ikke rigtig så meget nyt at fortælle det.   






Du har virkelig mange muligheder for at indstille tasturet med rigtig lækre farver.




 Her vises mulighederne for at indstille de fire forskellige profiler




Her vises du muligheden for at vælge forskellige makro profiler, som er udarbejdet på forhånd til diverse spil.






 



ANNONCE