Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Coolermaster MasterBox NR200P

Af Thomas Jensen | 28-11-2020 | 11670 visninger | 1 kommentarer

Design og funktioner



Du vil ikke se meget plastik på NR200P, som derfor også giver kabinettet en lidt større vægt end hvad du ser på andre mini ITX-kabinetter. NR200P har i forvejen lidt større dimensioner end andre ITX-kabinetter, hvor den primære brug af stål også giver denne en vægt på hele 5 kg og 100 gram. Det er ikke særlig bemærkelsesværdigt, eftersom volumen udgør 18,25 liter, som også giver dig lidt flere muligheder end hvad du måske ser hos konkurrenterne.





I/O panelet giver dig 2 generation 1 3.2 Type-A tilslutningsmuligheder herunder et multifunktionelt 3.5mm jackstik, som både kan bruges som lydudgang og til en mikrofon.



Når vi tager et kig bagpå NR200P, så er der pre-installeret et strømstik, som giver dig større råderum over PSU-placeringen inden i kabinettet. Trods den mindre formfaktor, så er der i princippet plads til et RTX 3090, på baggrund af den store volumen og triple GPU-slot mulighed.





Inden i NR200P får vi en tilbehørsæske, som både indeholder 2x 120mm 650-1800 RPM PWM SickleFlow blæsere, hvilket virker lidt til at være en nedgradering i kvalitet i forhold til byggekvaliteten på kabinettet. Sickleflow 120 er Coolermasters nye blæser i serien, som har fået et nyt vingedesign og med en lidt anderledes struktur. Så dette er kun førstehåndsoplevelsen kontra andre blæsere jeg har været i besiddelse af, hvorfor jeg ikke er bekendt med ydelsen af netop de her blæsere. Derudover medfølger der en blæser-splitter, så de medfølgende blæsere kun tager én blæserindgang.





Under blæserne får vi PCIe riser kablet herunder skruer og kabelbindere for bedre kabelføring. Hvad jeg undrede mig over i første omgang var, at der ikke var skruer med til montering af SSD eller lignende, herunder var der ingen SSD-beslag til montering heller. Det viser sig at have en god forklaring, som kan læses i test afsnittet.

Der er pre-monteret fire støvfiltre, en på hver side, på toppanelet og bunden. Alle er nemt at aftage på grund af magnetiske sider, som også er lavet af stål-lignende materiale.







Coolermaster NR200P var en fornøjelse at skille ad, hvor der kun var en skrue der skulle skrues ud med værktøj. Denne skrue er valgfrit hvorvidt man ønsker at benytte den, som gjorde det endnu nemmere at tage siderne, top og bund fra hinanden. Alle delene er sat sammen med et lille klik-system og med magnet. Det pre-installerede PSU-beslag kan monteres to steder; på siden og på fronten, som kommer med fire monterede kabelspænder; to i siden og to i bund.

Hvis man har et større mini ITX bundkort eller har præferencer af lidt mere plads ved siden af bundkortet, så har man med montering af PSU-beslaget på front mulighed for, at monterer et bundkort med dimensioner op til 224x226mm.



På fronten har du adgang til 2x 2.5” SSD eller 1x 3.5. Behov for flere? Så er der også mulighed for at montere en 2.5” eller 3.5 på PSU-beslaget, som i alt kan udgøre 3x 2.5” SSD’er eller 2x 3.5 i alt. Hvis mine præferencer skal imødekommes, så vil jeg montere 2x 2.5” og en lagerenhed 3.5”. Det mest interessante er hvordan ovennævnte skal monteres, som er første gang jeg er stødt på denne innovative nemme løsning. Læs mere om dette i testafsnittet.



Er du mere til vandkøling, så kan der monteres en pumpe på indersiden af fronten, hvorvidt det kunne være på bekostning af en 2.5” plads, havde jeg desværre ikke mulighed for at se nærmere på. Men det er noget der er værd at være opmærksom på.





Coolermaster NR200P tilbyder dig 360 graders adgang, hvilket vil sige at du har mulighed for at adskille alt fra hinanden, som kun er sat sammen med få skruer. Jeg anså ikke et behov for dette, hvor jeg synes den værktøjsfrie tilgang faldt lige i min interesse, og der var rigeligt med plads i forvejen.



Når vi skal se på AIO-understøttelse, så har NR200P virkelig mange muligheder. Den har endda muligheder tilsvarende et ATX-kabinet. På venstre side er der pre-monteret et beslag, hvor du både kan montere 120mm, 140mm, 240mm eller en 280mm radiatorer. Man skal dog være opmærksom på, at det er på bekostning af vertikal GPU-installation. Derudover har du mulighed for at montere 120mm og 240mm radiator i bunden, hvor du fortsat vil kunne installere din GPU vertikalt. Jeg er især positivt overrasket over, at man har mulighed for at installere en 280mm radiator for maksimal performance og køling!