Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Fractal Define 7 Clear Tempered Glass

Af Thomas Jensen | 20-12-2020 | 9304 visninger | 0 kommentarer

Design og funktioner 1

Fractal Define serien har været ret populær, hvorfor designet bag Define 7 ser ret velkendt ud. Når noget fungerer, hvorfor så lave for store ændringer, ikke? Der er en god blanding mellem stål og plastik, hvor frontpanelet er i plastik. Med Define 7 får du 3 blæsere inkluderet; 2 x 140 mm i front og 1 x 120 mm i bagenden. På trods af at de 3 medfølgende blæsere; Dynamic X2 GP-12/GP-14, føles i den billige ende til sammenligning med ML-blæserne fra Corsair og NF-F12 fra Noctua, så får GP-12 og GP-14 anerkendelse fra andre testere med god ydelse. Selvom mange i de fleste tilfælde skifter de medfølgende blæsere til noget andet, så er det måske ikke nødvendigt med disse.



På bagsiden kan du se, at du har plads til vertikal GPU-montering, hvor Fractal anbefaler et grafikkort med en maksimal tykkelse på 38 mm for optimal køling.



Frontpanelet lukker ved hjælp af magnetisme, hvilket jeg synes er en ren fornøjelse, som flere producenter er begyndt at anvende. Det er en ren fornøjelse at samle i et kabinet, som er så værktøjsfri som det nu er muligt. Frontpanelet er hvor det meste plastik gemmer sig, hvor der er et lydisolerende materiale på indersiden af frontpanelet. Jeg kommer i denne omgang desværre ikke til at teste kølingen herunder temperaturen på Define 7, men jeg kan mistænke at frontpanelet reducerer kølingen med en stor betydelighed, hvilket jeg synes er en skam. Der følger ikke et ekstra frontpanel med, som der gør med toppanelet for bedre køling, som jeg også synes er lidt en skam, og det synes jeg godt kunne have været inkluderet for den optimale kølerløsning. Mange har det efter mine erfaringer med, at brugte frontblæsere til luft-ind og top til luft-ud, hvor jeg ser frontpanelet, reducerer en stor mængde af luft ind.

Rille-gitteret er dog aftageligt, hvor der sidder et støjfilter, hvilket derfor ikke gør det som den bedste løsning at beholde det ude af kabinettet.



På siden af fronten er der lavet huller til luft ind/ud, som nævnt i ovenstående, så virker det til at tillade en begrænset mængde af luft kontra hvad du kan få ud. Under stress test, spil eller lignende, så har Fractal dog gjort det nemt at åbne frontpanelet således, at du kan åbne den under load og høj temperatur. Jeg vil personligt foretrække ikke at skulle åbne og lukke frontpanelet afhængig af hvad jeg foretager mig på computeren.



Højre sidepanel har ligesom frontpanelet indbygget isolering for at reducere støj. Både det hærdet glaspanel og det højre sidepanel kan aftages uden værktøj, som sidder fast med en klemmefunktion og magnet.



På op fronten har du en aluminium power-knap, mikrofon og headset forbindelser, reset, 2 x USB 2.0 og 2 x USB 3. Det er langt fra alle producenter, som giver muligheden for både 2 USB 2 og 2 USB 3, som jeg synes er et skridt i den rigtige retning og godt innovativt træk af Fractal.

 



ANNONCE