Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 5 6 7 næste »

Gå til:

Lian Li XL ROG Edition - Komplet build

Af Thomas Jensen | 16-01-2021 | 8794 visninger | 0 kommentarer


Producent: Hardwareonline
Sponsor: Hardwareonline
Introduktion

Vi skal denne gang se på noget lidt anderledes end hvad vi plejer. Der har over længere tid været en god håndfuld efterspørgsler på, om vi jeg havde mulighed for at opsætte en artikel omkring et Lian Li O11 Dynamic XL, herunder blæsermuligheder i kabinettet. Derudover har der været lidt generel interesse på et lidt anderledes byggeprojekt, hvis vi havde denne mulighed. Jeg havde i den anledning et Lian Li O11 Dynamic XL Rog Edition stående, hvor jeg afventede udgivelse af RTX 3080, således jeg kunne gå i gang med projektet. Som mange af jer allerede ved derude, så har RTX 3080, 3090 og nu også 3070 og 3060 Ti ikke været særlig motiverende at vente på. Jeg måtte selv vente til start december, før jeg modtog et RTX 3080 STRIX OC, hvor jeg herefter afventede 5900X eller 5950X. Hvis du er nysgerrig på hvilke chip jeg endte med at installere, så fortsæt endelig læsningen af artiklen.

Udover ovenstående har der været efterspørgsler på opsætningen af QL-blæsere til sådan et projekt, som skal installeres med Corsair Commander Pro. Jeg havde ellers givet mig til kende, at afvente på Lian Li’s Unifans. Men det blev til 10x QL-blæsere og 3x ML-blæsere fra Corsair i push/pull. Lian Li O11 Dynamic er kendt for masser af plads til kabelføring, om det er tilfældet med 13 blæsere, en Commander pro og to Corsair Lightning node cores, det må vi så se.

Derudover er der et par andre spændende ting der skal ses på, blandt andet; Creative Hi-Res Sound BlasterX AE-5PLUS Pure White Edition lydkort, som bare giver en hel anden lydscene end hvis du kun er vant til et USB-headset, på trods af at USB-headsets har udviklet sig meget. Derudover skal vi se på G-tilbehør fra Logitech, således det passer lidt på et så hvidt-tema, som det nu har været muligt; Et hvidt tastatur G915 TKL, et virkelig pænt og elegant tastatur, en hvid G305, som er en let vægtig trådløs mus med lang batteritid og et hvidt headsets G733. Alle tre kommer med Logitechs anerkendende trådløse Lightspeed feature og med samme elegante, stilrene og minimalistiske design.

I artiklen vil du ellers finde en kort gennemgang af de benyttede dele herunder specifikationer, montering og installering, en gennemgang af tilbehør, en sammenligning mellem to CPU’er og en god bunke forskellige test. Derudover et lille ’ekstra’ kapitel.

Hvis der ellers sidder nogle brugere på Hardwareonline, som har ideer til andre mulige projekter, herunder også eventuelle ønsker til fremtidige artikler, så brug gerne kommentarfeltet. Denne artikel differentierer sig måske en smule i forhold til andre artikler på Hardwareonline, hvorfor vi også håber lidt variation med lignende projekter som denne, kunne have interesse for jer. Du kender nok lige såvel som jeg, at det æstetiske er blevet en stor faktor for vores valg af dele og den samlede enhed, hvorfor der også vil være mange billeder i artiklen. Kom gerne med feedback, hvis der ønskes en anderledes opbygning hertil.

Håber I derfor vil nyde en lille ”showcase” af et ’næsten’ hvidt byggeprojekt, som der har været lidt efterspørgsler på, hvorfor jeg valgte at lave en artikel, som også inkluderer test af nyere hardware. Håber I vil læse med herunder og gerne komme med feedback og ideer til andre mulige fremtidige lignende eller anderledes projekter på Hardwareonline.

Er du ikke til Corsairs QL-blæsere? Så har jeg også haft testet Lian Li’s Uni-fans, som monteres sammen med Kraken Z73! Har du været nysgerrig ligesom jeg, hvorvidt og hvor stor temperaturforskel H150i til sammenlignet med Z73 har til forskel, så dyk ned i ’ekstra’ afsnittet.

 
**Artiklen vil afslutningsvis have en komplet hardwareliste og hertil med links til PriceRunner.

Side 1 2 3 4 5 6 7 næste »