Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Viewsonic XG270

Af Thomas Jensen | 12-03-2021 | 1785 visninger | 0 kommentarer


Producent: Viewsonic
Sponsor: Viewsonic
Introduktion

ViewSonic er en producent, som vi ikke før har set på her på Hardwareonline, og derfor spurgte jeg ViewSonic om vi havde mulighed for at se på en af deres skærme. I den anledning har de sendt mig deres Elite 27” 240 Hz IPS-skærm; XG270, som ikke kun har et elegant design, men også er G-Sync kompatibel og kommer med deres populære PureXP teknologi! Et samarbejde mellem Blur Busters og ViewSonic har udviklet PureXP, som har til hensigt, at optimere og perfektionere XG270. Denne implementering reducerer Blur og forbedre det venstre og højre bevægelsesbillede, således du får et klarere billede med hurtige bevægelsesobjekter.

På 240 Hz og med 1ms svartid, så er det nok ingen hemmelighed, at XG270 på papiret er en skærm som henvender sig til esportsudøveren, eller til dig hvor 140 Hz ikke længere er nok. 240 Hz kan afhængig af hardware være vanskeligt at opnå, hvorfor XG270 har en opløsning på 1920x1080, for at sikre forbrugeren den fulde udnyttelse af skærmens Hertz. Du skal dog alligevel ikke snydes for farvedybde og kontrast, hvorfor HDR10 også er del af XG270! Skærmen har næsten ingen kanter, som giver yderligere mulighed for, hvis du foretrækker flere skærme side-om-side.

Hvis ViewSonic er en producent, som du ikke er bekendt med, så har de faktisk eksisteret i over tre årtier, hvor deres første farveskærme blev lanceret tilbage i 1990 med ViewSonic som ’Brand’. Dette ’Brand’ blev kort efter til det nye virksomhedsnavn. James Chu grundlagde det forhenværende Keypoint Technology Corporation tilbage i 1987, som er en Taiwanetisk Amerikaner, som nu både har afdelingsplaceringer i blandt andet Kina, Asien, Amerika, Europa og mange andre lande. ViewSonic er derfor en virksomhed, som har beskæftiget sig med skærm-industrien i mange år. Skærmmarkedet har sidenhen haft en enorm udvikling, hvor ViewSonic før primært konkurrerede mod Dell, GateWay og Hewlett-Packard, så har andre producenter såsom; ASUS, Samsung, AOC, Acer, BenQ og LG også fået lagt sit fodspor på det nuværende marked.

ViewSonic har lanceret et bredt sortiment af skærme såsom; Multi-touch, Entertaiment VX, Professional VP, Business VG, Home and Office VA-serie skærme, hvor deres skærme tilhørende gamer-universet er deres ViewSonic Elite-serie. I deres Elite-serie fås skærme i både 24” og 27” fra 144 Hz og op til 240 Hz, hvor vi i dag skal se på en af deres high-end skærme; XG270!

Side 1 2 3 4 næste »