Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5

Gå til:

Qnap QSW-M2108-2C og Qhora-301W

Af Thomas Jensen | 08-03-2021 | 8420 visninger | 0 kommentarer

Konklusion


Netværksløsninger er næsten umulige at anbefale til andre. Der findes så mange på markedet i mange variationer, hvor det i sidste ende afhænger af brugerens eller virksomhedens behov. Både QHora-301W og QSW-M2108-2C henvender sig måske mere til virksomhedsejeren end de gør til den almene forbruger, men der kan være features som er anvendelige og brugbare for dig i privaten. Men når man ikke gør brug af alle inkluderede features og funktioner, så det værd at reflektere over, hvorvidt der findes andre billigere alternativer til netop dit behov. En af de store argumenter bag en investering af QHora er, at der medfølger en gratis SD-WAN-tjeneste. Den længerevarende besparelse af dette er også værd at tage til efterretning inden man foretager sit køb. Derudover får du 2x 10 GbE porte til rådighed, spørgsmålet er om det er noget du kommer til at bruge. Wi-Fi 6 er derudover også et must her i 2021, hvor flere og flere vælger Wi-Fi frem for kabel. Design er subjektivt, hvor jeg synes designet tiltaler mig hos QHora, og lidt mindre på GSW-M2108-2C. Men de 8 indbyggede antenner på QHora er for mig en betydelighed, hvor det nok afhænger af enhedsplaceringen i hjemmet eller på kontoret, hvorvidt designet æstetik har en betydning. Softwaren i både QHora og GSW-M2108-2C er sammenlignelige, hvor jeg oplever både QuRouter og QSS som brugervenlige webbaserede software. Det er enkelt og nemt at navigere rundt i, hvor der samtidig er informationer i de forskellige features og funktioner. QHora er støjsvag, hvorfor det passer perfekt til et kontor hvor støj er en betydelig faktor, ligeledes i det private hjem. QSW-M2108-2C er næsten ikke hørbar, hvor du i softwaren har mulighed for at holde øje med den generelle sundhed, herunder temperatur og blæserhastighed. For dig som ønsker yderligere manuel kontrol af temperatur og blæser, så kunne jeg ikke finde frem til, om det var en mulighed.
 
Begge enheder har på sin vis konkurrencedygtige priser, som hardwaremæssigt kan sammenlignes med AX11000. De henvender sig dog begge til hver deres målgruppe, hvor AX11000 har mange ekstra features og funktioner rettet mod gameren, hvilket du også betaler over 1000,- kr. mere for på anmeldelsestidspunktet.

Til virksomhedsejere kan prisen argumenteres for, som jeg synes er ret fornuftig. Men til privat brug, så er priserne på begge enheder ikke særlige budgetvenlige, hvor man nok kunne argumentere for at hardwaremæssigt, så er begge enheder måske også mere end hvad det gennemsnitlige behov er i hjemmet.

Jeg oplevede lidt start-up problemer med QHora, hvor jeg aldrig fandt frem til hvorfor, hvorefter problemet løste af sig selv.

QSW-M2108-2C har et rimeligt design, hvor jeg havde håbet på et design sammenligneligt med QHora. Design er dog en præferencesag. Begge enheder har over en periode på 4 uger afgivet stabilitet og QHora med en pålidelig trådløs forbindelse uden frafald eller datatab. Alternativer findes der masser af, men både QSW-M2108-2C og QHora-301W er en fremragende kombinationsmulighed til et virksomhedsnetværk, og afhængig af behov- også til det private netværk.
 
 
Qhora-301W: Se priserne hos PriceRunner.
QSW-M2108-2C: Se priserne hos PriceRunner.
 

Plusser
GSW-M2108-2C
  • Fornuftig pris.
  • Er Plug & Play.
  • Nem og hurtig opsætning.
  • Styringssoftwaren (QSS) er nemt at navigerer rundt i.
  • Software tilbyder ”Link Aggregation.”.
  • Tilbyder op til 10 GbE.
  • Gode forbindelsesmuligheder.
Qhora-301W
  • Fornuftig pris.
  • Minimalistisk og elegant design.
  • Støjsvag.
  • Kompatibel med QNAP NAS-Software.
  • Wi-Fi 6 Dual-port 10 GbE.
  • SD-WAN-software er inkluderet I prisen uden abonnement.
  • 8 indbyggede antenner.
  • 2x USB 3.2 Gen 1 Porte.
 
Minusser
GSW-M2108-2C
  • Ikke en budgetvenlig pris.
Qhora-301W
  • Ikke en budgetvenlig pris.

Side « forrige 1 2 3 4 5