Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Razer Blackwidow V3 Pro

Af Thomas Jensen | 02-03-2021 | 8313 visninger | 0 kommentarer

Test

Razer BlackWidow V3 Pro giver dig på mange måder et tastatur kompromis, hvor det primære fokus har været multifunktionelle forbindelsesmulighederne, som både tilbyder forbindelse med kabel, Wi-Fi 2.4 GHz og Bluetooth på op til 3 enheder. Det har Razer formået at gøre ret simpelt ved, at du holder FN-tasten nede samtidig med 1 til 3 i fem sekunder, hvor du efter parringen kan skifte ved hjælp af et enkelt tryk med samme tastekommando. Det fungerede efter hensigten, hvor jeg testede det mellem to andre Windows-maskiner. Simpelt og med hurtig parring.

Jeg vil dog ikke anbefale at gøre brug af Bluetooth forbindelsen til FPS-spil, hvor jeg mærkede en lille forsinkelsestid til sammenligning med kabelforbindelse og Wi-Fi. Razers HyperSpeed Wireless er fremragende, hvor jeg ingen forskel bemærkede. BlackWidow V3 Pro respondering mellem kabel og Wi-Fi 2.4 GHz forbindelserne er derfor ret sammenlignelige. Den trådløse Wi-Fi-forbindelse har en relativ kort forbindelseslængde, men kan variere fra hjem til hjem, grundet andre forstyrrende faktorer miljøet. Hvis du bruger tastaturet i sofaen og har tilsluttet din computer til fjernsynet, så vil jeg derfor anbefale brugen af kabel, som har en længde på 2 meter.



Jeg har ikke meget negativt at sige om designet, hvor et designspørgsmål nok afhænger af dine egne præferencer. Jeg synes dog det er værd at påtale, at jeg synes Razer godt kunne have isoleret hvert kammer i LED-lamperne over piletasterne. Ovenstående billede illustrerer, at numlock tasten er aktiveret, hvor der samtidig vises lys i nabolamperne. Derudover havde jeg personligt foretrukket LED-lys centralt i medie-tasterne. I de sene aftentimer kan det være vanskeligt at se hvilke taster tilhøre hvilken funktion. Medietasterne føles dog Premium og i fremragende kvalitet, hvor der ingen forsinkelsestid er ved volumenskift med volumenhjulet. Det er en tendens jeg har oplevet jævnligt med tastaturer fra andre producenter, som også har medie-taster på tastaturet.

Som en lille ekstra tilføjelse og feature, så vises det omkringliggende lys på volumenhjulet rød ved mute og hvid når man skruer op og ned.



Eksemplaret jeg ser på i dag, er Razer BlackWidow V3 Pro med Razers grønne kontakter, som har en aktiveringsstyrke på 50 G og et aktiveringspunkt på 1.9 mm, med et reset på 0.4 mm. BlackWidow V3 Pro kan også fås med Razers gule kontakter, som har en aktiveringsstyrke på 45 G, aktiveringspunkt på 1,2 mm og et reset på 0.0 mm. Razers gule kontakter er af nyere dato, hvorfor man måske først er begyndt at producere BlackWidow V3 Pro med gule kontakter efterfølgende. Jeg havde nok foretrukket et tastatur i dette prisniveau, at det havde de gule kontakter, som på papiret teoretisk set skulle give en hurtigere reaktionstid. Razer er kendt for deres Synapse og Chroma-software, hvilket også giver dig rigtig mange muligheder for både, at justerer med makroer og RGB.

En ting der er værd at nævnte er, at du i specifikationslisten også kan se Razer omtaler kontakterne som; Tactile and Clicky. Du skal i denne sammenhæng tage denne sætning meget bogstaveligt, for den tactile feedback er relativ høj i forhold til mange andre mekaniske tastaturer. Feedback-følelsen er tilfredsstillende, men lyden er relativ høj, hvor selv de bedste mikrofoner på markedet vil have det vanskeligt ved at reducerer denne lyd. Mange andre high-end tastaturer er forsøgt, at reducerer den mekaniske tastelyd, hvor man på Razer BlackWidow V3 Pro nok er gået den modsatte vej. Hvis du har præferencer til et mere støjsvagt tastatur, så kan du få BlackWidow V3 Pro med gule kontakter, som skulle være mere støjsvage end de grønne. Razer beskriver selv forskellen således; ”Razer Green Mechanical Switches come with an audible click and tactile bump when pressed down, while Razer Yellow Mechanical Switches are smooth and quiet as you actuate.



Håndledsstøtten er ikke påsat med magnetisme eller andet fysisk materiale på tastaturet, hvilket jeg havde foretrukket. Jeg har taget mig selv gentagende gange i at skulle justere støtten jævnligt under brug. Hvordan du vælger at positionere tastaturet med de to monterede fødder, har jeg under min test også oplevet at have betydning for selvjusteringsgraden. Håndledsstøtten havde det med at ville op på tastaturet i en lavere position. Når det er sagt, så er håndledsstøtten med BlackWidow V3 Pro en af de mest behagelige jeg selv har oplevet.

Razer har monteret ABS DoubleShot taster på BlackWidow V3 Pro. Det synes jeg personligt er ærgeligt på et tastatur, som virkelig føles Premium på stort set alle parametre. Hvad Razer dog har formået er at fedtfingre på deres ABS-taster næsten ikke kan ses, som ABS-taster er ret kendt for, herunder at teksten er mere modtagelig overfor slitage. BlackWidow V3 Pro har en prissætning som læner sig op ad Corsair K100, som har gjort brug af PBT-taster. Det er måske en præferencesag, hvorvidt du foretrækker ABS- eller PBT-taster. Men fakta er, at PBT-taster holder meget længere end ABS-taster, hvorfor jeg synes det er ærgerligt Razer ikke har valgt at gå denne vej. BlackWidow V3 Pro er heldigvis også kompatibel med Cherry kontakter, hvis du ønsker at skifte dem ud. Derudover tilbyder Razer selv en opgraderingspakke i deres populære farvetema i Quartz eller Mercury i PBT for 29,99 US dollars.



På højre side af BlackWidow V3 Pro har du en kontakt med 3 positioner. Neutral, Wi-Fi og Bluetooth. Det er en fornøjelse ikke at være afhængig af software til dette formål, hvor du med et positionsskift, kan skifte mellem de tre forbindelsesmuligheder. Jeg har allerede nævnt og heraf anbefalet ikke at gøre brug af Bluetooth under spil, eftersom jeg i spil som CS:GO og Call Of Duty Cold War kunne mærke en forskel i reaktions- og svartiden. Min oplevelse i spil er positiv, hvor jeg med headset havde stor tilfredsstillelse i den tactile- dog lydhøre feedback, som godt kunne høres med åbne headsets. Lyden fra tastaturet var dog ikke at høre med et lukket headset, som gav en større tilfredsstillelse i spil uden distrahering, hvor det nok går mere ud over andre tilstedeværende i samme rum.



Bluetoothforbindelsen har sine begrænsninger i forhold til belysningen i tastaturet, hvor du samtidig med denne forbindelse, ikke kan gøre brug af Razer Studio, Audio Visualizer og den indbyggede hukommelse på BlackWidow V3 Pro. Du er ikke lagt helt foruden RGB-profiler, hvor du stadig har mulighed for pre-konfigurerede profiler som; Breathing, Static, Wave, Spectrum Cycling, Reactive og Starlight. Jeg oplevede ikke dette som et minus, eftersom jeg primært brugte Bluetooth i forbindelse med multifunktionelt arbejde på tværs af enheder.

En af de store negative følger med den store mængde af indbyggede hardware har været batterilevetiden. Razer har selv tilkendegivet denne begrænsning, hvor de har gjort det offentligt for forbrugerne med følgende;
  • White backlight at 50% brightness is up to about 14 hours.
  • Sepctrum cycling backlight at 50% brightness is up to about 25 hours.
  • White backlight at 100% brightness is up to about 6 hours.
  • Sepctrum cycling backlight at 50% brightness is up to about 13 hours.
Ovenstående illustrerer mere eller mindre hvad jeg selv oplevede i batterilevetiden, hvor jeg har testet alle fire nævnte indstillinger. Hvis du foretrækker en lang batterilevetid, så har du muligheden for at slå alt lys fra og opnå en batterilevetid på cirka 8-10 dage med et stort dagligt forbrug. Jeg tænker dog ikke man investerer i et tastatur i denne prisklasse, med de RGB-muligheder som Razer tilbyder i softwaren for at deaktivere alt RGB i tastaturet. Til sammenligning, så har mit primære tastatur G915 kunne holde langt over det dobbelt uden RGB, og omkring 5-6 dage med RGB. Hvorfor denne sammenligning? Begge tastaturer er full-sized tastaturer, som tilbyder Bluetooth, Wi-fi og kabel af forbindelsesmuligheder. BlackWidow V3 Pro tilbyder dog Bluetoothforbindelse op til 3 enheder, hvor G915 tilbyder op til 2. BlackWidow V3 Pro har også en mere tydelighed i lysstyrken, hvilket sandsynligvis har stor indflydelse på batterilevetiden. Den største begrundelse ligger dog i hardwaren, hvor du med BlackWidow V3 Pro har en reducerende forsinkelse i forhold til G915 til sammenligning i trådløs tilstand. Forskellen er alligevel så stor, at det hos mange måske er en bekymrende faktor, hvor du med 100% lysstyrke kun har til en kvart dag brug i batterilevetiden. Mange bruger i gennemsnit deres computer mellem 3-8 timer om dagen, hvor du med BlackWidow V3 Pro er nødsaget til at oplade den dagligt natten over, hvis du har 100% lysstyrke slået til.



Tastaturer som Corsair K100 har taget skridtet videre i responderingstiden, som også omtales som pollingrate. Et fremadrettet ønske kunne være, at Razer ville følge op med en udvidelse heri, så de også kunne få en pollingrate på 4000 Hz. Det vil give en fremragende kombination til den tidligere anmeldte mus her på siden; Razer Viper 8K Hz, som har en pollingrate på 8000 Hz. Hvorvidt det er at mærke på et tastatur, er der delte meninger om, hvorimod der var relativ stor forskel med en pollingrate på 8000 Hz på Viper 8K Hz.



Razer Synapse kender størstedelen af os, som jeg også beskrev i artiklen; Razer Viper 8K Hz i testafsnittet. Jeg vil derfor ikke gå i dybden med alle muligheder, eftersom det er ret sammenligneligt i forhold til ovenstående artikel, og heraf også i forhold til andre software fra andre producenter. Razer Synapse giver dig dog lidt ekstra muligheder i Razer Chroma workshop, som du kan læse mere om HER. Kort fortalt, kan du lave forskellige RGB-profiler, som forbindes til specifikke spil. Razer er den største platform med understøttelse til en god mængde spil. Hvis du har behov for ekstra effekter ved eksplosioner eller lignende, så er Razer Chroma værd at se nærmere på! I softwaren har du mulighed for at deaktivere Alt+F4, Alt+Tap og Windows tasten, som du med genvejstaster også selv har mulighed for at aktivere med FN+F10 for aktivering af Gaming-mode.




I softwaren får du en god mængde pre-konfigurerede RGB-profiler, hvor du også kan lave dine egne med mere avancerede effekter. Du har i Razer Synapse også mulighed for at få lidt længere batterilevetid i den eksisterende lave levetid, hvor du i trådløs tilstand, kan sætte den automatiske lysniveauregulering efter 1-15 minutter, herunder også med power-saving-mode, kan sætte et interval på hvornår tastaturet skal slukke efter 15-60 minutter.



I Razer Synapse har du på traditionelt vis også mulighed for at ændre tastefunktionen per tast, og heri foretage dine egne makroer. Der er desværre ingen fysiske ekstra makro-taster, hvilket nogle måske havde foretrukket i et tastatur i denne størrelsesorden og i denne prissætning.



Jeg havde desværre ikke selv mulighed for at teste det store lysshow som Razer Synapse ellers tilbyder, som både virker sammen med HUE og ALEXA. Det vil måske være i en fremtidig artikel, til dem som foretrækker det store lysshow under gamer-sessionerne.
 



ANNONCE