Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

Razer Blackwidow V3 Pro

Af Thomas Jensen | 02-03-2021 | 8333 visninger | 0 kommentarer

Konklusion


Razer BlackWidow V3 Pro er på rigtig mange områder, et tastatur som krydser de fleste behov af. Jeg synes altid det er interessant at se på varebeskrivelsen, hvor flere og flere producenter gør brug af Pro-beskrivelsen. Hvorvidt BlackWidow V3 er Pro foreligger mere i de multifunktionelle muligheder, hvor følelsen af brugen og heraf designet er meget individuelt, og afhænger af dine personlige præferencer og krav til et tastatur. Det perfekte tastatur med den perfekte prissætning er derfor noget vi forbrugere ofte skal lede længe efter, hvor jeg synes BlackWidow V3 Pro tilstræber sig efter netop dette. Tastaturmarkedet har dog de seneste år oplevet relativ høj prisstigning, hvor det er vanskeligt at forsvarliggøre en prissætning som BlackWidow V3 Pro er sat til. Prissætningen kan der argumenteres for, eftersom BlackWidow V3 Pro ikke er det eneste tastatur i dette prisniveau, hvor andre producenter derfor tilpasser sig det eksisterende marked. Du kan se en stor variation i prisen på understående link på PriceRunner, hvor du måske kan være heldig at finde det på tilbud. Prisen læner sig op ad blandt andet Logitech G915 og Corsair K100, hvor førstnævnte tilbyder mange af de samme muligheder som BlackWidow V3 Pro også tilbyder, hvorfor man må erkende, at prisen er tilsvarende det nuværende tastaturmarked.

På trods af at håndledsstøtten er en af de meste komfortabelt håndledsstøtter jeg hidtil har prøvet, så synes jeg det er ærgerligt Razer ikke har gjort brug af en fastspændelsesmekanisme til tastaturet, herunder eventuelt med magnet, som flere producenter er begyndt at gøre brug af. Håndledsstøttens pudder er fremragende, hvor jeg kan sidde i timevis uden ubehag.

Den lydhøre feedback fra tasterne er efter mine præferencer alt for lydhøre, hvor jeg oplevede lyden gå tydeligt igennem mikrofonen på trods af støjreducering i mikrofonen. Det har været hensigten bag Razers grønne kontakter, som selv kalder tasterne for ”Tactile and Clickly”, som jeg så må erkende er spot-on. Du kan også få BlackWidow V3 Pro med Razers gule kontakter, som til modsætning til Razers grønne kontakter, skulle være klatte og lydløse. Den tactile feedback er på trods af lyden ret tilfredsstillende, hvor lyden for mig var distraherende og kunne høres i åbne headsets.

BlackWidow V3 Pro har en batterilevetid, som ikke er tilfredsstillende i forhold til andre lignende tastaturer på markedet. Hvis du overvejer BlackWidow V3 Pro, så skal du i hvert fald have for øje, at tastaturet skal oplades dagligt ved brug af RGB, hvor du får en god uges batterilevetid uden RGB.

Razer har på rigtig mange parametre formået at lave et tastatur i topklassen, som på mange måder er sammenligneligt med deres forhenværende BlackWidow Elite. Razer har dog givet forbrugeren endnu flere forbindelsesmuligheder og en opgradering i hardware og design med deres tredje udgave i serien, som nu findes i en Pro-version også. Tastaturets stålramme giver tastaturet en fremragende robusthed, hvor du med det samme mærker kvaliteten når du første gang får tastaturet i hænderne. Den generelle feedback følelse føles Premium, både i medie-tasterne og resten af tastatur-tasterne. På trods af BlackWidow V3 Pro ikke er for udleveret med PBT-taster, så kan disse taster sidebestilles hvis du har behov for dette. Jeg har ingen indvendinger med softwaren, som fungerede upåklageligt uden oplevelser af bugs- eller fejl.

De trådløse forbindelsesmuligheder fungerede som de skulle, hvor den 2.4 GHz trådløse Wi-Fi forbindelse anbefales til spil, som er sammenligneligt med direkte kabelforbindelse. BlackWidow V3 Pro er et tastatur til dig som vil have det bedste, uden at ville gå på kompromis.
 
 
Se priserne hos PriceRunner.
 

Plusser
  • Fremragende design og kvalitet.
  • Tilfredsstillende feedbacklyd i tasterne.
  • Komfortabelt håndledshviler.
  • God trådløs ydeevne.
  • Gode medie taster, som føles Premium.
  • Gode RGB-muligheder i softwaren.
Minusser
  • Høj pris.
  • Håndledshvileren kan ikke fastspændes til tastaturet.
  • Stor variation på batteriforbruget med- og uden RGB.
  • Feedbacklyden fra tasterne er går tydeligt i mikrofonen.

Side « forrige 1 2 3 4


ANNONCE