Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

Cooler Master Masterframe 700

Af Thomas Jensen | 23-06-2021 | 3079 visninger | 0 kommentarer

Konklusion


Med en hurtig gennemgang af indholdet i en unboxing og herefter en mindre test af monteringsoplevelsen er det derfor blevet tid til en sammenfatning og heraf konklusion. MasterFrame 700 er uden tvivl ikke for alle, men med de multifunktionelle muligheder denne testbænk tilbyder, så afgrænser den alligevel ikke helt sin målgruppe. Testbænke i dag er en stor afgrænsning af et produkt med stort potentiale, hvilket jeg synes Cooler Master formår at levere med MasterFrame 700. Med muligheden for at placere MasterFrame 700 i Open-Air- og Test-Bench-tilstand, så bliver målgruppen lidt mere abstrakt. Det kan dog alligevel ikke afvige sig fra, at dette produkt nok nærmer sig mere entusiasten og hardwaretesteren, end den gennemsnitlig forbruger. MasterFrame 700 er dog et virkelig unikt design, hvor mulighederne af mange, med en stor portion af funktionalitet. Det største plus er nok den generelle kvalitet, hvor Cooler Master ikke har sparet og herunder også den generelle førsteganghåndsoplevelse.

MasterFrame 700 er næsten kompromisløs, hvor du med mulighed for montering af radiatorer op til 360 mm, og 420 mm i Test-Bench-tilstand, og bundkorts i alle formfaktors, så er du ikke begrænset af hardware, som du ønsker at montere på denne testbænk fra Cooler Master.

Et Premium produkt skal have Premium tilbehør, hvorfor jeg savnede større værktøj til montering af de mindre skruer. Den medfølgende lille unbrakonøgle var lidt, hvorfor det ville kræve lidt ekstra tålmodighed for montering, hvor de små skruer indgår. Dette er måske en mindre detalje, eftersom du med stor sandsynlighed har det nødvendige værktøj derhjemme, men nu når værktøj medfølger, så burde dette også være tilsvarende kvaliteten af resten af produktet, hvilket jeg ikke synes var tilfældet. MasterFrame 700 var generelt nem at samle, hvor placeringen af de forskellige dele var ret selvsigende. Jeg kunne dog alligevel godt have brugt en mere transportabel quick-guide i mindre format, end den store du bliver mødt med når du åbner kassen. Ligeledes var der masser af skruer inkluderet, som er et stort plus og er forventet. Jeg savnede dog alligevel en mindre kasse eller lignende, hvori skruerne kunne lægges i, fremfor poser som ikke er genanvendelige.

MasterFrame 700 blev lanceret i første kvartal af 2021, hvor MSRP-prisen fortsat er uændret. Prisen er subjektiv, men er måske for nogle placeret i den høje ende og er prissat sammenlignelige med høj-kvalitetskabinetter som; Corsair 5000X og Lian Li-O11Dynamic. Dette taget i betragtning af, at det eneste hardware-elektronik der medfølger er I/O-panelet, hvor der ofte medfølger hub til blæsere og ekstra blæsere med til kabinetter i dette prisleje. Jeg vil påstå at man skal have haft MasterFrame 700 i hænderne for at du kan mærke kvaliteten, robustheden og den energi Cooler Master har lagt i produktionen af MasterFrame 700. Pris vil dog alligevel altid være subjektiv, og afhænger yderligere af dit behov og formål, hvorvidt prissætningen kan forsvarliggøres.

Cooler Master har forsøgt at give dig en all-in-one løsning, hvor der ingen kompromis skal tages, herudover er byggekvaliteten noget du ikke vil møde på nogle andre kabinetter, hvorfor jeg synes prissætningen er fair, men samtidig nok i den høje ende for nogle.
 
 
Se priserne hos PriceRunner.
 

Plusser
  • Premium unik testbænk.
  • Fremragende byggekvalitet.
  • Fremragende muligheder, hvor kun fantasien sætter grænser.
  • Tungt og robust stål.
  • Inkluderet hærdet glasspanel.
  • Funktionalitet og fleksibilitet er i fokus.
  • Nem og hurtig at samle.
  • Fair prissætning.
 
Minusser
  • Savner bedre kvalitetsværktøj tilsvarende et Premium produkt.
  • Savner en mere transportabel monteringsguide.
  • Poserne til skruerne er ikke genanvendelige, hvorfor der godt kunne følge en kasse med til skruerne.



 

Side « forrige 1 2 3 4