Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6

Gå til:

MSI MEG Z690 Unity

Af Thomas Eriksen | 04-11-2021 | 11706 visninger | 0 kommentarer

Afslutning og Konklusion

Sammenligning mellem Windows 10 & Windows 11

Resultatet er lidt blandet. Det lader til at tests der er afhængige af grafikkortet vinder i Windows 10, men mere CPU-afhængige tests der vinder Windows 11. Det kan pege på, at driverne til grafikkortet ikke er 100% optimeret, men at der faktisk er lidt at vinde på CPU fronten. Især resultatet fra Cinebench R15 viser, at der kan være situationer, hvor Windows 11 kan være markant bedre.


Udfordringer
 
Når der er så mange nye ting, som der er tale om med 12 generation af Intels CPU’er, så kunne man måske nok forvente at der var nogle ting der ikke spillede helt fra starten af. Man skal huske på, at det er ny CPU, nye RAM og Bundkort, så det ville ikke være utænkeligt, at der ville være noget der ikke var 100% i orden fra dag 1. Men vi oplevede faktisk ikke nogle seriøse problemer og dem vi oplevede, er uden tvivl nogle som kunne løses med en BIOS opdatering.

Det første problem vi oplevede var faktisk, at det var lidt svært at starte computeren. Når man bootede op havde den det med at lave en fejlkode D6 og så skulle man lige reboote den en ekstra gang, eller hvis vi havde ændret noget i BIOS, så skulle vi lige tage strømmen fra den før den ville starte. Dette er et problem, som vi har rapporteret til MSI og som vi er fuldt ud sikker på vil kunne løses med en opdatering.


Det andet problem vi oplevede var at da vi testede Cinebench R15, så fik vi meget lave scores, det undrede os virkeligt, for den ydede ca som en I7 4770. Men så var det vi kiggede på hvilke kerner der blev brugt og så var det tydeligt at Cinebench R15 kørte på efficiency cores og ikke på high performance cores. Om det er et specifikt problem for R15 eller om det er noget man kan opleve i andre programmer ved vi ikke. Men vi oplevede det kun i dette ene program.

Derudover var systemet meget stabilt og vi oplevede faktisk ikke et eneste problem. Det viser lidt hvor solidt det er og det lover faktisk rigtigt godt for 12 generation og DDR5.


Konklusion
 
Jeg tror jeg har nævnt det før, det var sjovt at komme med på en af de rigtige lanceringer hvor man modtager et flot samlet kit, det skal MSI have stor ros for at sætte sammen. Vi var overordnet imponeret over hvor stabil systemet var og det samme gælder ydelsen. Så endnu et stort tak til MSI for det tilsendte!

Når vi skal konkludere på artiklen her, så er det svært at skille CPU fra bundkort og RAM. Vi vælger derfor at det over en bred kam. MSI MEG Z690 Unify præsterede med få undtagelser fejlfrit og vi var hele vejen igennem imponeret af hvor stabilt det var og den ydelse vi fik. Indrømmet dette er det første Z690 bundkort vi har testet og det er derfor svært at konkludere noget på hvordan det yder i forhold til andre Z690 bundkort.

Men de resultater vi fik viser at Intel i den grad er tilbage på toppen Igen, eller i det mindste tæt på. Den nye opbygning med 8 ekstra efficiency cores virker også uden problemer og det faktum at du kan bruge dem sammen med performance cores, gør denne CPU meget attraktiv hvis du skal lave CPU intensivt arbejde som billedbehandling eller videoredigering.

Hvad angår DDR5, så var det meget svært at konkludere noget specifikt. Vi havde simpelthen ikke nok tid med systemet til at prøve og overcloke RAM også. Vi forbeholder os derfor retten til at drage konklusion til et senere tidspunkt. Men det bliver interessant at se hvordan Z690 yder med DDR4 RAM overfor DDR5 versionerne.   


På den negative side, så oplevede vi et par problemer med bordkort og CPU. Det ene var at boot var lidt svært. Vi har rapporteret problemet til MSI og de har svaret tilbage at dette vil blive rettet i en BIOS opdatering og at de kort der kommer på markedet allerede skulle have den. Den næste ting handler mere om Windows 10 end om hardware, vi oplevede i Cinebench R15 den ikke udnyttede alle cores og at de cores den udnyttede var efficiency cores hvilket kostede på ydelsen. Om det er noget vi vil opleve med andre programmer i Windows 10 må tiden vise.

En anden ting jeg må nævne på den negative side er prisen, Det sæt vi fik fra MSI har en udsalgspris på omkring 14.000,- kr. og det er altså rigtigt meget at give for en opgradering af CPU og bundkort. Men hvis du vil have det bedste så er det svært, at komme uden om I9 12900K lige nu.

Vi ville meget gerne havde vist jer mange flere sammenligninger test til jer, med som sagt før har der ikke vært tiden til det, Men er ret sikker på i de kommende anmelderser vi laver at vi ville ha langt flere teste smat sammenligninger klar til jer. Det negative ved denne platform er samtidig ret begrænset, da vi ikke har så meget at sammenligne med. 

Positivt
  • Ydelse er helt i Top
  • kvalitet hele vejen igennem
  • Ydelse uden flashy LED over det hele

Negativt
  • Pris















 

Side « forrige 1 2 3 4 5 6


ANNONCE