Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

Cooler Master SK652

Af Thomas Jensen | 15-11-2021 | 808 visninger | 0 kommentarer

Konklusion

Cooler Master SK652 er på rigtig mange områder et fremragende tastatur. Hvis du er på udkig efter et stilrent og traditionelt tastatur, hvor der samtidig ikke er sparet på kvaliteten, så er SK652 et rigtig godt bud! SK652 er også et ganske udmærket kontortastatur, hvilket især gør sig gældende, hvis du er multi-bruger af både Windows og MacOS. Det er nok en af de mere unikke funktioner SK652 kommer med, som skiller sig lidt ud af mængden, som jeg tror også har haft den største betydning for prissætningen. For desværre synes jeg, at prisen på SK652 er i den høje ende. K60 RGB Pro fra Corsair er billigere på anmeldelsestidspunktet, som har sammenlignelige specifikationer, med en lavere pre-travel. Med en mindre research, så kan det samtidig se ud som om, at TTC-kontakterne koster en anelse mere end dem fra Cherry som K60 har. Det kunne være en af begrundelserne for, at Cooler Master har haft vanskelig ved prissætningen. Mit gæt er derfor, at både brugen af kontakter fra TTC og multi-funktionaliteten til både Windows og MacOS gør, at SK652 ikke har en ligeså attraktiv prissætning. Det er lidt en skam.

Det er samtidig lidt ærgerligt, at MasterPlus+ softwaren ikke er hundrede procent funktionel endnu for UltraWide-brugere, eller i hvert fald muligheden for re-size vinduet. Derudover oplevede jeg en fejl efter firmwareopdateringen på Capslock-lampen, som jeg formoder vil blive rettet i fremtiden.

Hvis du kan acceptere, at dit tastatur tager lidt ekstra imod fedtfingre, så har min oplevelse med SK652 været ganske glimrende. Det råber ikke til gameren med et aggressivt design, men i stedet holder sig til det elegante marked, med et minimalistisk udseende. Jeg er selv kommet i en alder, hvor mit hardware ikke behøver, at udstråle det ultimative gamer-setup, hvor der er mere lys i mit hardware end resten af huset. Jeg savner lidt medietasternes egen placering, men hvis man ser lidt væk fra det, så er SK652 et lækkert tastatur, som løfter skriveoplevelsen uden for meget støj!
 

Se priserne hos PriceRunner.
 

Plusser
  • Kompatibel med både Windows og MacOS.
  • Fremragende kvalitet.
  • Minimalistisk og rent design.
  • Velegnet til både kontorbrug og gaming.
 
Minusser
  • Lettere modtagelig overfor fedtfingre.
  • Oplevede fejl i CAPSLOCK-lyset efter opdatering.
  • MasterPlus+ softwaren mangler fortsat lidt optimering.
  • Prisen lidt i den høje ende.

Side « forrige 1 2 3 4