Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

Logitech G502 Mus og G815 Tastatur

Af Heini Nielsen | 28-11-2021 | 3185 visninger | 1 kommentarer

Konklusion

Så blev det tiden, hvor tankerne omkring G502 Hero og G815 skal samles, og vi starter vanen tro med G502.
Som det måske kunne fremgå af selve anmeldelsen, så er jeg ikke ubetinget fan af G502. Den virker ret basic, og formen på musen kan måske dele vandene lidt, men man må og skal tage prisen i betragtning. Vi har med en mus at gøre, der i skrivende stund kan erhverves for den nette sum af 349 kroner, og når man tager prisen med i beregningen, så vender skuden altså.

Prisen ligger et sted, hvor de fleste kan være med, og Logitech G502 er overhovedet ikke nogen dårlig mus. Du får for 349 kroner en mus med RGB, utallige indstillingsmuligheder, fuldt programmerbare knapper og Logitechs egen Hero-sensor, der i testen har vist sig endog meget skarp og præcis. Når man så samtidig kan inkorporere den i Logitechs eget G HUB-økomiljø og synkronisere indstillinger med sine andre Logitech G-produkter, så har vi med en mus, der vinder enormt meget, og som henvender sig til en meget bred målgruppe.



Vi vender nu snuden mod G815, og lad det være sagt med det samme: Når man sidder med et tastatur, der i skrivende stund bærer et prisskilt på den gode side af 1.100 kroner, så forventer man sig en hel del.

Og jeg er ikke skuffet. G815 er et enormt veldrejet tastatur. Der er ingen knirkelyde, skævvridninger eller andet, der kunne bære præg af, at Logitech er hoppet over, hvor gærdet var lavest.

Knapperne sidder, hvor de skal, der er en super respons i tasterne, om end de ikke virker typisk mekaniske, men mere som en slags mellemting mellem membrantaster/chiclet keycaps og klassiske mekaniske taster. Det tager ikke lang tid, før man har vænnet sig til tasterne, og det har været en fryd at skrive denne anmeldelse på G815.

Derudover har G815 flere fede features, såsom volumenhjul, USB passthrough, per-key lighting, dedikerede makrotaster og meget, meget andet, så der er altså rigtig mange ting, der taler for G815.

En af de eneste anker, jeg måske kunne sætte på G815 er, at der ikke følger en håndledsstøtte med. Det vejer dog op, at tastaturet er så relativt lavt, som det er, men ikke desto mindre kunne det have klædt Logitech at smide en håndledsstøtte med i pakken. Det er dog ikke nok til at trække det samlede billede alt for langt ned, og alt i alt har G815 været et rigtig dejligt bekendtskab, som varmt kan anbefales.

G502 Hero: Se priserne hos PriceRunner.


G815: Se priserne hos PriceRunner.

Plusser:
G502: Udmærket mus til prisen
G502: Fuldt programmerbare knapper
G502: Justerbar vægt
G502: Fremragende Hero-sensor
G815: Solid byggekvalitet
G815: Mange gode og nyttige funktioner
G815: Fremragende til gaming og hverdagsbrug
G815: Flot og meget velfungerede RGB
Minusser:
G502: Smal mus – kan dele vandene
G502: Højre og venstre musetast kan være en lille smule træge
G815: Ingen medfølgende håndledsstøtte
 

Side « forrige 1 2 3 4


ANNONCE