Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Corsair H100i Elite LCD

Af Thomas Jensen | 16-12-2021 | 7679 visninger | 0 kommentarer

Test

Det første der er værd at nævne er, at Corsair H100i Elite LCD har været ligetil og nem at montere. Bagbeslaget kunne justeres ved at flytte på møtrikkerne således, at det passer til understøttede bundkorts. Derudover følger der 3 pumpebeslag med, som dækker over platforme fra Intel, AMD(4) og sTRX4/sTR4. Jeg har altid været større tiltaler af Intel-montering i henhold til montering af pumpehovedet. Det kan måske være på grund af de pølsefingre jeg render rundt med, men at montere de fire skruer på Intel, gør det bare så langt nemmere for mig i forhold til AMD4’s to skruer-montering, som skal sættes ned med to kroge.

Derudover har jeg uden tvivl modtaget et produkt, som ingen opdatering har været i gennem. Ved første opstart viste displayet et stort udråbstegn, hvilket kendetegner ”faresignalet”. Det måtte bære eller briste efter en dobbeltkontrol af korrekt montering og strømtilslutning, hvorefter jeg lod computeren starte helt op. Efter forbindelsen til Windows stoppede det fremviste udråbstegn dog heldigvis, og i stedet viste CPU-temperaturen. Det undrede mig først, at efter installeringen af ICUE-softwaren, at der ikke kom en opdatering frem på skærmen, som jeg normalt mener ICUE gør, hvis der foreligger en nødvendighed herfor. Jeg gik derfor i gang med diverse tests, herunder gennemgang af muligheder i skærmen, som tydelig viste nogle mangler.


Du kan eksempelvis se på det andet og fjerde billede herunder, at teksten ikke er tilpasset skærmens 2.1” tommer, hvorfor starten af teksten og slutningen ikke kan ses. Jeg tog derfor kontakt til min kontakt fra Corsair om problematikken, som nævnte at der skulle være en firmwareopdatering der skulle løse netop dette. Jeg geninstallerede ICUE, som heldigvis i anden omgang poppede op med en firmwareopdatering til H100i Elite LCD, som løste problemet. Jeg havde et par uger forinden testet Z690-platformen med Thomas og White fra Hardwareonline, hvor vi i samme anledning havde mulighed for, at se lidt mere til MSI’s nyere køler CoreLiquid S360, som også har en LCD-skærm. Jeg havde derfor et udgangspunkt ved en sammenligning, hvorfor jeg med det samme også ledte efter funktionaliteten, at kunne vende skærmen, hvis nogle ønsker at montere køleren omvendt. Det skulle ifølge Corsair nemlig også være en mulighed, hvor der dog er en lille ulempe på anmeldelsestidspunktet. Det er nemlig på nuværende tidspunkt ikke muligt at vende skærmen. Men! Efter en dialog med Corsair, så er dette noget der vil komme i en fremtidig opdatering!



Jeg har selv været lidt skeptisk i henhold til, at skærmen er rund og ikke firkantet. Det er naturligvis nok nærmere en personlig præference. Men efter at have været gået gennem nogle af de profiler Corsair stiller til rådighed, så forsvandt min skeptiske tankegang. Der er et par ret unikke features og designs, som virkelig skiller sig ud i forhold til konkurrenterne. CoreLiquid S360 fra MSI har dog også en masse unikke profiler, men til sammenligning, så gør H100i Elite LCD så bare også noget andet, som tiltaler mine præferencer lidt mere. Jeg er dog ikke helt fan af det omkringliggende store plastområde omkring LCD-skærmen. Men i aftentimerne, så er det helt klart skærmen der er i fokus.

Jeg har selv andre blæsere fra Corsair, herunder andre blæsere fra ML-serien, som har lidt højere RPM og lufttryk. Støjniveauet er derfor naturligvis også derefter, hvorfor blæserne på H100i Elite LCD også larmer lidt mindre, med omdrejninger på 400 RPM mindre. Jeg har ligeledes UniFan SL og AL-blæsere fra Lian Li, som har ret sammenlignelige specifikationer. Støjniveauet og ydeevne er også ret sammenlignelige. Den største forskel er nok nærmere RGB-belysningen og især prisforskellen!

Beklager lidt billederne herunder, kameraet kunne ikke helt opfange det som øjnene kunne. Men blæsernes RGB er i hvert fald til den positive side, som skiller sig noget ud til sammenligning med QL & LL-blæserne fra Corsair. Det er naturligvis blæsere, hvor fokus er æstetisk og design.



Jeg har desværre ikke meget at sammenligne med, men under anmeldelsen af MSI Z690 Unify, så fik vi også en ide om temperaturen på 12900K, som blev kølet af MSI CoreLiquid S360. Der viste den en Idle-temperatur på 26 grader, en R20-benchmark test på 91 grader og en spiltest, hvor 12900K rundede de 78 grader. Det skal dog nævnes, at denne test blev foretaget på Z690 Aorus Extreme, hvor testen med CoreLiquid S360 blev foretaget på MSI Z690 Unify. Med det i overvejelserne, så leverer Corsair H100i Elite LCD en Idle-Temperatur 3 gradere højere end køleren fra MSI. Jeg foretog en stresstest i AIDA64 i stedet for R20, som er en test vi også fremadrettet vil foretage ved køling tests. Men eftersom artiklen omhandlende MSI Z690 Unify og manglende tid, så var temperaturen ikke omdrejningspunktet på daværende tidspunkt. Ikke desto mindre, så er der dog alligevel en stor forskel i begge stresstest, men også lavet i to forskellige stykke softwares. Det er dog alligevel interessant, når man sammenligner i gennemsnitstemperatur i spil, hvor H100i Elite LCD leverede en temperatur 14 grader mindre end CoreLiquid S360 fra MSI. Altså en AIO-køler, som både er af mindre formfaktor og har en færre 120 mm blæser monteret! Rumtemperaturen var 3-5 grader koldere ved testen af MSI Z690 Unify, hvilket kan forklare den mindre forskel i Idle-temperaturen også. Selvom begge er testet på hver deres bundkort og med en stresstest i hver deres software, så synes jeg alligevel, at især spiltesten er interessant, hvor Idle-temperaturen er sammenlignelig, når man tager forskellen i rumtemperaturen i betragtning.



Jeg vil lade billederne herunder tale lidt for sig selv, eftersom vi her på Hardwareonline har gennemgået ICUE en god håndfuld gange. Men kort fortalt, så har du mulighederne som du også har fra andre producenters software mere eller mindre. Du kan naturligvis selv lave blæserprofiler, vælge hvad der skal vises på LCD-skærmen, herunder selv upload billeder eller animationsvideoer til skærmen, samtidig med at du ser på valgte funktion såsom; CPU-temperatur, GPU-temperatur, RPM m.fl. Du kan naturligvis også synkronisere H100i Elite LCD og de tilhørende blæsere med andre blæsere du måtte have i dit system, hvor jeg alligevel anbefaler, at de andre blæsere skal være kompatibel med Corsairs Commander Pro og ICUE.



ANNONCE