Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Cooler Master MasterLiquid ML360 Illusion

Af Thomas Jensen | 15-02-2022 | 4382 visninger | 0 kommentarer


Producent: Cooler Master
Sponsor: Cooler Master
Introduktion

Der er uden tvivl kommet mere og mere fokus på systemer med vandkøling, hvilket især ses på den nye lancerede CPU fra Intel 12900K, hvor temperaturerne opleves vanskeligt at holde nede i et tilfredsstillende stadie. Der ses derfor af samme grund et øget behov blandt forbrugerne, i at fremskaffe sig 280- eller ikke mindst en 360 mm AIO-køler, som kan holde temperaturerne nede på et fornuftigt niveau. Vi har før set, at forskellene ikke er kæmpe store, men med de forhøjede CPU-temperaturer, så gør selv få grader en stor forskel! I dag skal der ses på en af Cooler Masters nyere kølere – eller helt ny er den ikke, men den havde lancering tilbage i maj 2021; Cooler Master MasterLiquid ML360 Illusion! Ikke desto mindre, så er jeg bekendt med, at Cooler Master snart lancerer en ny køler i kategorien, som understøtter LGA 1700-platformen, hvilket jeg naturligvis skal se på til næste år. Men deres Illusion-serie er deres seneste skud på stammen, som efter min mening har et ret unikt design og fremragende RGB-belysning, hvilket jeg synes Cooler Master formår at levere i et minimalistisk og elegant udseende. Illusion-køleren kommer med Cooler Masters tredje generations dual-kammer pumpedesign, som skulle reducere støj under load. Men hvordan denne køler balancerer mellem støj og kølerevne er jeg selv ret nysgerrig på. RGB-belysning kan være flot i sit kabinet, men det hjælper ikke ligefrem på kølingen.

Illusion har Ikke kun et unikt pumpedesign, men inkluderer også Cooler Masters nyere blæsere; MasterFan MF120 Halo, som giver prikken over i’et på MasterLiquid ML360 Illusion!

Side 1 2 3 4 næste »


ANNONCE