Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 næste »

Gå til:

Roccat Vulcan TKL Pro, Burst Core, Sense Icon og Sense Pro

Af Thomas Jensen | 16-05-2022 | 5685 visninger | 0 kommentarer

Unboxing og preview af Kassens indhold, design og specifikationer

Dette er ikke en dybdegående anmeldelsesartikel, men snarere mit førstehåndsindtryk og preview/unboxing af fire fremragende produkter fra Roccat. Der har som førnævnt allerede været set på Roccat Vulcan TKL Pro i sin sorte-udgave i en anmeldelse tilbage i november 2020, som fik en del ros med på sin vej med få undtagelser. Den primære har været prisen, hvilket fortsat gør sig gældende. Jeg beskrev sidst et minus ved manglende håndledsstøtte, hvilket jeg nu må erkende jeg tager i mig igen over længere tids brug. Der er nu heller ikke mange TKL-tastaturer i dag, hvor en håndstøtte medfølger.

De nyere produkter der er værd at se nærmere efter, er Roccat Burst Core og de to musemåtter Sense Icon og Sense Pro. Hvis du mangler noget der fuldender dit hvide tema, som samtidig holder prisen nede på et minimum, så kan Burst Core på nuværende tidspunkt købes for lidt under 200,- kr. Så kan man måske tilspørge, hvor meget mus kan man få for under 200,- kr.? Ifølge Burst Core ret meget efter min vurdering. Du får naturligvis ikke den bedste kvalitetsmus til denne pris. Men hvis du tager prisen i sin betragtning kontra hvad du får for prisen, så er den hver en øre værd og mere til!

Det samme gør sig gældende med Sense Icon og Sense Pro, som hver især har forskellige overflader. Af personlig præference synes jeg mest om Sense Icon, men det kan være du foretrækker Sense Pro, hvilket jeg håber denne artikel kan hjælpe med at give svaret på. Men lad os se lidt nærmere på nedenstående fire produkter.




Roccat Burst Core er en mus på kun 68g, hvilket naturligvis ikke kan sammenlignes med musen fra Cooler Master; MM720 på kun 49g. Men der hvor den største konkurrence fremtræder er prisen! Roccat har formået at levere en gennemsnitlig letvægtig mus på 68g og fortsat bevaret følelsen af gennemsnitlig kvalitet. Det første øjekast er dog et andet, hvor musen godt kan se billig ud i materielanvendelsen, men brugeroplevelsen over tid er en anden. Burst Core kommer monteret med Roccats Titan kontakter, PTFE-fødder, PixArt PMW3331 8,500dpi sensor og med et accelerationspunkt på 35G. Roccat Vulcan TKL Pro og Burst Core kan naturligvis også justeres til dine præferencer i Roccats egen software Roccat SWARM.



Roccat Vulcan TKL Pro I den hvide udgave er virkelig et fremragende syn mine øjne mødes med ved udpakningen. Det afhænger naturligvis af dine præferencer, men et blik på de små detaljer som virkelig synliggøres yderligere i den hvide udgave, så er det noget jeg personligt vægter højt. Det børstet aluminium bliver fremhævet yderligere, som ikke ses på samme måde i den sorte udgave. Det er selvfølgelig ikke et nyt tiltag af Roccat, som også kan ses på Vulcan 122 AIMO, som vi kiggede på tilbage i december 2020. Men forskellen på Vulcan TKL Pro i hvid er i sin heldighed, at vi nu får udstyret tastaturet med europæiske/danske taster såsom Æ, Ø og Å. Det havde Roccat undladt på 122 AIMO. Vulcan TKL Pro er i sit hvide design fået en total renovation i råhvid og hvid fremfor den sorte farve, som både ses på fødderne og det aftagelige kabel. Kablet er i samme materiale som den sorte udgave, som er et fremragende fleksibelt og letvægtigt kabel. Kablet giver følelsen af holdbarhed og hvis uheldet alligevel skulle være ude, så er kablet heldigvis nemt at skifte uden at skifte hele enheden ud.



Roccat beskriver Burst Core som; ”Outstanding Value”, hvilket man ikke kan tage fra dem til en pris under 200,- kr. på artikeltidspunktet. Burst Core har under skallen en honningformet skal for at gøre vægten mindre. Det er ikke den mest letvægtige mus på markedet, men det gør alligevel at musen føles let på alle overflader. Et mindre minus i denne tidlig sommervarme ville måske være, at materialet giver hurtigere svedige hænder. Dette kan naturligvis være anderledes for dig, men det var min oplevelse til sammenligning med et større arsenal af anmeldelser af andre mus på markedet. Det gør musen lidt mere fedtet over tid, men det var ikke noget jeg oplevede som et generelt problem, men jeg synes alligevel dette er værd at nævne.

Jeg har gentagende gange oplevet lidt større slør i alle taster og primært i frem/tilbage knapperne ved andre mus i denne prisklasse. På Roccat Burst var slør ikke-eksisterende, hvilket giver følelsen af en mere responsiv mus. Det er generelt vanskeligt at være kritisk overfor en mus til sådan en budgetvenlig pris, som ej heller sælger sig som noget den ikke er. Det er en god kontormus med tilfredsstillende klik med sine Titan-kontakter, som samtidig ikke sælger sig selv som en konkurrerende gamermus. Jeg er lidt skeptisk over kablet på Burst Core, som er lidt af det traditionelle kabel som ofte opleves at knække over tid grundet den manglende fleksibilitet. Roccat har naturligvis skulle holde prisen nede, men det ville være ønsket at benytte samme kabelmateriale som på Vulcan TKL Pro.



Er du på udkig efter en musemåtte med ru eller glat overflade, så har Roccat i sin nyere lancering af musemåtter med Sense Icon og Sense Pro måske svaret på din næste musemåtte afhængig af dine præferencer. Sense Icon har fra dag et været min egen præference, som både er vandsikkert og har skridsikkert underlag. Prisforskellen mellem Sense Icon og Sense Pro er på artikeltidspunktet cirka 150,- kr., hvor begge kan købes til en ret tilfredsstillende og budgetvenlig pris. De kan tilkøbes i to størrelsesvarianter, hvor jeg har fået muligheden for at afprøve XXL-udgaverne. Sense Icon kan købes for lidt under 300,- kr. og Sense Pro for lidt under 400,- kr., hvilket er en ret god konkurrencedygtig pris til sammenligning med andre musemåtter på markedet, hvilket især gør sig gældende med Sense Icon. Du må naturligvis undlade RGB-belysningen, som er ved at være den nye standard på musemåtter også. Sense Pro skal kæmpe lidt ekstra med prisen, eftersom QcK Prism Cloth fra Steelseries fortsat er billigere og end da også den med RGB.

Leder du efter en musemåtte, hvor materialet ligeledes bruges i militært premium sportsudstyr? Så er det i hvert fald sådan Roccat beskriver musemåtten Sense Pro, hvilket nok derfor er begrundelsen for den lidt højere gennemsnitlige pris i forhold til Sense Icon. Jeg vil dog alligevel fraråde at tage Sense Pro med på øvelser i feltet, udover den fiktive verden i Call of Duty eller CS:GO.

Et mindre ønske af personlig præference, så havde jeg måske ønsket en Sense Icon uden et Roccat ikon og bevaret det andet design.

Inden der beskrives specifikationerne af produkterne, så kan du se lidt billeder herunder.



Specifikationsliste af Roccat Vulcan TKL Pro:
  • Titan Switch Optical (1.4mm actuation, linear).
  • 100-milion keystroke life-cycle.
  • Compact TKL form factor.
  • Integrated settings memory.
  • Roccat Easy-Shift[+] technology.
  • 32-bit ARM Cortex-M0 bases processor.
  • 1000Hz-Polling rate.
  • Roccat Swarm Software Suite.
  • Height: 3.40cm.
  • Width: 36.00cm.
  • Length: 13.33cm.
  • Weight: 660g.
Specifikationsliste af Roccat Burst Core:
  • Roccat Titan Switch Optical.
  • 100 million click life-cycle.
  • On-board meomry.
  • Roccat Swarm Software Suite.
  • Roccat Easy-Shift[+] technology.
  • Cable length: 1.8m.
  • Height: 3.87cm.
  • Width: 5.80cm.
  • Length: 12.00cm.
  • Weight: 68g.
Specifikationsliste af Sense Icon:
  • Surface material – Resin-treated Polyester cloth.
  • Base material – Nature Rubber.
  • Width: 900mm.
  • Height: 420mm.
  • Thickness: 3mm.
Specifikationsliste af Sense Pro:
  • Surface material – Military-grade Polyester fabric.
  • Base material – Natural Rubber.
  • Width: 900mm.
  • Height: 420mm.
  • Thickness: 2mm.



ANNONCE