Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2

Gå til:

Asus ROG THOR 1000W PLATINUM II

Af Heini Nielsen | 25-05-2022 | 6081 visninger | 0 kommentarer

Kassen & indhold

Når jeg ser på forsiden af kassen til ROG Thor 1000W Platinum II, så er den i den meget klassiske ROG-designstil med et modelbillede af strømforsyningen på højre side, hvor teksten og de fremhævede funktioner ses så på venstre side. 



På bagsiden/siden af kassen finder jeg en del flere detaljer om de forskellige funktioner, som ROG Thor 1000W Platinum II kommer med.















Kassen indeholder følgende dele

  • ASUS ROG Thor II strømforsyning
  • Strips
  • Velcrobånd
  • Brugervejledning
  • ROG Logo mærke
  • 4 x skruer
  • PSU strøm stik
  • Rabat kupon til Cablemod


Som ses på det nederste billede, så kommer alle kablerne i en fin Rog pose, som sikkert mange Asus fans vil blive glade for.



Af forskellige kabler får du:
 
  • 1x 24-benet ATX-kabel
  • 2x 4+4 pin EPS 12V kabel
  • 4x 6+2pin PCI-E kabel
  • 2x 6pin PCI-E kabel
  • 2x Molex kabel
  • 3x SATA kabel
  • 12 pin PCI-E kabel
  • Adresserbart RGB-kabel


Jeg vil lige hurtigt fortælle, at Asus var en af de allerførste, som inkluderede et 12-bens PCI-E mikrofit-kabel med til deres strømforsyninger som vi har med at gøre her. Når nu det er en 1000W strømforsyning vi har her, så er ROG Thor Platinum II ligeledes klar til de nyere grafikkort, som eksempelvis RTX 3090, eller hvis du tilfældigvis har et Nvidia Founders Edition-kort, som benytter det stik.



Nederste billede er Rgb stikket til selve strømforsyningen.



Ligesom andre avancerede platinstrømforsyninger er ROG Thor 1000W Platinum II en fuldt modulær strømforsyning, hvilket betyder, at der ikke er nogen forud monterede kabler på selve Psu’en. Det gør det meget lettere med selve håndteringen af kablerne, idet du kun behøver at tilslutte de kabler, du kommer til at bruge. Det smarte lige ved ROG Thor 1000W Platinum II er den fremragende segmentering af portene med PCI-E- og CPU-portene på venstre side. De eksterne enheder er placeret til højre lige over 24-bens bundkortslots. Jeg kan ligeledes se, at Asus har valgt at udarbejde grupper med navn i stedet for at skrive navn på hvert stik, ret smart efter min mening og nemt at finde rundt i på den måde.



Ser jeg på de 2 nederste billeder, så er ASUS ROG Thor 1000 Platinum II absolut en Premium, high-end strømforsyning med sin teksturerede finish og design. Klistermærket med produktinformation følger ROG-stilen, hvor ventilatorgrillene har det samme karakteristiske skrå ROG-design. Derudover er grilludskæringen meget større end standard PSU-grill, hvilket resulterer i bedre luftstrøm.






Igen ser jeg på det nederste billede, så er ventilationen maksimeret max, idet der er lavet en masse luft kanaler, som vi kender det lidt fra andre mærker. Jeg finder en 0db-tilstandskontakt. Når 0dB-tilstand er aktiveret, så vil ROG Thor II Platinums blæser kun tænde, når den samlede belastning overstiger 50% eller ved 500 watt forbrug. En funktion, du kun vil se på dyre strømforsyninger.



På venstre side af Psu’en, ser jeg LCD-skærmen, som Thor er meget berømt for. Her kan du se watt forbrug, en funktion, som faktisk gjorde, at vi fandt en fejl i en tidligere pc. Vi fandt ud af, at grafikkortet, vi havde i pc’en ikke trak ret meget strøm, mens vi kørte tests, hvilket resulterede i meget lav score i de test, vi lavede.  Vi kunne ikke lige forstå, hvad problemet var, indtil vi kom til at se et mønster i Thor displayet ved meget lave wattforbrug under grafikkort belastningen, så ja, det kan bruges mere end til bare at være flot smiley



Nu kom jeg til vejs ende, og jeg kan kun sige; stor tak til Asus for at have sendt mig ROG Thor II Platinums plus de andre dele, så jeg forhåbentligt snart kan komme i gang med at bygge den nye test pc op og komme i gang med at teste nogen nye grafikkort af smiley




 

Side « forrige 1 2


ANNONCE