Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 næste »

Gå til:

Loewe Bild i.65 Dr+

Af Heini Nielsen | 05-06-2022 | 2769 visninger | 6 kommentarer

Design



Jeg vil lige starte ud med at fortælle, at jeg har været rimelig udfordret med at tage billeder uden genskær i skærmen. Min stue har ret mange vinduer, hvilket har gjort det svært at tage billeder, hvorfor alt spejler sig i tv’et.  Jeg beklager meget. 
 
Nå, men tilbage til selve tv’et, hvor jeg vil starte med selve designet.
 
Det første som jeg kan nærmest ikke har kunnet undgå at bemærke, er hvor meget Loewe har lagt vægt på design og finish. Fra (stål kant) til den stofbeklædte bagside, vil du uanset, hvordan du ser på tv’et ikke være i tvivl om, at der er kælet for designet. OLED-Panelet er ultra slankt, absolut er et af de tyndeste paneler jeg haft fornøjelsen af at have stående i min stue.





Øverst på højre side af tv’et sidder et lille Loewe-logo.



Nederst midt for på frontsiden af tv’et ser jeg et rundt display (som er Loewes eget design og kendemærke), hvor du eksempelvis kan se om tv’et er i standby - (blå) eller slukket - (hvid) eller tændt, som vises med en grøn streg.



Selve foden fremstår i et pænt sort finish, der er ikke noget specielt ved foden, men lever op til det stilrene high-end look, som nogle, inklusiv mig selv synes meget om. Selve foden føles meget robust, og af god kvalitet, som egentligt var forventet i denne prisklasse.
 
Det er naturligvis muligt at tilkøbe beslag til vægmontering eller hvis du eksempelvis vil have at tv’et skal stå direkte på gulvet, hvortil der kan tilkøbes en gulvstander hos Loewe.



Dem som kender lidt til Loewe kan sikkert genkende deres fjernbetjeninger. De kommer som regel i designet sølv, hvor toppen er sort, hvilket ikke er en undtagelse her med Loewe: Bild i.65. Selve fjernbetjeningen har en tilpas størrelse og rimelig nem at navigere med for de fleste, vil jeg mene. Hvis du kigger på nederste billede, vil du se, at Loewe har tilført 6 App knapper, så du har direkte adgang til eksempelvis NETFLIX & PRIME VIDEO. Med blot et enkelt tryk på fjernbetjeningen er du straks videre, hvilket er meget dejligt med hurtig adgang. Det var dog et element, jeg havde forventet med tanke på, at andre tv i en noget billigere ende har en fjernebetjening med netop en sådan funktion.
 
Jeg vil lige nævne noget om d-pad'en (den runde cirkel i midten). Den finder jeg den en smule ubehagelig eller på jysk: træls. De to gennemsigtige skiver har ingen virkning overhovedet, så din tommelfinger kan nemt lave forkerte tastetryk, som jeg har oplevet meget under min testperiode. Jeg er lidt skuffet på det punkt, at du skal opleve det med sådan et dyrt produkt. Jeg fik dog ikke lige nævnt til Loewe om du har mulighed for at købe en anden fjernbetjening, som til tider er muligt med nogle af deres andre produkter.





Min egen samlede vurdering af designet: jeg må sige, at designmæssigt, som tv`et står, så lever det op til det high-end udseende, som Loewe selv omtaler, de gerne vil have deres produkter udstråler. Det er i sin enkelthed super lækkert, står så flot i min stue og er et design, som jeg næsten er sikker på, at de fleste ville kunne lide. Det fremstår stilrent og på en måde næsten neutral, og så alligevel ikke, for det udstråler bare ren kvalitet. Du er næsten nødt til at opleve tv’et i virkeligheden for at kunne forstå det.




 



ANNONCE