Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

iiyama G-master GB3467WQSU

Af Asbjørn | 06-07-2022 | 9652 visninger | 1 kommentarer

Konklusion

Konklusion:



Så hvad er min oplevelse så efter noget tid med iiyama G-master GB3467WQSU – Red Eagle? Jamen jeg er ganske imponeret. Du får lov til at nyde en stor spilleflade i ultravide. Og med de 165 Hz og den lave responstid (0.4, det hurtigste på et VA panel indtil videre), så vil du opleve en flydende spilleoplevelse. Slut med skærm tearing og stuttering. Du vil klart få mest ud af skærmen med et AMD skærmkort, da du således vil få fornøjelsen af Freesync teknologien. Skærmen er dog også kompatibel med G-Sync

Skærmen er anbefalingsværdig for både gameren, men også til den som blot vil bruge den store skærm til arbejde. Med den høje opløsning på 3440X1440p, så vil der let kunne arbejdes med splitscreen uden at det ødelægger oplevelsen.
Skærmen gengiver gode farver, og har samtidig god kontrast på 3000:1.

Selvom der er tale om en gamerskærm, så er det ikke noget iiyama kaster i hovedet på dig med diverse RGB belysning, hvilket helt klart vil henvende sig til en gruppe, og afskrække den anden. Det er en stor fordel man kan kombinere det klassiske design med voldsomme specifikationer. Det er jo ikke kun de små børn der gamer, men også de større, og det er langt nemmere at sælge iiyama G-master GB3467WQSU – Red Eagle til hende/ham derhjemme grundet designet.

Kort til sidst, så tilbyder Samsung også en gamerskærm i nogenlunde samme kategori - Nemlig Samsung G5 Odyssey. Skærmen er ca. 1000 kr. billigere, men her vil man skulle gå på kompromis ift. nogle af specifikationer. Eksempelvis en 1000R krumning, en lavere kontrast, en lavere lysstyrke på panelet samt en langsommere responstid. Når det er sagt, så er det også et glimmerende bud på en 3440X1440p skærm, hvis banken ikke helt tillader de godt 4000 kr. som iiyama G-master GB3467WQSU – Red Eagle koster. 

Jeg vil dog helt klart anbefale iiyama G-master GB3467WQSU – Red Eagle. Det er en fremragende skærm som ikke springer banken.

Vær dog opmærksom på at den høje opløsning kræver et forholdsvis kraftigt grafikkort.

Se priserne hos Pricerunner

Plusser
Høj opløsning på 3440x1440p i 165 Hz og i Ultrawide perspektiv
Vild hurtig responstid på annonceret 0.4 ms
Du behøver ikke at tømme sparegrisen
Passer til kontoret – Meget afdæmpet design


Minusser
Nogle vil savne lidt ”lir” ift. RBG
HDR400 er for lavt, og ikke en overvældende oplevelse
Skærmens fod fylder godt op på et skrivebord, så sørg for du ikke ejer et af de mindre fra Ikea.

Side « forrige 1 2 3 4


ANNONCE