Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger


Test af Arlo Pro 5 2K

Af Asbjørn | 03-07-2023 | 3858 visninger | 0 kommentarer


Producent: Arlo
Sponsor: Arlo
Kamera review - Arlo Pro 5 2K

Hjemmeovervågning er blevet lettere tilgængeligt, hvilket kan glæde den almene dansker.
Tryghed og sikkerhed via videoovervågning er indenfor rækkevidde - det er sågar prisvenlige løsninger, der er til at betale.

I dette review har jeg testet Arlo Pro 5 2K. 
I Danmark er der for nuværende kun salg af pakkeløsninger bestående af enten 2 eller 3 overvågningsenheder.
Prisen er derfor svær at sige med sikkerhed, men et forsigtigt gæt vil være mellem 1900 kr for én enhed.



Kort om Arlo Technologies:
Arlo Technologies er et amerikansk firma der blev grundlagt i 2018, hvilket gør dem til en af de nyere spillere på markedet. Firmaet producerer udelukkende trådløs overvågning.

Specifikationer:
  • Maksimal videopløsning: 2K
  • Videoindstillinger: 2K, 1080P, 720P
  • Alle videofunktioner: Auto Track og Zoom, HDR
  • Maksimalt objektiv synsfelt: 160° diagonal
  • Flom-/Spotlight: Spotlight
  • Bevægelsesdetektion: Enkelt bevægelsessensor, 130° horisontal
  • Arlo SecureLink: Ja
  • Nattesyn: 2 kraftige IR-LED'er (850 nm) med IR-skærefilter
  • Indendørs/Udendørs: Begge - udendørs UV- og vejrresistent
  • Digital zoom: 12x
  • Mikrofon: Enkelt højfølsom mikrofon
  • Lyd: Fuldduplex 2-vejs lyd
  • Batterilevetid: 8 måneder
  • Driftstemperatur: -20 til 45 grader Celsius
  • Garanti: 1 års garanti
  • Kompatibilitet med basestation: Kompatibel med VMB4000, VMB4500, VMB4540, VMB5000
  • Hub: Kompatibel med Arlo Security Hub
Nem opsætning - hurtig overvågning:
Arlo Pro 5 2k leveres med få dele i pakken, hvilket gør det let at overskue.
Selve kameraet er ret stort og iøjnefaldende for gæster - både uønskede og indbudte.

Kameraet var let at hænge op, og batteriet havde letforståelige instruktioner, der gjorde det hurtigt klar til brug. Det var umuligt at fejle ved at tilslutte det korrekt via appen "Arlo Secure", og hele opsætningen var yderst brugervenlig. Det var næsten intuitivt.

Billedet er skarpt, og mikrofonen fungerer upåklageligt. "Nightvision"-funktionen er nem at aktivere og giver et godt billede. 

Via Arlo Secure-appen kan man indstille kameraet til automatisk at optage, når der er personer, køretøjer, pakker eller dyr. Man kan også selv justere, hvor følsomt kameraet skal være over for bevægelser, som det skal registrere.





For at teste følsomheden skruede jeg helt op, og pludselig viste det sig, at der var registreret et dyr - det viste sig at være en hveps, der fløj rundt foran kameraet. Det siger noget om, hvor lidt bevægelse der skal til, før kameraet både registrerer og optager det. 



Appen gør det muligt at skifte mellem forudbestemte indstillinger via de to funktioner "Deaktiver hjemme" og "Aktiver hjemme", hvor sidstnævnte betyder, at man ikke modtager notifikationer ved bevægelser.

Derudover er det muligt at programmere bestemte rutiner, så kameraet har specifikke indstillinger inden for et brugerdefineret tidsrum, f.eks. fra kl. 22 til kl. 07.

Kameraet har også mulighed for at registrere røg/kulilte, hvilket er en fed funktion, selvom det af sikkerhedsmæssige årsager ikke er blevet testet. Den indbyggede sirene er høj og irriterende, hvilket udgør en god alarm ved uønskede gæster.

Appen fungerer ret intuitivt.



Batteri:
Arlo Pro 5 bruger et genopladeligt lithium-ion-batteri, som ifølge producenten skulle have en levetid på 6 måneder. Når kameraet ikke registrerer bevægelse, skifter det til en lav strømtilstand for at bevare batteriets strøm. Det er ikke blevet fuldt gennemtestet, om det kan holde i 8 måneder, men det er helt sikkert, at det kan vare flere måneder, og sandsynligvis tæt på 8 måneder, afhængigt af brugen og indstillingerne.

Cop or drop?
Det største minus ved produktet er uden tvivl det påkrævede abonnement for at få fuld adgang til alle funktionerne, hvilket trækker det ned i min optik. Det er noget, som flere af konkurrenterne desværre overgår Arlo Pro 5 2K på. Hvis du er villig til at betale en årlig merpris på 420 kr i abonnement for én overvågningsenhed, kan Arlo Pro 5 2K stadig være et godt valg! Dog er det månedlige abonnementspris højere ved flere kameraer og koster enten 89 kr. pr. måned eller 135 kr. pr. måned.
Hvis prisen er omkring 1900 kr, så er det stadig prisvenligt, og selve kameraet kan imødekomme de flestes behov. Det er et acceptabelt beløb, ligesom dit abonnement på Netflix, HBO, Viaplay, TV2 Play, Mofibo, YouTube Premium, Spotify - du fanger pointen.

Se priserne hos Pricerunner


Pros:
Let og brugervenlig opsætning
Overskuelig app

Cons:
Kræver abonnement til 35 kr. pr måned ved ét kamera (og 89/135 kr. pr. måned ved flere kameraer) for a.t få adgang til alle kameraets funktioner.