Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger


Logitech G Pro X TKL Wireless

Af Heini Nielsen | 01-10-2023 | 6045 visninger | 0 kommentarer


Producent: Logitech
Sponsor: Logitech
Logitech G Pro X TKL Wireless

Introduktion


 
Jeg har været så heldig at få et nyt produkt ind ad døren fra Logitech, nemlig deres helt nye tastatur ved navn Logitech G PRO X TKL WIRELESS, som fås i farven pink – wow! smiley Udover det kan man også få modellen i to andre farver, nemlig sort og hvid, så der er noget for enhver smag.

Logitech har som sagt altid været en af de helt store spillere inden for gaming-markedet, når man nævner produkter som mus og tastatur. Og det er bestemt ikke blevet mindre populært, siden den professionelle eSports er blevet så udbredt. Logitech har altid gjort meget ud af at lytte til og samarbejde med de professionelle eSports-spillere for at kunne lave de bedste produkter til netop dette formål, nemlig gaming.

Som sagt er det ved at være lidt tid siden, jeg har set nærmere på et tastatur fra Logitech, så jeg glæder mig faktisk lidt til at se nærmere på dette tastatur. Normalt er jeg vant til at bruge et tastatur med numerisk tastatur, så jeg er lidt spændt på at se, om jeg kan vænne mig til at bruge et tastatur uden. Jeg ved godt, at det nærmest er et no-go for eSports-spillere at have et tastatur med numerisk tastatur, så det bliver spændende at se, om jeg kan vænne mig til det med tiden.
 

Kassen & indhold

Jeg vil ikke skrive eller nævne en masse ting om selve kassen, da jeg vil lade billederne tale for sig selv, og fordi de efterhånden er meget standard og ikke adskiller sig meget fra andre. Jeg vil dog gerne nævne, at Pro X TKL Wireless-tastaturet leveres med en ret lækker transporttaske. Det er tydeligt, at producenterne forsøger at tilføje lidt ekstra værdi til deres produkter for at skille sig ud fra mængden, og det har Logitech bestemt gjort her. Taskens kvalitet er i top og er betrukket med hårdt stof samt udstyret med en lynlås og en håndhank, så man hurtigt kan tage tasken med sig. Det er virkelig praktisk, når man skal have tastaturet med sig til f.eks. eSports-turneringer.

Udover det får man også en trådløs sender, USB-kabler og quick guides med, hvilket er meget standard








 



Design, Funktioner & Software


Specifikationer
  • Forbindelse:
  • 2,4 GHz Lightspeed USB Dongle
  • Bluetooth
  • USB-kabel
  • Batteris levetid: Op til 50 timers brug
  • Kontakter:
  • Taktile kontakter GX Brown
  • Dual-shot PBT-taster
  • Programmerbare F-taster
  • Medie Kontrol knapper
  • LIGHTSYNC RGB
  • Mål: 34x357x150mm (HxBxD)
 
 
Pro X TKL Lightspeed-tastaturet kommer i et virkelig smukt design, efter min mening, samtidig med at det er enkelt, men man er heller ikke i tvivl om, at det er et kvalitetsprodukt, man har med at gøre.

Som TKL-delen i dens navn fortæller os, er dette et tenkeyless tastatur, hvilket betyder, at de numeriske taster (numpad), der normalt findes på højre side af standardtastaturer, er fjernet. Så hvis man har brug for et tastatur til opgaver som f.eks. Microsoft Excel, er dette måske ikke det bedste valg ??

Udover det har tastaturet det fulde layout af taster, som man ville forvente, plus en række medieknapper øverst. Til venstre finder du knapper, der giver dig mulighed for at vælge typen af trådløs forbindelse (2,4 GHz Lightspeed eller Bluetooth), aktivere eller deaktivere spiltilstand (der deaktiverer taster, du ikke ønsker at aktivere under gameplay), og justere lysstyrken på tastaturet. Tastaturet leveres også med RGB-belysning.

Et andet vigtigt aspekt med hensyn til ydeevnen er den type kontakter, tasterne bruger. Denne model, jeg har fået til test, kom med GX Brown-switche. Du har også mulighed for at få tastaturet med GX Red eller GX Blue-switche. De brune (som er mine favoritter) er støjsvage og tilbyder minimal taktil feedback, hvilket gør dem gode til konkurrence- og FPS-spil (first-person shooter). Hvis du derimod foretrækker en højere tastelyd med en klar taktil følelse og et klart taktilt punkt, skal du vælge GX Blue-switche, og hvis du spiller MMO- eller actionspil, skal du vælge GX Red-switche, da de tilbyder en mere jævn og lineær aktivering, der er ideel til dobbelttapping og hurtige tastetryk.





Ser jeg Øverst til højre er der et udvalg af medietaster (forrige, afspil/pause, næste, mute) og en volumenrulle.




Når man slipper for de numeriske taster, bliver Logitech G Pro X TKL Lightspeed meget mindre end det gennemsnitlige tastatur. Måler 357 mm i bredden, 150 mm i dybden og 34 mm (1,34 tommer) i højden, gør den reducerede størrelse det til et fremragende valg for alle, der har begrænset plads på deres skrivebord.










 
Pro X TKL Lightspeed gør brug af samme type forbindelse som tidligere Logitech G PRO-generation af tastaturer, nemlig deres 2,4 GHz Lightspeed trådløse forbindelse, som bruges til at oprette en super hurtig forbindelse til din computer.

Udover den trådløse Lightspeed-forbindelse kan tastaturet også bruge Bluetooth eller USB-A til C-kablet (1,8 meter langt), der følger med i pakken. Bluetooth er det valg, der ikke bruger så meget strøm, men det tilbyder ikke den samme hastighed og ydelse som Lightspeed-forbindelsen.

Hvad angår kabelløsningen, har man jo USB-A til C-kablet, som altid vil være den hurtigste løsning, men for at være ærlig foretrækker jeg at slippe af med så mange kabler på mit skrivebord som muligt. Dog er det nødvendigt at bruge kablet til opladning af tastaturet, og her kommer du ikke udenom at huske at bruge det. Heldigvis siger Logitech, at batteriet kan holde op til 50 timer på en fuld opladning, hvilket helt sikkert er et stort plus.

SOFTWARE


Man behøver ikke installere nogen drivere for kun at bruge Logitech G Pro X TKL Lightspeed-tastaturet. Men hvis du vil konfigurere, hvordan det virker og ser ud, skal du bruge Logitechs G HUB- software. Denne app giver dig mulighed for at oprette og tildele profiler til tastaturet, ændre belysningseffekter og farver, konfigurere de taster, der er deaktiveret, når spiltilstand er aktiveret, samt optage og tildele handlinger og makrohandlinger.





Logitechs G HUB-software er meget simpel at bruge og fungerer fantastisk, som vi kender det fra tidligere. Derudover sætter jeg pris på, at tastaturet kommer med indbygget hukommelse, som giver dig mulighed for at gemme dine indstillinger og bruge dem, når du rejser og bruger tastaturet på forskellige computere. En anden ting, jeg sætter meget stor pris på, som jeg tidligere har nævnt om Logitech-produkter, er, at softwaren er tilgængelig på dansk.
 

Test & konklusion



 
I løbet af de seneste par uger har jeg brugt dette tastatur til mine daglige rutineopgaver, såsom at skrive anmeldelser og også til spil, som dette tastatur primært er designet til. Jeg kan kun sige, at ydeevnen, som Logitech G Pro X TKL leverer, er ubestridelig, præcis som man ville forvente af sådan et tastatur. Hvad kan jeg sige? Ja, tastaturet er ret lydhør, men det fungerer præcist som det skal. Man får fremragende feedback, og jeg har aldrig oplevet, at et tast tryk mangler. At skrive tusindvis af ord om dagen var lige så tilfredsstillende som når jeg brugte tastaturet til at spille Counter-Strike 2 i flere timer, og det er et spil, hvor man ikke ønsker at misse et tast tryk. Desuden har jeg os spillet F1 22, hvor tasterne bruges med konstant tryk på hver tast, og her oplevede jeg heller ikke nogen problemer. Alt i alt en virkelig god og positiv oplevelse.

Når det kommer til batterilevetiden, som er angivet til hele 50 timers brug, kan jeg kun sige, at det passer meget godt. I løbet af de uger, hvor jeg har brugt tastaturet, har jeg kun opladet det en enkelt gang, og det skal bemærkes, at da jeg modtog tastaturet, havde det ca. 52% strøm tilbage, så de 50 timers brug holder meget stik.

Kunne jeg så vænne mig til at bruge et tastatur uden numerisk tastatur? Kort svar: Ja. Jeg savner det faktisk slet ikke. Jeg nyder faktisk den ekstra plads, jeg har ved siden af tastaturet til min mus. Det eneste tidspunkt, hvor jeg savner numerisk tastatur, er når jeg arbejder med grafer og har brug for at arbejde med en masse tal.

Til sidst vil jeg gerne nævne prisen. Prisen ligger på cirka 1700 kr, og når jeg sammenligner den med priserne fra andre producenter, virker prisen rimelig. Selvom jeg stadig synes, at 1700 kr er mange penge for et tastatur, finder jeg faktisk prisen rimelig, da kvaliteten kan bære prisen.
 
 Se priserne hos PriceRunner. 
 

Plusser

  1. Understøtter både Bluetooth og 2,4GHz
  2. Rigtig god batterilevetid
  3. Premium Design og kvalitet
 

Minuser 

  1. Prisen er ikke for alle