Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Generel hardware

USB DAC/AMP med samme "fejl"

Af Ny på siden Swagsen | 08-05-2021 20:23 | 482 visninger | 5 svar, hop til seneste
Hej HWO For at give det fulde billede af mit problem, tænker jeg, at jeg prøver at give en historisk forklaring i henhold til de udfordringer som jeg pt. har. Der vil komme løbende spørgsmål undervejs, som jeg håber I vil forsøge at svare på eller måske endda løse for mig :-). Lige en vigtig oplysning, min PC virker næsten upåklageligt - det er umiddelbart et lyd-relateret problem. Min PC - Mini ITX Kabinet - har følgende specs (såfremt det skulle være relevant): Operating System: Windows 10 Pro 64-bit CPU: Intel Core i5 9400F @ 2.90GHz 43 °C - Coffee Lake 14nm Technology RAM: 16,00GB Dual-Channel Unknown @ 1329MHz (19-19-19-43) Motherboard: ASRock B360M-ITX/ac (CPUSocket) Graphics: 4095MB NVIDIA GeForce RTX 2060 SUPER (ZOTAC International) Storage: 476GB SAMSUNG MZVLB512HAJQ-00000 (SSD)) __________________________ For ca. et halvt års tid siden døde mit onboard-lydkort (tror jeg?). Jeg kan med andre ord ikke få lyd, når jeg plugger mit headset i (har forsøgt med flere forskellige headsets og ekstern mic). Skåret ud i pap, kan jeg ikke få lyd når jeg sætter mit headset i rød/grøn port bagi PC'en. Har ikke oplevet det før, men ligger problemet i bundkortet eller? Og ville et nyt bundkort fikse dette problem? Jeg valgte for nogle måneder siden at købe et eksternt lydkort, i stedet for at bruge penge på et nyt bundkort - da PC'en virker helt fint, som nævnt tidligere - foruden problemet med lyd. Jeg købte Creative X3 soundblaster, som virkede upåklageligt de første 2-3 uger. Efter ca. 2-3 uger opstod der pludselig en mærkelig lyd i headsettet og derefter havde jeg ingen lyd i højre side af mit headset. Musikken spillede fint videre i venstre side, men højre side kom der en metallisk-summelyd og intet andet. Jeg forsøgte med forskellige headsets, og kunne derfor slå fast, at problemet lå hos det eksterne lydkort. Testede også lydkortet på min bærbar, hvor problemet også var det samme (også med forskellige høretelefoner). Det endte ud i en RMA sag, hvor produktet blev sendt til Creative - derefter kom det retur og problemet var fortsat det samme. Derefter en ny RMA, hvor jeg til sidste endte med at få pengene igen. Med andre ord var min første tanke, at Creative X3 Soundblasteren blot var et dårligt produkt. Grundet til at jeg skriver, at dette var min første tanke er, at jeg for nogle uger siden hentede: Xtrfy SC1 lydkort i Elgiganten, som en midlertidig løsning indtil jeg fandt noget nyt. Xtrfy SC1 lydkortet virker stadig den dag i dag, efter et par ugers brug. I mellemtiden havde jeg bestilt en ny AMP/DAC (eksternt lydkort), som jeg pluggede i min PC for nogle dage siden. Helt specifikt en Fiio Olympus 2-E10K. De første 4-5 timer virkede produktet upåklageligt, men, pludselig opstod der fuldstændig samme defekt som ved Creative Soundblasteren. Akkurat samme defekt, igen specifikt højre side, summelyd og INGEN lyd???? Nu sidder jeg med endnu en retursag/RMA sag. Jeg må indrømme jeg er et stort spørgsmålstegn, måske fordi jeg ikke ved så meget om det, når det bliver så teknisk. Hvordan kan de to dyreste produkter "gå i stykker" og Xtrfy SC1 lydkortet virker fint - pt. sidder jeg sågar og hører musik på dette kort. Det kostede 100 kroner i Elgiganten? Det kan selvfølgelig også være, at det går i stykker før eller siden... Skal jeg overveje et nyt bundkort i stedet? Eller hvad skal jeg gøre? Håber I kan hjælpe og beklager den lange smørre. Men jeg tænker ovenstående giver det bedste billede af mit problem. På forhånd tak.
--
#1
Nissehamp
Skribent
09-05-2021 10:49

Rapporter til Admin
Hvilke høretelefoner bruger du? Jeg har set enkelte gange hvor at et sæt høretelefoner har et minijack-stik der har for stor omkreds (3,7mm i stedet for 3,5mm f.eks.), som ødelægger stikket i lydkort/telefoner/etc. med snævre tolerancer (hvilket ofte er de dyre højkvalitetsmodeller). Prøv at finde ud af om nogle af dine høretelefoner har et stik der er for stort.
--
Lyd-nørd
#2
Swagsen
Ny på siden
09-05-2021 12:33

Rapporter til Admin
#1 Det er et par Focal Elear, så det er en god pointe. Det er jo højkvalitetsmodel. Eller i hvertfald et meget dyrt headset. Hvad vil du anbefale jeg gør? Skal jeg skifte ledningerne/jackstikket? Jeg ved dog ikke om det kan være det, da jeg specifikt brugte en adapter til det nye her - som lavede det om til 6,3mm. Indgangen var jo dermed en anden?? Hvad tænker du?
--
#3
Swagsen
Ny på siden
09-05-2021 12:42

Rapporter til Admin
#1 jf. focals hjemmeside er stikket 3.5 mm, og det har virket fint i min bærbar og telefon. Jeg ved ikke om problemet ligger i headsettet?
--
#4
Nissehamp
Skribent
09-05-2021 17:12

Rapporter til Admin
#2/3 hvis det er stikket der er problemet, så ville jeg nok skifte det, ja. Men når du har brugt en adapter til normalt jack-stick til den nye, så lyder det usandsynligt, medmindre mindre det i virkeligheden er adapteren der er død denne gang :)
--
Lyd-nørd
#5
Swagsen
Ny på siden
09-05-2021 17:32

Rapporter til Admin
#4 Eftersom Creative DAC'en døde med minijack-stikket og Fiio DAC'en døde med normalt jack-stik (som du skriver), har jeg også min tvivl. Det er to forskellige scenarier. Jeg er i skrivende stund ved at finde et alternativ til det nuværende kabel, i håb om det måske kan være løsningen. Har du nogle forslag til hvor jeg kan finde dette - eller evt. hvor jeg kan få lavet et? Det er et meget specielt kabel der sidder i et par Focal Elear. Det har 2x 3,5MM indgang til højre og venstre side af headsettet og har så også en 3,5MM i den anden ende til PC'en. Jeg kan ikke finde et tilsvarende kabel på nogle hjemmesider. Spørgsmålet er om det skaber problemet for de DAC der bliver tilkoblet PC'en, nu når lydkortet i PC'en er dødt. Hvis det overhovedet er en mulighed? Må indrømme jeg ikke helt forstår hvor problemet er, og det frustrerer mig, når det for 2. gang er en DAC som der er gået DØD og jeg står med en ny RMA/retur-sag.
--

Opret svar til indlægget: USB DAC/AMP med samme "fejl"

Grundet øget spam aktivitet fra udlandet, er det desværre ikke muligt for dig, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning