Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak

It-teknolog

Af Gæst ky12nd | 27-06-2022 22:18 | 779 visninger | 8 svar, hop til seneste
Hej. Jeg er lige blevet færdig på gymnasiet, og jeg skal allerede til at komme videre i uddannelsessystemet igen. Jeg interesserer mig for netværk, sikkerhed og en smule programmering. Vil en it-teknolog uddannelse passe for mig? Der arbejder de også med netværk, iot og programmering, men jeg ved ikke helt lige med den elektronik del. Det skal dog også nævnes, at jeg kan det basale indenfor python og networking. Kunne være fedt hvis en it-teknolog eller nogen der har viden om denne uddannelse kunne hjælpe. Evt. nævne andre uddannelser der arbejder med networking og programmering. (Jeg har kun en hf, så jeg kan ikke komme på uni.) Bedste hilsner
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Colaplus
Guru
27-06-2022 22:31

Rapporter til Admin
Det er en kort uddannelse hvor du selv skal kunne nogle ting indenfor feltet forvejen. Derudover skal du være i stand, og have lyst til at lære ting udenfor skoletiden. Hvis de to ting ikke passer, får du næppe stort udbytte af uddannelsen.
--
MSI B460 MAG Tomahawk | Intel i9-10900 | 4x8 GB Corsair Vengeance AMD Radeon RX 6800 XT | NZXT Kraken X63 | Corsair SF750 | Lian Li O11D Mini
#2
Kammerfruen
Elitebruger
28-06-2022 02:49

Rapporter til Admin
Da jeg fløj igennem uddannelsen tilbage i 2015 havde man kun programmering og elektronik ét enkelt semester, så du kommer kun lige til at snuse til det - så hvis du vil mere med programmering, så er det ikke den bedste uddannelse at vælge. Netværk er der lidt mere kød på, men stadig intet ifht. det man gennemgår som IT-Supporter (CCNA). Jeg var i hvert fald selv pænt skuffet over det. Leder du bare efter en uddannelse for at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet, så kan den fint bruges - jeg kender flere IT-teknologer som i dag sidder og arbejder med sikkerhed, databaser, Linux, Azure, netværk eller Endpoint Management. Det kræver bare lidt ekstra arbejde efterfølgende, da de fleste startede ud i en servicedesk stilling.
--
#3
MacFag
Elitebruger
28-06-2022 06:39

Rapporter til Admin
Jeg cruised igennem min IT Teknolog, blev ikke rigtigt udfordret men brugte tiden til at finde ud af hvad jeg ville. Jeg fik studie relevant job efter endt praktik og benyttet mig af en aftale de havde med DTU så jeg kunne tage en Diplom ingeniør på 2.5 år istedet for 3.5 år efter, derudover fik jeg mig nogle venner for livet.
--
#4
Anno
Gæst
28-06-2022 10:47

Rapporter til Admin
#2 har en pointe når han skriver "da de fleste startede ud i en servicedesk stilling.". Det er i bund og grund fuldstændig det samme som en IT-Supporter / Datatekniker uddannelse, meget af materialet er så vidt jeg ved det samme, men IT-Supporterne og Datateknikerne har den fordel at de er i praktik og skaber sig en dagligdag og en praktisk erfaring de kan tage med videre, så den dag de er færdiguddannet er de reelt ikke grønne hvor IT-Teknolog vidst nok udelukkende er en teoretisk uddannelse, så når man er færdig har man ingen praktisk erfaring og skal typisk arbejde sig op i systemet fra et simpelt helpdesk/support job. Har man fået en ordenlig praktiskplads som datatekniker hvor man har fået lov at arbejde med netværk, servere, cloud osv. vil man typisk springe de led over og kunne gå direkte ud og få en rolle som enten konsulent, systemadministrator eller tilsvarende. Jeg ville anbefale alle at tage enten en IT-Supporter eller Datatekniker uddannelse i stedet. Den praktiske erfaring er langt mere værd end en som har læst en masse bøger og ikke omsat det i praksis.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
fisk7aal
Junior Supporter
28-06-2022 12:02

Rapporter til Admin
#0 Hvorfor kan du ikke komme på uni med en HF?
--
#6
bearcat
Supporter
28-06-2022 12:13

Rapporter til Admin
Hej OP, Jeg har "kun" en HF, og jeg blev optaget på Datalogi uddannelsen på SDU. Du kan SAGTENS komme på Uni med en HF, det står endda under Adgangskrav på uddannelserne: Generelle adgangskrav: En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del) Specifikke adgangskrav Dansk A Engelsk B Matematik A Det kræver bare at du supplere op fra din HF med Mat C til Mat A over en sommer, så er du klar til Uni. Så længer du overholder de specifikke adgangskrav så er den fjong. Kilde: https://www.ug.dk[...]
--
#7
Niels
Gæst
28-06-2022 12:52

Rapporter til Admin
Jeg er uddannet it-teknolog (elektronik) fra 2015. Derfor kan jeg ikke udtale mig om dem der er specialiseret i netværk. Jeg har fundet ud af, at uddannelsen varierer ekstremt meget fra sted til sted. jeg er selv uddannet i Aalborg. Jeg har hørt det samme, som jeg så skrevet tidl. at fagene ligeledes varierer og nogle næsten ikke har noget med elektronik. Det kan jeg slet ikke genkende fra Aalborg, hvor vi havde analog elektronik, digital elektronik, programmering, signalbehandling, embedded systems og valgfag som f.eks FPGA. Derudover selvfølgelig noget projectledelses-relevant og software arkitektur osv. Det er en uddannelse, hvor du enten kan surfe igennem på lave karakterer og ikke lære en skid, eller du kan smide kræfter i og lære ekstremt meget på 2 år. Jeg synes jeg lærte en del, og jeg sidder da også som driftsleder for et hold teknikere og ingeniører.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
Kammerfruen
Elitebruger
28-06-2022 16:29

Rapporter til Admin
#7 Min kommentar var vedr. netværkslinjen - der var også en elektroniklinje, hvor de helt sikkert havde meget mere med det at gøre. Jeg tog selv uddannelsen på Erhvervsakademiet i Aarhus.
--

Opret svar til indlægget: It-teknolog

Grundet øget spam aktivitet fra udlandet, er det desværre ikke muligt for dig, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE