Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

SMD lodning i Aalborg?

Af Super Supporter Heylel | 22-05-2019 10:44 | 2453 visninger | 42 svar, hop til seneste
Hej, er der nogen der kender til et sted hvor man som privatperson kan få udført SMD-loddearbejde? Jeg skal have skiftet en BIOS chip på et bundkort, og da det er en SMD har jeg hverken evner eller grej til det :-/
--
#1
kabsdk
Mega Nørd
22-05-2019 10:51

Rapporter til Admin
Du kan altid forsøge at kontakte forskellige reparationsvirksomheder og høre om de har grejet til det. Det ender nok med at blive relativt dyr.
--
#2
Ostenost
Super Supporter
22-05-2019 11:04

Rapporter til Admin
Har du også kodet chippen?
--
#3
Mr. WoLF
Guru
22-05-2019 11:10

Rapporter til Admin
Prøv at tage kontakt her: www.unlocking.dk[...]
--
#4
Heylel
Super Supporter
22-05-2019 11:21

Rapporter til Admin
#1: Jep, det tænker jeg også (dyrt) - det var derfor jeg fiskede efter en mulighed hvor det måske ikke var at henvende sig til en af "de store" :-) #2: Ikke endnu. Baggrunden er at jeg skal have en modded BIOS på en Thinkpad for at få slået whitelist fra (så jeg kan brug et tidssvarende WLAN kort. Jeg kunne teoretisk godt - har flasher, test-clip og bios-fil. Mit problem er at min test-clip er til SOIC8 IC og den kan ikke fysisk få fat på en WSON8 IC (som den jeg skal have fat på er) da benene ikke er så tilgængelige som på SOIC8. Og det er svært at opdrive en test-clip til en WSON IC pakke så eneste udvej er at lodde den af, lave backup, skrive ny bios til den, og så lodde den på igen (rent praktisk vil jeg nok få den skiftet til en tilsvarende i SOIC8 pakke, så jeg næste gang kan gå direkte på den med clip - men det er en anden snak ;-) )
--
Sidst redigeret 22-05-2019 11:22
#5
fisk7aal
Supporter Aspirant
22-05-2019 14:08

Rapporter til Admin
#4 Hvilket footprint sidder der på boardet? Og hvilken package har den chip du vil have loddet på boardet?
--
#6
Heylel
Super Supporter
22-05-2019 14:30

Rapporter til Admin
#5: Jeg forventer at der sidder en WSON8 (W25Q128FVPG) på boardet (har ikke gravet mig ind til den endnu, men det er hvad jeg kan læse mig til. Der skal en SOIC8 (W25Q128FVSG) på istedet. Samme kreds, forskellig package. Hvad da? :-)
--
#7
fisk7aal
Supporter Aspirant
22-05-2019 14:58

Rapporter til Admin
#6 Jeg var bare forvirret. WSON8'eren skal der not hot air soldering til at få af, uden at padsne følger med. SOIC'eren burde kunne loddes i hånden med standardudstyr. Er du sikker på at footprints'ne er kompatibele? Jeg er desværre fra København....
--
Sidst redigeret 22-05-2019 14:59
#8
Gkhn
Juniorbruger
22-05-2019 15:44

Rapporter til Admin
Forskellige pakker men det burde kunne lade sig at gøre. Chippen kan limes på printet på hovedet, derefter kan benene loddes med tynde tråd.
--
#9
Heylel
Super Supporter
22-05-2019 16:08

Rapporter til Admin
#7: Tak for tilbuddet ellers ;-) #8: Er pins spejlet siden du vil vende den? Undskyld hvis det er et lamt spørgsmål men det er ikke helt mit gebet (også derfor jeg skal have hjælp), så jeg skal lige have det skåret ud i pap hvis du gider :-)
--
#10
Gkhn
Juniorbruger
22-05-2019 18:36

Rapporter til Admin
#9 siden footprintene på pakkerne er anderledes så er der ikke noget der støtter den soic pakke du vil lodde, så derfor mente jeg at den kan limes så den sidder fast. Det bedste sted at lime den er hvis man vender pakken på hovedet Soic pakken er jo meget større end wson8. Jeg har loddet masser af det små chips også flipchips. Men er også fra djæveleøen
--
#11
MadsAG
Monsterbruger
22-05-2019 18:37

Rapporter til Admin
#9 Ofte er under-pads ic’er jo mindre end ic’er med benene ved siden af. Så det bliver jo ikke rigtigt muligt at lodde den vej :-) Nemmeste løsning, køb et breakout board til wson8 og så smider du jo bare modwires mellem pads og breakout board.
--
#12
Fc Junkies
Super Nørd
22-05-2019 19:36

Rapporter til Admin
Rimelig random at jeg så ham her, dog i Odense: https://www.dba.dk[...] "For dem som er interesseret i billeder på annoncen. Det er billeder af et projekt, når der skulle en modded BIOS på en thinkpad bærbar, så den kunne køre eGPU via mPCI-E, da BIOS fra systemet er beskyttet fra custom writes, var det nødvændigt at lodde BIOS chippen af motherboarded til at skrive en ny unlocked og modded BIOS på systemet, som ville tillade systemet til at køre eGPuen uden problemer :)"
--
Mvh Fc Junkies
#13
Heylel
Super Supporter
22-05-2019 22:28

Rapporter til Admin
#10: "Soic pakken er jo meget større end wson8. " Som jeg lige kan se det er SOIC'en 5x5mm hvor WSON8 er 5x6mm. Hvad overser jeg? Side 88 og 90. https://www.winbond.com[...]
--
#14
Heylel
Super Supporter
22-05-2019 22:52

Rapporter til Admin
#11: Har du et forslag til et sted jeg kan få breakup board indenfor rimelig tid - gerne link til det? #12: Crazy coincidence. Jeg smider ham sgu lige en besked - det kan aldrig skade :) Takker!
--
#15
Gkhn
Juniorbruger
22-05-2019 22:55

Rapporter til Admin
Side 88 refererer til vsop pakke som er mindre end soic. Soic er på 87 og måler 5,23 x 7.90. Jeg troede det var var langt større men nu kan heg se at den kun er lidt større;) det er langtid siden jeg har lavet et footprint.
--
#16
bphhm
Monsterbruger
22-05-2019 22:56

Rapporter til Admin
Skal du ikke bare have gang i noget tinsuge tråd når der kun er 8 ben? https://www.av-cables.dk[...]
--
#17
Heylel
Super Supporter
22-05-2019 23:03

Rapporter til Admin
#15: Sorry, mente selvfølgelig side 87 :-)
--
#18
Heylel
Super Supporter
22-05-2019 23:29

Rapporter til Admin
Jeg har sikret mig noget hjælp fra en på et professionelt elektronikværksted nu - det er nice! Så skal jeg bare have knækket nødden om hvad der er den bedste frengangsmåde. For at repetere, det antages at der ikke kan opnåes kontakt med eksisterende BIOS fordi IC'en er med pads - der er ikke en test clip der kan nå. Så operationen er følgende: 1. Aflod eksisterende WSON8 IC 2. Udlæs BIOS fra WSON8 IC. 3. Modificer BIOS 4. Genskriv BIOS - to muligheder: a. Genskriv BIOS til samme WSON8 IC og genmonter den. b. Genskriv BIOS til en anden type - SOIC8 IC - og monter den. Mht. 2 - nogen forslag til en socket eller clip jeg kan sætte den afloddede WSON8'en i og forbinde til min flasher? Mht. 4 - jeg tror måske jeg har stirret mig blind på det med at skifte til en anden IC. Ja, det vil da være rart at kunne sætte en testclip på fremadrettet. Men sandsynligheden for at jeg kommer til at udnytte det er lille, hvis jeg ellers sørger for at få låst så meget op i BIOS som jeg overhovedet kan. Eller giver jeg op for let? ;-)
--
#19
kabsdk
Mega Nørd
23-05-2019 06:55

Rapporter til Admin
18# Du skal ikke være sikker på, at du kan udlæse BIOS fra den gamle WSON8, da varme og BIOS-chips sjældent hører sammen. Du skal i hvert fald have en backup-metode in mente, såfremt det ikke lykkes. For at kunne montere din WSON8 i en pakke du kan koble din flasher til, skal du have fat i et adapterkort (Kalder RS-online det i hvert fald). Jeg kan ikke se nogle derinde, der passer til WSON8, men Aliexpress ser ud til at have nogle. Det er et komplet helvede at skifte små BIOS-chips. Jeg skiftede selv en SOIC8 i en Lenovo, hvis BIOS var ødelagt af en Ubuntu-installation. Der blev dog bestilt en ny pre-flashed BIOS chip på Ebay af en der kalder sig BIOS master. Er du sikker på, at du ikke kan få fat i en chip magen til din nuværende WSON8 pakke?
--
Sidst redigeret 23-05-2019 06:58 af KristianSlot
#20
Gkhn
Juniorbruger
23-05-2019 09:37

Rapporter til Admin
#19 Med en hot air loddestatition er det ikke noget problem at lodde den ene eller den anden type pakning af, jeg har gjort det på flere bærbare ssmt telefoner
--
#21
kabsdk
Mega Nørd
23-05-2019 12:17

Rapporter til Admin
20# Jeg har aldrig nævnt at det var et problem at få pakken af. Jeg synes personligt ikke, at det er nemt at genmontere pakken, heller ikke med en hot air station.
--
#22
SpaceBoot
Elitebruger
23-05-2019 22:33

Rapporter til Admin
kontakt evt. Lund-Tech i Odense, han fixer bundkort på iPhones og Macbooks, han har virkelig styr på det
--
#23
Gkhn
Semibruger
24-05-2019 00:12

Rapporter til Admin
#21 kristian Det kræver øvelse og tålmodighed. Jeg har gjort det på flere iPhone chips og genmonterede dem igen efter at have reballed padsene. Det er ikke bare 8-ben men nok op til 64 pads . Men jeg tror han har fundet sig en , nu må vi følge opdateringen;)
--
#24
Heylel
Super Supporter
24-05-2019 00:53

Rapporter til Admin
For dem der er interesserede, så er det her bios'en.??https://www.sendspace.com[...] er ikke til at se på chippen, men FPT tool (Intels flash tool) siger at det er en ?MX25L12805D #23: Korrekt, jeg har fundet en der kan stå for loddeopgaverne. Nu skal jeg bare finde ud af omfanget og hvad/om der skal skiftes til :-). Det er et værre hyr, egentlig. Men, in for a penny, in for a pound :D
--
#25
Heylel
Super Supporter
24-05-2019 12:27

Rapporter til Admin
Min besked #24 ser da helt af h. til ud. Prøver lige igen. For dem der er interesserede, er her billeder af bios chippen. https://www.sendspace.com[...] https://www.sendspace.com[...] Modelnavn er ikke til at se på chippen, men FPT (Intel Flash Programming Tool) siger at det er en MX25L12805D, hvilket er en WSON8 (6x8mm) #23: Det er korrekt at jeg har fundet en der kan stå for loddeopgaven - nu skal jeg bare finde ud af omfanget - om der skal skiftes chip osv. Umiddelbart vil en tilsvarende SOIC8 (5x6mm) passe fordi benene på den "stritter". Spørgsmålet er så om fx. en Winbond W25Q128FVSG kan bruges. Om de er "interchangeable" eller bundkortet vil gå på røven over det. Pin-out er det samme, så i teorien...
--
#26
Heylel
Super Supporter
28-05-2019 00:47

Rapporter til Admin
Kort opdatering. Jeg har nu fået afloddet chip, lavet backup og afventer modded bios. Når den lander ryger chippen på igen med det samme, da jeg ikke har modtaget de nye kredse endnu. Mods: - whitelist removal - unblocked advanced menu - unblocked AES MSR 0xE2 - unblocked AES MSR 0x194
--
Sidst redigeret 28-05-2019 00:47
#27
Fc Junkies
Super Nørd
28-05-2019 08:55

Rapporter til Admin
Spændende projekt, men jeg har ikke helt forstået hvorfor du vil bruge så lang tid og penge på at kunne sætte et bedre wifi kort i en gammel Lenovo? :-)
--
Mvh Fc Junkies
#28
bphhm
Monsterbruger
28-05-2019 09:31

Rapporter til Admin
#27 Enig
--
#29
Heylel
Super Supporter
28-05-2019 11:02

Rapporter til Admin
#27: Fair spørgsmål :-) Det er nu ikke så dyrt endda. Jeg har været heldig at fuske mig til hjælpen med af- og på-montering af chip så det kun koster mig et par flasker vin :-) Mht. tiden så er det en "learning experience" for nørden i mig. Selvom det er besværligt og kræver noget indsats, så er der en tilfredsstillelse ved at lykkes med det :-) Mht. hvorfor så handler det 80% om at jeg kom billigt til to t430s'er (samlet 2K) som mine unger kommer til at bruge i skole-regi. Det er fine, gode og solide maskiner som der er masser af timer tilbage i. Men jeg er træt af at skulle acceptere en langsom 2.4GHz wifi forbindelse - mine AP'er er sat op til ren 5GHz. Og på deres skole er der kamp om 2.4GHz space. Whitelist forhindrer opgradering til et AC kort (det var ikke opfundet dengang). Det 7260 kort jeg skal sætte i koster 200,-. Så whitelist skal væk :-) 20% om at det kan lade sig gøre og det skal afprøves ;-) Om alt går vel ender jeg med to ulåste, wifi-opgraderede og solide t430s for omkring 2.500 samlet. De lever forventeligt et par år. I min optik er det en langt billigere og bedre løsning end at købe et eller andet plasticskrammel i Elgiganten Og så bliver jeg klogere og får nørdet lidt som del af processen, oveni :-) Så må jeg æde at jeg måske ikke får anvendt de kredse jeg købte på Aliexpress for den fyrstelige sum af 60,- inkl. forsendelse :-)
--
#30
Danishblunt
Bruger Aspirant
28-05-2019 23:53

Rapporter til Admin
#29 Argumentet med at det er "nørded" i dig der vil lave det er fint nok. Dog din argument med at det er bedre at modde de 2 T430s end at købe noget andet er simpelthen dårlig. Selv tablets har bedre performance end det du har købt. Ligemeget om vi snakker om Processor, grafikkort, ram, SSD, Wifi, Batteritid eller skærm.
--
#31
Heylel
Super Supporter
29-05-2019 00:34

Rapporter til Admin
#30: Tak for dit indlæg. Jeg er bange for at du ikke helt forstår use casen. Jeg har aldrig snakket om bedre performance overall. Jeg skrev at det var en fin maskine for mine unger at starte med at have med i skole, til de ting de nu skal lave i skolen. Dvs internet, skrive opgaver, afvikle diverse læringsapps og læringsportaler. Det egner disse maskiner sig fint til. Og de kan tåle nogen knubs. Jeg ville bare gerne have hurtigere wifi i den. Jeg har nu her ved siden af mig en bios-modded t430s med AC wifi, WWAN kort, 180GB SSD, 14" 1600x900 skærm, i5-3320 CPU i Thinkpad byggekvalitet. Den er rigeligt hurtig til skolebrug. Den står mig i 1.000,- for laptoppen og 200 for wifi-kortet. Når jeg er færdig med den anden ender jeg på 2.400,- plus det løse - for to laptops. Kan du - til den pris - finde mig to laptops der lige så godt løser opgaven?
--
Sidst redigeret 29-05-2019 00:36
#32
Ostenost
Super Supporter
29-05-2019 09:39

Rapporter til Admin
#30 jeg vil gerne se lidt evidens for at en tablet processor er hurtigere end en i5-3320m som sidder i en t430s. og hvis du henviser til pro tablets som koster det blege ser jeg det ikke som være noget at komme efter. #31 Forstår godt du har hygget dig med det, og vel lidt heldigt du har en bios flasher i forvejen. Hvilken model er det og hvad pris snakker vi i? T430s er en solid maskine, den er svær at slå ihjel. t440/s serien er mere skrøbelig uden tvivl.
--
Sidst redigeret 29-05-2019 09:39
#33
Heylel
Super Supporter
29-05-2019 10:38

Rapporter til Admin
#32: En EEPROM flasher er faktisk grinagtigt billig. 9 Euro :-) Den jeg har er sådan en her: https://amzn.to[...]
--
Sidst redigeret 29-05-2019 10:41
#35
Ostenost
Super Supporter
29-05-2019 13:14

Rapporter til Admin
#33 troede godt nok man skulle ud i den der til 1000 kr før at man kunne flashe, tak for det! #34 stadig ingen belæg? Har du nogensinde haft en t430s i hånden?
--
#36
Heylel
Super Supporter
29-05-2019 13:18

Rapporter til Admin
#34: Jeg tror nu nok at jeg forstår hvilket behov de her laptops er købt til at dække. Det er fint nok at du ikke er enig, men at skrive "Desværre er du personen som ikke forstår", er ret arrogant. 1. Hvis du virkelig vil sammenligne cpu performance er N4000 < I5-3320M. https://www.cpubenchmark.net[...] 2. Mine børn går i henholdvis 3. og 4. klasse. Jeg fornemmer at du med "studiebærbar" tror at det er noget gymnasie, universitet eller lign. Det er ikke tilfældet. Af samme grund er byggekvaliteten vigtig for mig, da omtanke for egne og andres ting ikke altid er så veludviklet i den aldersgruppe. 3. Batteritiden på fornuftig balanced indstilling rammer 5-6 timer. Det passer fint overens med at de har en skoledag der varer det samme. Og hvis ikke, så er der jo altså mulighed for at sætte strømforsyning til. 4. NVMe SSD er hurtigere end SATA SSD - helt rigtigt. DDR4 RAM er hurtigere end DDR3 - helt rigtigt. En FullHD skærm er bedre end 1600x900 - helt rigtigt. Det er bare ikke relevant, for det der er i ThinkPad'en er godt nok til det tiltænkte brug. At der findes noget hurtigere (som så også er dyrere) har ingen betydning for det de skal bruge den til. 5. Ang. højttalere, så ved jeg ikke om ThinkPad'ens er bedre eller dårligere end noget andet - det er også fuldstændig ligemeget da de i klasserne skal anvende headset for ikke at forstyrre hinanden. 6. Ang. pris - nej, jeg har ikke kun betalt 1.000,- per laptop. Det skrev jeg jo også. Jeg skrev at for ca. 2.500,- havde jeg to velfungerende laptops. 7. Penge til service med lodning? Jeg har specifikt skrevet at jeg fik tusket mig til det for et par flasker vin. Læs tilbage i tråden. 8. "Der findes mange bærbar på DBA som er langt bedre for omkring 1000 - 1.500kr. " Jeg vil ikke udelukke at der findes gode handler på DBA - det kan man godt finde. Men to ens laptops (ingen uenighed mellem unger om hvem der har den bedre), fra en sælger som har et rigtig godt ry samt maskiner der kommer fra firma og er behandlet pænt - det vejer tungt. På DBA ville jeg være nødt til at lave F2F handel for at sikre mig at jeg fik en ordentlig vare - det begrænser jo så udvalget en del da jeg ikke gider køre flere 100 km efter dem. Men hvis du mener at DBA flyder over med gode tilbud i 1.000-1.500 kr klassen, så må du da gerne lige linke til en søgning. Jeg afventer link fra dig.
--
#38
SShadowS
Guru
29-05-2019 14:50

Rapporter til Admin
#37 Den Passmark score ser da helt rigtig ud. Intet i vejen der.
--
6700K|Maximus VIII Extreme|32GB RAM Gainward2080ti-GS|PG279Q Samsung960 PRO 512GB|Samsung 850 PRO 512GB Samsung860 QVO 2TB|Corsair AX860i
#39
Heylel
Super Supporter
29-05-2019 15:50

Rapporter til Admin
#37: Nej, jeg laver ikke selv vin. Men jeg vil nu nok mene at jeg kan få to flasker vin for en 100,- Mit regnestykke (som jeg gerne gentager for dig igen, nu hvor du insisterer på en dumsmart bemærkning om at give hele HOL.dk en flaske vin) var således: 2x Laptops: 2.000,- 2x Wifi kort: 400,- Vin: 100,- <----- Se - ikke vintræ, men køb = 2.500,- Du bliver ved med at smide nye ting på banen: - Det var ikke Celeron N4000, men N4100. (billigste laptop med N4100 jeg har kunnet finde på pricerunner starter iøvrigt ved 2.600,- ...) - Passmark er dårlig. - Byggekvaliteten af bærbare er blevet meget bedre (det ændrer jo ikke at T430s er rigtig god) - Højttalerne er dårlige (I don't care, de kommer ikke til at bruge dem som jeg skrev) - Nu er lydkortet pludselig også dårligt - og der er ikke Dolby (jeg gentager: sko-le-brug) Jeg efterspurgte links på bedre laptops der kostede mellem 1.000 - 1.500 som du skrev man kunne få. Du sender så links på en til 1.600 og en til 1.700 og skriver at jeg kan forvente at få dem for 1300-1400 inkl. forsendelse. Jeg tænker ikke at du har klappet dine gæt af med sælgerne. Endvidere er de så i Holbæk og Århus. Som jeg angav har jeg ikke lyst til - af ukendt sælger - at købe sådan noget ubeset. Anyway - den her øvelse begynder at kede mig. Nu hvor jeg tænker over det tangerer det trolling fra din side, for jeg har vist aldrig bedt om alternativer eller lagt op til at jeg gerne ville have mine valg valideret. Det har du uden opfordring budt ind med. Og jeg har (desværre) ædt lokkemaden og er blevet revet med. Så vi stopper nu. Vi kan blive enige om at være uenige. Hav en god dag.
--
#40
fresser2
Elitebruger
29-05-2019 19:56

Rapporter til Admin
#OP Er ret sikker på du kan redigere i WLAN-kortenes data, kan ikke lige huske præcist hvad, men så Lenovo tror det er et af de godkendte kort, og derefter snyde Windows til at tro det er et nyt kort, så undgår man alt med hardware ;)
--
#41
Heylel
Super Supporter
29-05-2019 20:41

Rapporter til Admin
#40: Det lyder interessant - jeg må sige at jeg har kigget en del på det her og er ikke endnu stødt på at det kunne lade sig gøre uden at modificere BIOS, da check mod whitelist foregår under boot. Et eller andet siger mig at jeg så bare - istedet for at rode rundt i BIOS - vil skulle rode rundt i firmwaren på wifi kortet for at få det til at identificere sig som noget der er på whitelist, så det ikke slår ud når BIOS checket laves. Men hvis du har noget link på det vil jeg meget gerne se det :-)
--
Sidst redigeret 29-05-2019 20:43
#45
Heylel
Super Supporter
31-05-2019 14:04

Rapporter til Admin
Du har misforstået konceptet forum. Det betyder ikke at du kan udgyde hvad som helst i en hvilken som helst tråd. Ift. det tråden handler om er du enormt meget off-topic. Jeg prøver igen - hold dig væk fra min tråd. Er der virkelig ikke en moderator tilstede??
--
#48
Thomas
BOFH
31-05-2019 19:42

Rapporter til Admin
Har lige ryddet ligt op i tråden og givet personen en pause fra HOL, beklager at jeg også har taget nogle svar med men det var direkte svar til de slettede indlæg så derfor tog jeg dem med. Forøvrigt et fedt projekt du har gang i. Er ikke i tvivl om at det er mere solide bærbare end noget du kan købe nyt. Jeg har en T470 på arbejdet som er 1-1½ år gammel nu og selvom jeg sidder i møder hver eneste dag og dokker den ind og ud af docking satationen ofte er den som ny og så er tastaturet bare så meget bedre end på hjemme modellerne.
--
Hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk
#49
Heylel
Super Supporter
31-05-2019 19:59

Rapporter til Admin
#48: Tak for hjælpen :-) Og ja, det er et ret sjovt projekt - det bedste er at det virker ;-) Anvender iø. også selv T470 på arbejde, med stor tilfredshed.
--
Sidst redigeret 31-05-2019 20:03

Opret svar til indlægget: SMD lodning i Aalborg?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE