Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Parkeringsforvirring

Af Bruger Aspirant michaelanderr | 03-07-2020 15:35 | 1155 visninger | 19 svar, hop til seneste
Hej Hol, Det skal lige siges, at jeg ikke selv har fået en bøde på det omtalte sted, men jeg ser dagligt 5+ bøder der bliver skrevet ud ved det omtalte sted - og jeg kan ikke forstå hvorfor. Det gælder sig om dette sted: https://imgur.com[...] hvor at vejen nu er blevet ensrettet, og derfor parkeres biler nu på begge sider. Indkørslen til baggården bliver betegnet som en vej, og derfor gælder der nu en 10meter regel. Fortorvet bliver ikke brudt, og det ligner enhver anden indkørsel ind til en baggård. OG! Nu faldt jeg endelig i snak med en P-vagt, som fortalte mig at han havde fået besked på fra hans chef at give bøder her, men ikke selv vidste hvorfor (ærlig snak alligevel). Så jeg tog lige en kort gåtur med ham, da han skulle have møde med ham 50 meter væk. Her spørger jeg nærmere, og får fortalt af afgiftsbossen at hvis en baggård har flere end én parkeringsplads (garage), og der er flere borgere der benytter parkeringspladsen (i dette tilfælde er der 4/5 garager), så kan det betegnes som en vej. Det har jeg aldrig læst nogen stedet, og jeg spørger ham så hvordan man som billist skal kunne vide om det er tilfældet, og jeg spørger om vi nu selv skal gå ind og kigge i baggården. Til det svarer han nej, og at de går heller ikke ind på privat grund. Der tænker jeg bare WTF og spørger hvordan ved i så at der er plads til flere biler hvis i ikke kan se garager/ved om det er flere borgere der benytter garagerne - dette bliver der selvfølgeligt ikke kommenteret på. Har i nogensinde hørt noget omkring dette/fået bøder for dette? Synes det lyder tåbeligt. Fair nok at en indkørsel ind til en privat skoleparkeringsplads kan betegnes som en vej, da den jo bliver brugt til offentligt færdsel.. Men en ganske almindelig baggård? arrrrrrrrr.
--
Sidst redigeret 03-07-2020 15:38
#1
michaelanderr
Bruger Aspirant
03-07-2020 15:36

Rapporter til Admin
Lige et par streetview billeder https://imgur.com[...] https://imgur.com[...]
--
Sidst redigeret 03-07-2020 15:37
#2
Tux
Guru
03-07-2020 15:45

Rapporter til Admin
Er der ikke et stort "Parkering forbudt" skilt på det sidste billede?
--
Don't feed the trolls.
--
Sidst redigeret 03-07-2020 15:45
#3
michaelanderr
Bruger Aspirant
03-07-2020 15:48

Rapporter til Admin
Vejen er blevet ensrettet siden streetview, og nu parkeres der på begge sider (ingen skilt).
--
#4
ChristianL
Monster Supporter
03-07-2020 15:48

Rapporter til Admin
På dit streetview-billede er der et parkering-forbudt-skilt. Så I behøver ikke kigge i baggården, bare kig på skiltet ;) Min erfaring er, at de opstilles nærmest diskretionært. Dvs. hvis beboerne har oplevet gener, kan de klage og sikkert på et skilt op. Kunne også godt forestille mig, at det var svært at komme ud af indkørslen med trailer og en lang bil, hvis der holder en på hver side + på den anden side af indkørslen. Street view billederne viser også, at det kan blive pænt trængt selv uden trailer.. EDIT: Vi poster i samme minut (ift skiltet). Men pointen om at det kan være pænt svært for de andre at komme ud står stadig!
--

--
Sidst redigeret 03-07-2020 15:49
#5
michaelanderr
Bruger Aspirant
03-07-2020 15:52

Rapporter til Admin
Helt fair at det kan være svært at komme ud. Det er det vel sindssygt mange stedet så, men det er jo langt fra ved alle baggårde at der bliver udskrevet afgifter? Der står heller intet i færdselslovgivningen omkring dette?
--
Sidst redigeret 03-07-2020 15:52
#6
Tux
Guru
03-07-2020 15:52

Rapporter til Admin
#3 Ok, fair nok :) I det tilfælde, så kan jeg ikke se hvorfor man ikke måtte parkere inden for 10 meter af den indkørsel. Men prøv at se på sidste billede, i baggrunden er der en grå bil der holder foran en rød bil. Der er det vel nøjagtig det samme? Han må godt holde der, da det jo netop bare er en indkørsel. Hvis det betegnes som en "vej", som han siger, skal det tydeligt markeres. Det er det ikke. Jeg ville ikke mene det er ok at give en bøde for at holde inden for 10 meter af den indkørsel. Marker vejkanten med gul hvis man ikke må holde der.
--
Don't feed the trolls.
#7
michaelanderr
Bruger Aspirant
03-07-2020 15:53

Rapporter til Admin
#6 Det er samme tilfælde der. Både den røde og den blå bil vil få bøder der nu (der bliver udskrevet MANGE!) Det giver ingen mening i mit hovede, og det lader heller ikke til at parkeringsvagterne kan give mig nogen fornuftig forklaring.
--
Sidst redigeret 03-07-2020 15:54
#8
Tux
Guru
03-07-2020 15:55

Rapporter til Admin
#7 What? Så skal de da for fanden markere kantstenen med gult! Vejen er brudt, det er ikke et vejkryds. Der er andet underlag og alt muligt andet som loven definere som "ubrudt vej". Hvad så med en parkering med plads til 2 biler? Er det så også vej? Eller skal der være et lige stykke først, ligesom ind til en baggård? Hvor langt stykke vej? Har mange spørgsmål her. Og det burde der ikke være, det burde være klart og tydeligt at det er en vej og ikke en indkørsel.
--
Don't feed the trolls.
--
Sidst redigeret 03-07-2020 15:58
#9
michaelanderr
Bruger Aspirant
03-07-2020 15:56

Rapporter til Admin
#8 Jamen præcis. Der er jo ingen der kan forstå de regler, når det ALDRIG er noget man har hørt om.. ifht. din redigering. Det var præcis!! de pointer jeg spurgte bossen om, som der ikke blev kommenteret på. Han sagde mere en én bil, og mere en én familie = vej. Altså gælder almindeligt hustande IKKE.... medmindre der bor to familier i? :D
--
Sidst redigeret 03-07-2020 15:59
#10
Tux
Guru
03-07-2020 15:59

Rapporter til Admin
Derudover, burde man kun tillade parkering på én siden af vejen under alle omstændigheder. Der er sgu ikke meget plads der hvis man parkere på begge sider.
--
Don't feed the trolls.
#11
Tux
Guru
03-07-2020 16:01

Rapporter til Admin
#9 Der er noget der ikke stemmer i deres forklaring. En vej defineres ikke af hvor mange familier der bruger den, det er jo tåbeligt. Skal han gå ind og banke på og spørge om de 2 biler i garagen i baggården er fra samme hustand eller hvad? Hvad så hvis man har gæster? Så bliver det til en vej, men når gæsten er kørt, og dine 2 biler står der, så er det ok? wtf.
--
Don't feed the trolls.
#12
michaelanderr
Bruger Aspirant
03-07-2020 16:04

Rapporter til Admin
#11 Hans hjemmel var at der var blevet afgjort en sag i retten, hvor resultatet var at bøderne var gode nok. Tænker bare det lige så godt kunne være for at få mig til at stoppe med at stille spørgsmål.
--
Sidst redigeret 03-07-2020 16:04
#13
ChristianL
Monster Supporter
03-07-2020 16:08

Rapporter til Admin
#12 Av, det er sateme svært, hvis man som trafikant skal have styr på BÅDE færdselsloven OG retspraksis, inden man parkerer. Det lyder lidt som et hold-kæft-bolsje ;)
--
#14
michaelanderr
Bruger Aspirant
03-07-2020 16:13

Rapporter til Admin
Vejdirektoratet har da også i brev af 8. september 2006 givet følgende eksempel på, hvornår færdselslovenfinder anvendelse: ”Private veje, der fx forløber langs en boligblok og betjener en række parkeringspladser, vil således funktionelt føre til vejkryds, selv om det private areal ikke er udlagt som vejareal.” Efter retspraksis er det således utvivlsomt, at færdsel på privat vej også er omfattet af færdselslovens anvendelsesområde. Det afgørende er dermed ikke, om en vej er offentlig eller privat ejet. Det afgørende er – udover at der skal være tale om en vej efter den brede definition i færdselslovens § 2, nr. 27 – om vejen benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, jf. færdselslovens § 1. Hertil kommer, at den færdsel, der består i at parkere, også anses som færdsel i færdselslovens forstand. Færdselsloven gælder således på alle de veje, hvor der er almindelig adgang til færdsel, herunder parkering. Forsigtighedsprincippet indebærer, at man ikke skal pålægge afgift på områder, hvor det er tvivlsomt, om færdselsloven finder anvendelse. Hvis et areal f.eks. er aflåst og dermed afskærmet fra offentligheden, vil arealet normalt ikke blive brugt til almindelig færdsel. Selvom der eventuelt kan opstå en situation, hvor der er en sådan trafik ud og ind af det aflåste areal, at færdselsloven muligvis alligevel finder anvendelse, medfører forsigtighedsprincippet, at der som udgangspunkt ikke pålægges afgifter for ulovlige parkeringer på sådanne aflåste arealer mv. Skal dette udgangspunkt fraviges, kræver det en forudgående accept heraf fra henholdsvis Københavns Politi eller Center for Parkering. En sådan accept vil herefter skulle gives for et område generelt.
--
#15
michaelanderr
Bruger Aspirant
03-07-2020 16:15

Rapporter til Admin
Tilføjelse: Er der tale om en vej, der tjener som tilkørsel til flere ejendomme, må det antages, at vejen normalt vil bliveanset som omfattet af færdselslovens anvendelsesområde. ? En rundvej, hvorfra der var adgang til 22 ejendomme, der var sammenbyggede i hesteskoform, anset som omfattet, selvom vejen kun tjente til brug for disse ejendomme, jf. U 1947.790 Ø. ? En plads foran 5 enfamiliehuse, der ved en indkørsel havde adgang til vej, anset som omfattet, jf. U 1960.1094 Ø. Måske denne der blev refereret til.
--
#16
Dragonheart
Guru
03-07-2020 16:16

Rapporter til Admin
#12 Han kunne ikke henvise til den retssag? For her ville argumenterne jo så være. Jeg ved at i nogle områder i nogle kommuner har private parkeringsvagtsfirmaer fået hjemmel til at udskrive afgifter - som politiet normalt skulle udskrive som bøder (som fx i din omtalte situation). Men kunne være spændende at se argumenterne fra den retssag. Men kan jo også være som du siger - han bare prøvede at lukke munden på dig ;-) Dog ved jeg også at der i nogle gårde i KBH rent faktisk er hovedingang til lejligheder med opgangsnumre inde i gården + parkering og det derfor reelt er en offentlig tilgængelig privat sidevej, desuagtet at det på andre områder ligner en indkørsel. Måske det er tilfældet her?
--
Sidst redigeret 03-07-2020 16:18
#17
michaelanderr
Bruger Aspirant
03-07-2020 16:24

Rapporter til Admin
#16 Jeg spurgte ham, men det vidste han ikke noget om. Jeg kan heller ikke finde nogen referater. Potentielt kunne der godt være et eller to opgangsnumre inde i gården. Dog er parkeringen kun i form af garager, som egentligt mere ligner et skur. Det er jo bare umuligt som bilist at vide om der er opgangsnumre derinde eller ej, det ligner trodsalt en hvilken som helst anden indkørsel til en baggård, med fuld brudt fortorv, og intet der skulle give et hint om andet.
--
Sidst redigeret 03-07-2020 16:25
#18
Dragonheart
Guru
03-07-2020 16:31

Rapporter til Admin
#17 Ja. Der kan jeg kun være enig. Så burde kommunen lave gule mærkning udenfor. Ellers kan man jo som du siger som borger ikke vide om det er det ene eller det andet.
--
#19
Isaac R.
Elitebruger
04-07-2020 00:24

Rapporter til Admin
Skal vejen ikke også have en vis bredde? Det der med ubrudt vej holder helt sikkert langt hen af vejen så at sige. Også gul maling(det kan alle og enhver dog male ligesom alle og enhver kan skaffe et parkering og standsning forbudt mobilt skilt) kan være en god retningslinje. Og sidst men ikke mindst skiltning. HADER som ind i helvede parkeringsfirmaer der snylter og lukrerer på småfejl hvor det er åbenlyst at bilisterne ingen ond hensigt har. Det er trods alt ikke meningen med parkeringsafgifter og bøder at finde småfejl man kan straffe folk for. OG ydermere så differentierer man ikke i hvor store bøderne og afgifterne skal være. Svarer til at der kun fandtes 1-2 straffe for alle forbrydelser i det danske retssystem. Jeg har ærligt talt ALDRIG fattet hvorfor der ikke er forskellige bødestraffe for forskellige forseelser. 10 cm eller 10 meter gør åbenbart ikke nogen forskel, ej heller 3 minutter eller 3 timer. Burde klart gradueres eller hvad det hedder, den slags pisser mig seriøst af.
--

Opret svar til indlægget: Parkeringsforvirring

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE