Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

ADVARSEL mod Fønikscomputer

Af Gæst Henny | 07-10-2020 19:10 | 4207 visninger | 28 svar, hop til seneste
Fraråder folk at handle med Fønikscomputer for de overholder ikke købeloven og prøver at kører det i langdrag så kunden til sidst giver op. En lille opdatering til denne tråd om reklamation ved Føniks computer. - https://www.hardwareonline.dk[...] Der er efterfølgende blevet oprettet en sag hos center for klage løsning. De var ikke til så meget hjælp, Føniks computer nægter forsat og startede først med at køre på at jeg ikke ville sende billeder af omtalte hakker, så det er af deres opfattelse at jeg nægter at samarbejde. Trods af at jeg har tilbudt dem både telefonisk og over center for klageløsning at fremsende disse billeder på den præmis at de denne gang ville ombytte skærmen til en fabriksny i henhold til købeloven. Dette svarede de aldrig på inde ved center for klageløsning og nægtede også at deltage i telefon møde. Måtte så også lige gøre dem opmærksom på at klagen ikke vedfører hakker på skærmen men at skærmen er et ombyttet brugt produkt. Føniks computer svarede ikke mere ved center for klageløsning og nægtede også telefonmødet, så center for klageløsning lukkede sagen og jeg kunne gå videre. Så der er nu blevet oprettet en sag til forbrugerklagenævnet. Nu kører Fønikscomputer så igen på den med at skærmen ikke et blevet ombyttet men repareret. De skriver selv: "Vi må gøre opmærksom på, at det ikke er hele produktet der er ombyttet. Kun den defekte del er udskiftet, så der er reelt tale om en reparation af produktet." Ja altså det eneste som ikke er blevet skiftet er skærmfoden og strømledningen.. Selve HELE skærmen med skærmramme osv. er blevet ombyttet til en skærm som er et år ældre og har hakker / mærker rundt i rammen som bærer præg af at skærmen har været åben, dette har asus også bekræftet telefonisk at det er en genopbygget / refurbished skærm.. Og sidst men ikke mindst så prøver føniks computer nu også at kører på at skærmen ikke er handlet hos dem men af en 3. part. Og ja det er rigtig nok at jeg købte skærmen sidste år af en privat person som havde haft skærmen i et halvt års tid og skærmen var fejlfri og der var kvittering og det hele med. Dette har jeg også gjort forbrugerklagenævnet opmærksom på ved oprettelse af klagen, men reklamationen følger ved varen og kvittering? Er det så ikke fuldstændigt ligegyldigt hvem der har købt skærmen hos Fønikscomputer? Men det er så tydeligt de prøver at slippe udenom hvor / hvis de kan. De har bare prøvet at snyde den forkerte denne gang, for jeg giver mig ikke..
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Cykle35
Elitebruger
07-10-2020 19:19

Rapporter til Admin
Jeg kan personligt ikke tage det seriøst når det er lagt ind på et gæste login
--
https://valid.x86.fr[...]
--
Sidst redigeret 07-10-2020 19:19
#2
Slæden
Semi Supporter
07-10-2020 19:23

Rapporter til Admin
#1 helt enig
--
6800K/Z370F/2080/U3818DW
#3
ToFFo
Guru
07-10-2020 19:29

Rapporter til Admin
Det er fuldstændig ligegyldigt om du har købt skærmen af Prins Henrik eller Mogens nede fra bodegaen. Reklamationsretten følger produktet. Så længe produktet oprindeligt er købt hos Føniks, er det ligegyldigt om du har købt det af en, som har købt det af en som har købt det af en......... som har købt det af Føniks. Føniks laver den samme som Power i den anden tråd. De vil ikke tabe ansigt. Der er mange mennesker der bare ikke kan tåle at indrømme de tager fejl. Så i stedet for at indrømme de tager fejl, og tabe ansigt overfor kunden, vælger de at holde fast i de har ret, koste hvad det koste vil. #1 og #2 - Hvis gæsten laver en bruger nu, ville i så tage indlæggene, og den tidligere tråd mere seriøst? Eller er hele tråden dømt useriøs by default eftersom den er postet af en gæst?
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 07-10-2020 19:31
#4
Stroyer
Guru
07-10-2020 19:32

Rapporter til Admin
0# Har tidligere hevet Føniks igennem forbrugerklagenævnet hvor de tabte - det tog godt nok lidt tid men jeg fik da alle mine penge + ret gode renter :-)
--
IDGAF!
#5
ToFFo
Guru
07-10-2020 19:41

Rapporter til Admin
#4 - Penge tilbage og renter er da nice and all, men vigtigst af alt fik du RET! :D
--
- Indsæt signatur -
#6
Stroyer
Guru
07-10-2020 19:51

Rapporter til Admin
5# Ohh yes - Bestemt det vigtigste af det hele!
--
IDGAF!
#7
kimjensen81
Semibruger
07-10-2020 20:05

Rapporter til Admin
Har også selv haft samme problem med dem ang et grafikkort som stod af efter knap 11mdr, det var et helvede at komme igennem. Derfor køber jeg aldrig noget hos føniks uanset hvor meget jeg kan spare!
--
#8
gasolin
Guru
07-10-2020 20:10

Rapporter til Admin
Først froggaming, så compumail, så mm vision, sharkgaming og føniks, ikke at forglemme power(nægter returnering),elgiganten og proshop (rma). Tør man i det hele taget handle nogen steder, hvad er der tilbage, topdata, dustin home og computersalg ? (pclager er = computersalg)
--
#9
BoreBissen
Giga Supporter
07-10-2020 20:19

Rapporter til Admin
#8 Dustinhome.dk er absolut iblandt de værste! https://www.hardwareonline.dk[...]
--
Corsair Carbide 275R | Ryzen 3400G XFX 5500XT 8GB | Dark Rock Pro 4 | MSI B450M 16 GB Corsair LPX 3200 MHz Corsair CV550 | 2 x 480 GB Kingston A400
--
Sidst redigeret 07-10-2020 20:19
#10
gasolin
Guru
07-10-2020 20:23

Rapporter til Admin
#9 Handler stort set aldrig hos dustinhome (flere år siden), deres priser er for høje og fragten koster for alm vare 69kr
--
#11
Slæden
Semi Supporter
07-10-2020 21:18

Rapporter til Admin
#3 Hvis man vil lave en sviner, bør man turde står frem med navn, men det er måske Morten Østergaard?
--
#12
Henny
Gæst
07-10-2020 21:24

Rapporter til Admin
#11 vil du ikke være sød at fortælle mig hvorhenne jeg “sviner” nogen til? For det er bestemt ikke meningen med emnet at nogen skal svines til. dette er blot en advarsel ud fra egen oplevelse? Og det lyder til jeg ikke er den eneste som er forsøgt snydt af fønikscomputer, men det lyder til der måske er lille smule håb om retfærdig. endvidere er mit navn Patrick - Det står også i en af beskederne i den tidligere tråd. Er det hele så godkendt nu?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#13
BrilleHankat
Ultrabruger
07-10-2020 21:50

Rapporter til Admin
Du vil altid kunne finde super gode og super dårlige tilfælde ved alle større selskaber. Selv i de fleste af de her tråde, ser vi jo folk melde om at deres lokale afdeling ikké er andet end en positiv oplevelse. Det er pisse træls at være uheldig, men tvivler på at nogen forretninger har med i deres oplæring, at de skal bryde lovgivningen hvis kunden ikke stritter imod.
--
#14
Anonyme Anders
Gæst
07-10-2020 22:33

Rapporter til Admin
Kan det virkelig passe, at man som fuldstændig anonym gæstebruger, bare kan lægge en rant op om en vilkårlig virksomhed, uden at nogen moderator griber ind?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#15
BrilleHankat
Ultrabruger
07-10-2020 22:47

Rapporter til Admin
#14 Rant? Det er da en meget detaljeret beskrivelse af forløbet, med reference til en tidligere post endda. Kan du påpege, hvorfor at det er et problem? PS Anonyme Anders lol
--
#16
vest-aalb-dk
Mega Nørd
07-10-2020 22:50

Rapporter til Admin
#14 ja sådan er det på hol, omend mange faste herinde bare trækker på skuldrene når tilfældige gæstebrugere poster deres ævl. Personligt kan jeg ikke bruge #0's opslag til at vurdere om jeg skal ændre holdning til føniks eller ej
--
!AMD HAS RYZEN
#17
bphhm
Mega Supporter
08-10-2020 11:09

Rapporter til Admin
# 14 Tillad mig for en gangs skyld at svare på et spørgsmål fra en gæstebruger. Det kommer aldrig til at ske igen. En gæstebruger kan skrive hvad som helst i fuld anonymitet og uden at brugerne af forummet kan sortere i om det bare er crap eller troll. Så derfor er dette mit sidste indlæg til en tråd startet af en gæstebruger. Og jeg vil opfordre andre til det samme.
--
Ghost S1, Asrock X470 itx, R9 3900x, Corsair H100i m 2 x NF-A12x25, G.skill 32 GB DDR4-3200, EVGA RTX2070, Corsair SF600, Samsung EVO 970 1TB NVMe
#18
Henny
Gæst
08-10-2020 12:01

Rapporter til Admin
#16 Det er vel også dit eget problem, hvis du gerne vil blive snydt. Det kan i hvert fald aldrig blive mit? Men hvad er det som gør at du ikke er i stand til at vurdere ud fra #0? #17 Hvor mange kan du da identificere herinde via deres profiler, så de ikke fremstår anonyme? Du fremstår i øjeblikket ligeså anonymt som jeg? Det eneste jeg ved om dig, som du ikke ved om mig er hvilken by jeg bor i. Og det er heller ikke altid den oplyste by under profilen passer sammen med den by folk oplyser under en salgs tråd, og det er højst sandsynligt fordi at folk herinde ikke får ændret deres adresse under deres profil i forbindelse med et adresse skifte, det tror jeg nu heller ikke at jeg selv ville tænke på som det første. Ergo så er den information ubrugelig i og med den er utroværdig. Hvis jeg oprettede en profil og oplyste navn og adresse ligesom dig, kan du da så identificere mig så jeg ikke fremstår så anonymt længere?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#19
ToFFo
Guru
08-10-2020 12:17

Rapporter til Admin
Jeg kan lynhurtigt vurdere om en tråd fra en gæstebruger er noget jeg gider at bruge tid på. Jeg bruger følgende skabelon til at vurdere det. Er emnet noget jeg gider involvere mig i? Er indlægget velskrevet eller fyldt med fejl? Er navnet på gæstebrugeren noget jeg har set før, hvor der måske er en person bag, som har været godkendt i forhold til min skabelon? Noget i den retning bruger jeg til at vurdere hvorvidt jeg gider besvare tråden, eller indlægget fra den pågældende gæst. Jeg kan sagtens se problemet fra begge sider. Brugere opbygger en "personlighed" over tid. Så ved man som oftest "hvem" man taler med, i den forstand at man kan tegne sig et billede af den brugers generelle holdninger til ting, samt om den bruger er en der ofte er umulig at tale med, eller meget medgørlig. Gæster er lidt et wildcard, men der er få gengangere som faktisk er, efter min mening, ganske saglige, veltalende og gode debattører. Det er eksempelis 'Trapper' som er aktiv fra tid til anden, eller 'Gæsten' som også havde sin gang herinde for tid tilbage. Det er de eneste jeg lige kan huske. Og nu også gæstebrugeren Henny, som jeg synes har lavet gode, velskrevne indlæg, i en sag hvor han føler sig uretfærdigt behandlet af en forhandler, og med god grund. Ja, det ville da være dejligt hvis Henny ville oprette en bruger, men det er mest så andre gæster ikke går ind og stikker en pind i hjulet, og udgiver sig for at være ham, for at fucke det hele op. Men det er ikke en absolut nødvendighed. Jeg vurderer som sagt ikke bruger vs. gæst indlæg ud fra om brugernavnet er blåt eller sort, men ud fra indholdet.
--
- Indsæt signatur -
#20
Qax
Nørd
08-10-2020 12:37

Rapporter til Admin
Sidst jeg handlede ( eller forsøgte på det ), var for mange mange år siden og det var i deres butik på Falkoner Allé. Ved ikke om den stadig ligger der. Jeg gik derind og spurgte ind til lagerstatus på en vare og fik herefter en lang smøre om hvorfor jeg skulle vælge noget andet. Sælgeren anede ikke at jeg vidste mindst lige så meget omkring den produktkategori. Priserne var også i den høje ende. Men det er godt og vel 8 år siden nu, så noget kan have ændret sig. Problemet er vel så at hvis det er samme ejer/ledelse, så er der nok ikke noget der har ændret sig. #0 Hvorfor vælger man at tilbageholde billeder, mod et krav om at de skal tage skærmen retur? De skal vel se fejlene, før de kan vurdere om de vil tage den retur. Jeg forstår dog godt at du kører den hele vejen, for det er noget svineri at de sender en skærm ud med hakker, som tilmed er ældre end den du havde. Du kan køre sagen på at du har fået et forringet produkt og det må de ikke give dig. Det skal være tilsvarende eller bedre.
--
Asrock Z370 Extreme4 - I5-8600K - NZXT Kraken X62 Ripjaws 2x8gb 3200Mhz CL14 Asus 1080 Strix A8G - Acer XB271HU Adata XPG SX8200 Pro 1TB
#21
CrixD
Juniorbruger
08-10-2020 14:07

Rapporter til Admin
Det er kun et lille årstid siden jeg sidst rodede med Føniks - Det gør jeg aldrig igen. Jeg købte et vesamount på hjul fra SMS, som jeg så var på lager hos Føniks, hvorefter jeg bestilte det via deres webshop med afhentning på Falkoner Alle. Da jeg kom ind i butikken, blev jeg præsenteret for at en kasse der mildest talt ikke så for køn ud, men jeg tænkte det nok skulle gå - Især efter jeg blev FORSIKRET af Føniks om at alle dele var i kassen, og at jeg kunne komme retur, hvis det ikke var tilfældet - Jeg var nok lidt naiv her. Da jeg om aftenen skal samle vesamountet, kan jeg dog konstatere at der mangler en del stumper, hvorefter jeg pakker det sammen igen, og vender retur næste dag - I butikken var tonen dog pludselig en anden, at jeg havde taget hul på emballage og kassen jo så helt smadret ud. (Det var endda den samme ekspedient.....) Det korte af det lange var at jeg først fik mine penge retur efter jeg virkelig skruede den op på 11 ud af 10 - Men det viser blot deres holdning til kundeservice.
--
#22
Qax
Nørd
08-10-2020 14:13

Rapporter til Admin
#21 Så har butikken på Falkoner Allé ikke ændret deres adfærd.
--
Asrock Z370 Extreme4 - I5-8600K - NZXT Kraken X62 Ripjaws 2x8gb 3200Mhz CL14 Asus 1080 Strix A8G - Acer XB271HU Adata XPG SX8200 Pro 1TB
#23
Henny
Gæst
08-10-2020 14:46

Rapporter til Admin
#20 #0Hvorfor vælger man at tilbageholde billeder, mod et krav om at de skal tage skærmen retur? De skal vel se fejlene, før de kan vurdere om de vil tage den retur. Jeg forstår dog godt at du kører den hele vejen, for det er noget svineri at de sender en skærm ud med hakker, som tilmed er ældre end den du havde. Du kan køre sagen på at du har fået et forringet produkt og det må de ikke give dig. Det skal være tilsvarende eller bedre. Fordi at jeg har fået ombyttet min defekte skærm med en brugt genopbygget skærm? Det er også det som der blev reklameret over. Samt at skærmen havde hakker som bærer præg af at skærmen er brugt og har været åbent / genopbygget. Men lynhurtig efter skriveri frem og tilbage så begynder føniks computer at dreje den over i at jeg ikke vil sende billeder af omtalte hakker, trods at jeg har tilbudt dette telefonisk da jeg reklamerede over jeg havde modtaget en brugt skærm retur. Jeg spurgte dem så også om at hvis jeg sendte billederne af omtalte hakker, om de så ombyttede skærmen denne gang til en fabriksny i henhold til købeloven, dette havde jeg ikke krav på og det var normal procedure at ombytte til en tilsvarende brugt produkt. Samme spørgsmål fik de under center for klageløsning som de nægtede at reagere på. hvis de alligevel ikke har tænkt sig at overholde købeloven og ombytte skærmen denne gang til en fabriksny, så kan jeg ikke se hvad jeg får ud af og fremsende omtalte billeder? At skærmen er brugt og fra 2017, hvor min defekte skærm var fra 2018, må være dokumentation nok i sig selv tænker jeg?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#24
Henny
Gæst
16-10-2020 10:42

Rapporter til Admin
Lille opdatering: Svar tilbage fra føniks computer over forbrugerklagenævnet er nu kommet. De skriver således: Hej Patrick. Asus har oprettet en ny sag. så de kan sende dig en ny skærm. Du kan enten fejlmelde den her: Please apply for RMA again here: https://rma.asus.com[...] and ask for new monitor and provide them to case ID : XXXXXXXXXXXXXXXXXXX And mention that you did not receive a new monitor in the previous RMA. Eller du kan sende den til ombytning via os. Er det ikke uhyre dårlig kundeservice og stadig prøve at få mig til at kontakte Asus, så det bliver kørt uden om føniks computer og de kan lægge ansvaret fra sig i forbindelse med en reklamation, og det så bliver en garantisag mellem mig og asus, hvor asus så har deres fulde ret til at ombytte produktet til et brugt tilsvarende produkt jævnført asus egne garantibetingelser? For mig virker det som om føniks computer håber på jeg er dum så de stadig kan slippe udenom. Den går jo nok også de fleste af gangende for jeg tror desværre at det er de færreste som er bevidste det. Men får jeg mon så også en ny skærm denne gang som de ellers så fint skriver? Og hvad med de 100,- + 400,- som jeg har betalt for at kommer hertil? Dem skal føniks computer vel betale tilbage selvom de nok vil stritte imod? Eller er det nogen penge jeg får tilbage af forbrugerklagenævnet og så får de dem tilbage af føniks computer?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#25
ReneWagner
Megabruger
16-10-2020 14:17

Rapporter til Admin
Handler ALDRIG hos Fønix , de har INGEN idé om regler og ret omkring reklamation... Fatter ikke at de stadig har en butik kørende...
--
Have you tried turning it off and on again?
#26
Comicsdk
Supporter
16-10-2020 14:20

Rapporter til Admin
Jeg købte et netkort af dem direkte i butikken, de viste mig rundt, gav kaffe, spurgte om jeg ville med til fest den efterfølgende weekend og gav mig 14 dages betænkningstid, hvilket virker besynderligt, taget i betragtning at weekenden kun var fire dage væk.
--
Anmeld mine kommentarer såfremt du finder dem anstødelige, moderationen her på siden er yderst kompetent.
#27
teksas
Bruger Aspirant
16-10-2020 15:03

Rapporter til Admin
jeg blev også syndt af fønik i 2016 altså de har ødelagt min bunkort.
--
#28
visitkort500
Maxi Supporter
16-10-2020 15:23

Rapporter til Admin
Kan du ikke skrive et offentligt opslag på deres facebook side, hvis de har sådan en? Og inde på trustpilot? Det er fandme latterligt når virksomheder gør det der.
--
Everyone becomes a story, be a good story.

Opret svar til indlægget: ADVARSEL mod Fønikscomputer

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login


ANNONCE