Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Internet \ Internetudbydere

Fortrydelse af fibernet ved sen/manglende levering

Af Mega Supporter visitkort500 | 08-04-2024 00:55 | 987 visninger | 7 svar, hop til seneste
Hej Sagen er den at jeg er flyttet og har i den forbindelse bestilt fibernet fra Norlys. Desværre er leveringen forsinket meget, har modtaget routeren, men ikke fiberboksen, som heller ikke er sat op af en tekniker endnu. Jeg vil derfor gerne opsige selvom der er gået mere end 14 dage siden jeg bestilte produktet/varen. Mit spørgsmål er så, eftersom jeg ikke har modtaget den komplette vare (hele installationen, så jeg kan bruge mit fibernet), har jeg så ikke mulighed for at opsige og fraskrive mig de 6 månders binding der normalt gælder? Jeg vil gerne bestille 5G internet da det kan leveres væsentligt hurtigere. Dette internet har også 6 måneders binding, hvilket er fint med mig, så længe jeg kan opsige mit fibernet. Jeg snakkede selvfølgelig med en norlys ansat angående den gentagende forsinkelse, og de sagde at eftersom der var gået mere end 14 dage, så kunne jeg ikke fortryde længere. Jeg tænkte ikke så meget over det der, men nu hvor jeg ser på sagen med nye øjne, har jeg jo aldrig modtaget den komplette vare. Er der en jurist herinde der har et bud på om jeg er godt stillet med at få min opsigelse succesfuldt tvunget igennem? Gider ikke vente mere. Har brug for internet. Har brugt mit mobildata indtil videre. Har kigget lidt på forbrug.dk. Hvad tænker I og er der nogen der har været igennem en lignende sag? Tak på forhånd
--
Everyone becomes a story, be a good story.

--
Sidst redigeret 08-04-2024 00:55
#1
Kristina
Monster Nørd
08-04-2024 01:26

Rapporter til Admin
Afklarende spørgsmål: Forsinkelsen - har der været rykket på (forflyttet) datoen for opsættelse af internet *efter* aftaleindgåelse? Hvis ja, af hvem; dig eller udbyderen?
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du mangler Dropbox, kan du bruge mit link = 500 MB ekstra data hver :) https://bit.ly[...]
#2
visitkort500
Mega Supporter
08-04-2024 02:56

Rapporter til Admin
Hej Kristina Jeg har faktisk aldrig modtaget en mail om en præcis dato på hvornår teknikeren ville komme ud og sætte boksen op. Jeg modtog en router og den der standard mail med købt produkt, men aldrig de specifikke ting som bekræfter hvornår nettet rent faktisk kan sættes op.
--
Everyone becomes a story, be a good story.
#3
GrillBiller
Nørd
08-04-2024 06:51

Rapporter til Admin
hvis du selv har en mobil router / hotspot. så er der som regel ikke binding ved at bestille et ekstra simkort hos de fleste mobiludbyder. du kan sagtens købe en 5g mobil router til småpenge. jeg ville dog ikke personligt kun være afhængigt af mobilt internet, da forbindelsen kan svinge meget, det har du sikker også oplevet nu, grundet vind og vejr og lokale modtagerforhold. 3.dk har ikke 6mdr. binding på et nyt 5g abonnement.
--
"Signatur fjernet af moderator i samarbejde med Dalai Lama, Anders Fogh, Bill Gates, Marilyn Manson og Michael Moore"
#4
Jesper Gæst
Super Nørd
08-04-2024 07:29

Rapporter til Admin
#3 hvis du selv har en mobil router / hotspot.så er der som regel ikke binding ved at bestille et ekstra simkort hos de fleste mobiludbyder.du kan sagtens købe en 5g mobil router til småpenge. Gider du lige vise mig de 5G routere til småpenge, uden samtidig binding, tak. :-)
--
Sidst redigeret 08-04-2024 07:32
#5
NikolajPedersen
Juniorbruger
08-04-2024 08:19

Rapporter til Admin
Har du en Ordrebekræftelse fra Norlys? Hvis ja, og der er gået mere end 14 dage, så kan det godt blive lidt svært når der er tale om en serviceydelse og ikke som sådan en vare. Hvis du derimod ikke har en ordrebekræftelse, så kan de rende og hoppe. Jeg ville selv mene at når din linje ikke er installeret endnu, så burde det ikke være et problem at fortryde, men den slags er de jo tydeligvis ikke interesseret i. Det kunne være at en dårlig anmeldelse på trustpilot med en beskrivelse af situationen kunne fremprovokere en løsning. Det har min søster i hvert fald haft held med flere gange før, når kundeservice bliver urimelig. Når man 'bare' ringer kan andre jo ikke se den dårlige service.
--
#6
ToFFo
Guru
08-04-2024 10:01

Rapporter til Admin
Jeg synes du skal starte med at kontakte dem. Sig til dem du har brug for internet, og du ikke kan vente mere, så du vil gerne opsige dit abonnement, eftersom det endnu ikke er startet. Det kan godt være de har skrevet sig ud af det i teksten med småt, men hvis du kontakter dem, og taler pænt til dem, kan det være de vil gøre en undtagelse, din situation taget i betragtning. For eksempel: "Hej, jeg har bestilt internet gennem jer og jeg har glædet mig til at få det op og køre. Men etablering er blevet udskudt en hel del og det er jo super uheldigt. Jeg har fået Routeren men jeg mangler stadig fiberboksen og et teknikerbesøg og jeg kan ikke få en dato på hvornår det så bliver. Det haster efterhånden ret meget med at få fast internet ind. Kan jeg opsige det nu, eller hænger jeg på de 6 måneder, selvom jeg egentlig ikke ved hvornår jeg faktisk får leveret internet?" Alt sammen fremlagt med et "smil gennem røret". Det er altid bedst at spørge først, fremfor at forberede sig på slagsmål. Selvom de skriver med store fede bogstaver at de ejer din røv i 6 måneder, så har de muligheden for at få dig ud af bindingen. Det handler om vilje, ikke kunnen. Giv dem lyst til at hjælpe dig. Giv det et skud og meld endelig tilbage hvordan det er gået, så kan vi tage den derfra hvis de stritter imod :)
--
Handels stats: Samme bruger i 20+ år. B/W liste score: +43/-0. Stats sidst opdateret d. 07/05-2023 (B/W listen er ikke opdateret)
#7
visitkort500
Mega Supporter
08-04-2024 12:26

Rapporter til Admin
Hej Alle Har presset på flere gange og de sender en tekniker ud i morgen for at sætte fiberboksen op. Det er jeg glad for at høre, da jeg næsten ikke kunne vente mere. Sagen er derfor lukket. Tak for jeres hjælp :-)
--
Everyone becomes a story, be a good story.

Opret svar til indlægget: Fortrydelse af fibernet ved sen/manglende levering

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning