Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen

Bo i Roskilde?

Af Ny på siden Nicki21 | 23-11-2021 23:25 | 945 visninger | 12 svar, hop til seneste
Jeg er uddannet og begyndt at kigge efter job, og derfor vil mig, konen og sønnike gerne flytte til sjælland. Men da jeg er natur jyde, der bruge en del fritid på at vandre og gå i naturen, så vil jeg gerne bo med højt til loftet. Vi har derfor kigget meget på Roskilde, relativt tæt på KBH og samtidig tilpas nok langt væk, min kone er SOSU, så hun burde kunne få job i byen, de hænger jo nærmest på træerne. Og jeg skal nok finde noget hvor jeg skal pendle derind, men det er jeg okay med. Samtidig har vi tænkt på når ungerne bliver større, og hvis de skal studere på uni eller noget, så er det også tæt på, især med det offentlige. Men hvad har i af erfaringer med byen, især som børnefamilie, børnehaver og skoler, samt lokalmiljøet?
--
#1
Benny
Gæst
24-11-2021 00:28

Rapporter til Admin
Roskilde er stadig "langt" fra kbh i og med de ikke er med på S togs banen. Personligt ville jeg derfor nok vælge en af byerne nordpå mod Hillerød eller sydpå mod Køge (her skal du dog være opmærksom på uroplagede områder). Når det så er sagt er det mit indtryk at Roskilde er en hyggelig by som i nok skal blive glade for.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#2
Razorblade
Mega Supporter
24-11-2021 00:51

Rapporter til Admin
Togtrafikken er udemærket fra/til Roskilde, og så er det en god by at bo i, men hamrende dyr at købe bolig i.
--
AMD R9 5900x, Asus 570x Crosshair VIII, 2x16GB G.skill 3200 MHz cl 16, Fractal R5, RX6900XT, Samsung 980 pro 1 TB,960 Evo 0.5 TB, AOC Agon 27" m.m.
#3
Fafler
Ultra Supporter
24-11-2021 06:51

Rapporter til Admin
Jeg boede der nogle år, men flyttede derfra igen, fordi kæresten og jeg gik fra hinanden. Jeg har ingen børn, så den del kan jeg ikke udtale mig om. Men generelt synes jeg Roskilde er en fed by. Der er gode indkøbsmuligheder, tog i alle mulige retninger, så det er nemt at komme ind til København eller længere væk, og der er ret fed natur omkring byen. Lejre på ene side, som har nogle gode vandreruter, Boserup skov, Hedeland, som er et stort område, med grusgrave og masser af natur, og Himmelsøen syd for byen. Festival området er også ret fedt, når der ikke er festival.
--
C:\DOS C:\DOS\RUN RUN DOS\RUN
#4
fransfrakker
Junior Supporter
24-11-2021 07:37

Rapporter til Admin
Håber du penge med, for det er hamrende dyrt at købe i Roskilde, og hvis en af jer er på en SOSU løn, så bliver det meget svært... Jeg ville kigge lidt længere syd på. Der koster tingene lidt mindre
--
#5
ReneWagner
Junior Supporter
24-11-2021 07:59

Rapporter til Admin
Vi boede i Roskilde da vi fik vores første og da vi begyndte at kigge på hus endte vi i Stenlille v Sorø - det koster at eje i Roskilde men det er en skøn by, gode skoler og pasningstilbud.
--
Ryzen 5 3600 - RX 580 Nitro/Sapphire 4gb - 32gb Ram Have you tried turning it off and on again?
#6
PHH91
Giga Supporter
24-11-2021 08:25

Rapporter til Admin
Jeg bor i Sankt Jørgensbjerg i Roskilde, og er meget glad for det! Har boet der 3 år snart. Nu når du siger SOSU, så er min hustru vejleder på uddannelsesstedet i byen, og det er hun rigtig glad for som arbejdsplads, mens jeg render rundt som selvstændig videograf. Det absurd dyrt at købe i Roskilde, men en rigtig dejlig by med meget historie. Eneste ulempe er genbrugspladsen stadig stinker af røv og nøgler, hvis du skal en tur i Elgiganten... xD Jeg er oprindeligt fra Køge og har boet i KBH også. Har været mest glad for Roskilde so far.
--
Sidst redigeret 24-11-2021 08:27
#7
svedel77
Semibruger
24-11-2021 11:36

Rapporter til Admin
Skal man absolut eje? Der er også en charme ved at bo til leje. Du har INTET ansvar, hvis noget går galt. Blæser taget af - det er ikke dit problem. Sprænger der et vandrør søndag eftermiddag - ikke dit problem, så snart du selvfølgelig har meldt det til kontoret. OK, personligt ejer jeg. Men kun fordi det er ca. kr. 500,- billigere om måneden, end hvis jeg skulle have lejet en tilsvarende bolig. Bor I til leje, til en rimelig pris - og kan I få lidt i boligstøtte, så kan I relativt hurtigt få skrabet penge sammen. Alternativt gå lidt ned i tid i det store hamsterhjul.
--
Mvh Søren Vedel info (snabel-a) pionersoft.dk
#8
PHH91
Giga Supporter
24-11-2021 11:42

Rapporter til Admin
#7 Det er bestemt en pointe. Vi bor også til leje, vi har netop et par vinduer der skal skiftes, men der er det jo rart at det er udlejer der står for det. :-) Vi sparer op på fuld hammer, så vi kan smide 20% som førstegangskøbere.
--
Sidst redigeret 24-11-2021 11:42
#9
utyske
Gæst
24-11-2021 11:51

Rapporter til Admin
Jeg har ikke selv boet i Roskilde, men når det kommer til kultur, kan Roskilde også byde på en del, så man ikke behøver at rykke hele vejen til København. Gimle er et godt koncertsted, der er en god biograf og jeg ved at der er et par foreninger, som forsøger at lave en biograf, hvor planen er at vise lidt mere specielle ting, noget i retning af Husets Biograf i København. Der er naturligvis også noget lokalteater og hvis man er til punk og metal, er der Eriksvej 40, hvor der obSCENE og Paramount holder til. Tænk lidt i retning af Ungdomshuset. Men selvfølgelig er der også god togdrift til København, man skal bare lige huske på at der er langt mellem afgangene i hverdagene og at man kan risikere at være henvist til lange ventetider eller natbus, hvis man ikke fanger det rigtige tog.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#10
Emficaz
Elitebruger
24-11-2021 12:30

Rapporter til Admin
Min kæreste og jeg er netop fraflyttet Roskilde - Vi boede i en ejerlejlighed nede ved Ejboparken. Det er tæt på æblehaven, og i den er der altså mildt sagt, en del uro. Dette var også årsagen til at vi solgte og flyttede igen. Roskilde som helhed er en fed by, og kommunen spytter en masse penge i kulturen. Der er altid noget at se og opleve, og som andre nævner er naturen fantastisk. Hvis I har penge til det, og kan gøre en god handel, så ville jeg nok finde noget oppe omkring Himmelev, der er relativt roligt, og meget tæt på byen.
--
#11
TwinX
Monsterbruger
24-11-2021 18:08

Rapporter til Admin
Roskilde her…. dyrt ja. men en “rigtig” by, som du ikke finder før du igen når Kbh centrum. kommunen er rigtig god hvad angår børn. Skoler, daginst. Special pædagogiske tilbud, ungdoms og videregående uddannelser, er det max i top sammenlignet med Vestegnen, men også vest og syd Sjælland. hospital universitet natur jeg ku blive ved…. er selv vokset op på Vestegnen, arbejder indenfor skole og specialområde. Har boet i Roskilde i 20 år og har unge voksne børn, både egne og bonus. et kæmpe minus er biltrafik i centrum. Men sådan er det vel i de fleste byer.
--
#12
Belfast
Semi Supporter
24-11-2021 23:15

Rapporter til Admin
Frederikssund er en ret god by ikke så stor som Roskilde men fantastisk natur og en ok kommune biased da jeg selv bor i Byen.
--
Short people got no reason to ....

Opret svar til indlægget: Bo i Roskilde?

Grundet øget spam aktivitet fra udlandet, er det desværre ikke muligt for dig, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning