Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Opsagt - Må man være bestemt i sådan en opsigelses...

Af Gæst Opsagt | 30-04-2022 20:33 | 2167 visninger | 20 svar, hop til seneste
Hej Allesammen, Et lidt længere indlæg. Jeg er efter "gensidig" aftale med min arbejdsplads, blevet opsagt da hverken min chef eller jeg kunne se at et fremtidigt samarbejde var frugtbart. (Jeg var kørt træt i en konstant strøm af opgaver som ikke lå indenfor mit arbejdsområde og min arbejdsbeskrivelse - Min chef frustreret over at tingene gik langsommere end forventet.) Jeg har siddet i en stilling som IT ansvarlig og beregner - Hvor sidstnævnte var noget som skulle læres og dette skulle være henover nogle år, således var det forventet ved indgåelsen af kontrakten at jeg ikke kunne dette fra starten.. (Jeg har dog beregnet nogle enkelte sager helt selv som er verificeret af ledere samt derefter afsendt til kunder, 2 af disse også vundet på mine beregninger.) Stillingen jeg har, overtog jeg fra en tidligere medarbejder - Som har opbygget "infrastrukturen", men uden nogen form for dokumentation. Det skal forstås at jeg fik et password til en Bitwarden, men det var det.. Det var ALT jeg fik - Resten var "Hit the ground running" og med en del læring omkring virksomhedens arbejdsgang samt infrastruktur. Således var udgangspunktet, absolut NUL.. Jeg har i mine sidste 9 mdr i firmaet foretaget følgende projekter, ud over den daglige IT drift samt behandling af alt indkomne emails i firmaets beregningsafdeling. 1. Opsat nyt netværk og klargjort firmaet til at gå 100% cloudbaseret, nedlagt servere og opsat Azure AD til denne overgang. 2. Jeg har slipstreamet virksomheden fra at have et anker solidt parkeret i et analogt arkivering og rapporterings system - Til at have udviklet og igangsat et system som kan gøre firmaets rapporteringer 100% digitale. (Dette system er testet funktionelt, men som til min store frustration ikke bliver brugt - Til trods for det har været klar i et et par måneder samt at min chef gerne vil effektivisere.) 3. Jeg har gjort firmaets chaufførforretning digital, et job som har taget en del tid og med en del udvikling af ovenstående rapporteringsværktøjer samt måder at diverse ledere i firmaet kunne godkende disse rapporter digitalt fremfor som førhen.. Via afleveringer af analog data.. Yes.. Alt blev kørt via papir.. Papir som efter min tiltrædelse, pludseligt blev mit job at bearbejde, dokumentere, digitalisere og ikke mindst bogføre og samle op på - Så diverse ledere ikke selv skulle varetage denne opgave. (Det blev min opgave da lederne i nærmest fælles stemme fortalte at de havde "for travlt" til at varetage dette selv samt at jeg arbejdede hurtigere med opgaver som denne.) Derudover kom der en masse HR relaterede opgaver som f.eks dokumentere samt opsætte alt omkring nye ansatte, udlevering af nøgler til biler og domiciler samt bogføring af faktura osv.. Alt i alt.. En masse "skraldespandsopgaver". Alt ovenstående extra arbejde, papirerne, Hr opgaver osv har taget tid fra min oplæring i beregning - Hvilket slet ikke var aftalen. Det var også dette som vores samarbejde gik dødt på - Den manglende oplæring i beregningsdelen og den manglende forståelse for at papirarbejdet ikke var en del af den arbejdsbeskrivelse jeg sagde "ja" til. Slet ikke digitaliseringen, eller Azure eller opsætning af netværket - Det er jo opgaver som falder inden for min arbejdsbeskrivelse. Mit spørgsmål er så følgende: I min opsigelsesperiode, som iøvrigt har været præget af gensidig forståelse for situationen, kan jeg da tillade mig at påpege at jeg ikke ønsker at påtage mig nye opgaver som jeg ved jeg ikke kan nå at gøre færdige?! Jeg ved at firmaet skal skifte MS tenant, de skal migrere data fra sharepoint, opsætning af nyt Azure AD etc etc.. Det vil de meget gerne have jeg igangsætter og forhåbentligt når at færddiggøre - Hvilket vil kræve en del overarbejde og arbejde hjemmefra - En interesse jeg ikke længere har, men som førhen har været helt naturlig for mig at gøre. De ønsker og planlægger at få nyt netværk i det nye domicil, samt på diverse pladser som jeg heller ikke ønsker at igangsætte. Og sidst men ikke mindst, påpege at jeg ikke ønsker udføre det ekstra arbejde som er håndtering af dokumentation, bilag, kørsel og bogføring - Som ikke er en del af den arbejdsbeskrivelse som står i min kontrakt. Jeg ønsker ikke at være "modarbejdende" - Men jeg ønsker heller ikke at varetage opgaver udenfor mit arbejdsområde som jeg førhen har slidt og puklet enten uden for normal arbejdstid eller hjemme for at nå, for at vise goodwill og sådan - Således jeg kunne lære at beregne opgaver. Er jeg totalt tarvelig såfremt jeg i min opsigelsesperiode henviser til at jeg kan varetage opgaver indenfor min arbejdsbeskrivelse således jeg kan bruge mine timer uden for arbejdstid på at søge nye jobs? Dette indlæg er skrevet med en del frustration, så bær over med eventuelle sprogblomster.. :D
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Fc Junkies
Giga Nørd
30-04-2022 20:38

Rapporter til Admin
Meld dig syg med stress, det havde jeg måske gjort
--
Mvh Fc Junkies
#2
Lars
Ultra Nørd
30-04-2022 20:47

Rapporter til Admin
Som #1 skriver. Melde sig syg med stress, for ellers kommer du til at skulle stå til ansvar for det der ikke er færdiglavet samt rapporterne deraf. Har du en fagforening du kan læne dig op ad hvis der skulle komme ballade? Det kunne godt se ud som om, at de skulle finde en syndebuk for noget lort i firmaet, eller også vidste de ikke hvor meget den anden medarbejder satte en kæp i hjulet for dig, fordi du mangler al dokumentation. Men et eller andet sted set der ud som om at det er begge tilfælde her. Det kan også være at det bare er chefen der er et røvhul overfor hans medarbejdere i den forstand at han ikke holder sig til kontrakterne og bliver sur hvis man ikke bukker og nejer.
--
Motto: Den der går i seng med en røv der klør, vågner op med fingre der lugter. Status på B/W-listen: 5+/0-
--
Sidst redigeret 30-04-2022 20:55
#3
SBargisen
Ultra Supporter
30-04-2022 20:54

Rapporter til Admin
I en sådan situation, bør du meget kraftigt kontakte din fagforening og høre hvordan du skal forholde dig. Men i opsigelsesperioden skal man selvfølgelig fortsat arbejde, medmindre andet er aftalt. Det er selvfølgelig ikke ideelt at have en medarbejder som er opsagt, af åbenlyse årsager, men hvis din arbejdsgiver siger du fortsat skal arbejde så er der ikke meget at gøre. Det som nr. 1 og nr. 2 er ude på, kaldes arbejdsvægring, og kan medføre bortvisning. Medmindre du rent faktisk er gået ned med stress.
--
https://OGaming.dk[...] - De bedste priser på gamer pc'er
#4
Lars
Ultra Nørd
30-04-2022 21:00

Rapporter til Admin
#3 Ja, det er arbejdsvægring. Men det chefen gør er jo ikke i orden. Så der må være tale om en form for selvtægt her. Men det kan ikke passe at det er medarbejderen der står svagest her, når det er arbejdsgiveren der volder problemer.
--
Motto: Den der går i seng med en røv der klør, vågner op med fingre der lugter. Status på B/W-listen: 5+/0-
#5
gfunknown
Giga Nørd
30-04-2022 21:00

Rapporter til Admin
Det er ihvertfald ikke ok at melde sig syg med stress medmindre det rent faktisk er noget man er syg med. Har du noget ferie du kan afholde? Ellers tag en snak med arbejdsgiveren om hvordan han forventer de opgaver afleveret når du stopper. Hvis du modtager løn, så har du også et ansvar for at levere noget brugbart. Men medmindre andet er aftalt har virksomheden heller ikke krav på at du yder mere end du får betaling for. DVS, du kan jo nægte at tage overarbejde eller andet interesse timer.
--
#6
Lars
Ultra Nørd
30-04-2022 21:21

Rapporter til Admin
Han skylder jo ikke arbejdsgiveren noget, siden han er blevet udnyttet på den måde. Kan arbejdsgiveren ikke samarbejde, kan jeg heller ikke. Er han ligeglad med mig, er jeg ligeglad med ham. Der er sgu ingen grund til at spille hellig her, for det hjælper ingen alligevel. Arbejdstageren får bestemt ikke noget ud af det her, uanset hvilket træk han foretager sig nu. Så jeg ville melde mig syg mens jeg finder nyt arbejde, og skide højt på moraler og helligdomme, hvis det var mig. Der havde jeg sgu lukket for det varme vand. Nogle gange er man nødt til at brænde en bro, for at forhindre sig selv i at gå over den en gang til. Man må godt stille krav og være kritisk med hvilket arbejde man tager, og bide fra sig overfor en arbejdsgiver hvis man bliver dårligt behandlet. Ellers er vi over i noget med amerikanske tilstande, hvor arbejdsgiveren har for meget magt.
--
Motto: Den der går i seng med en røv der klør, vågner op med fingre der lugter. Status på B/W-listen: 5+/0-
--
Sidst redigeret 30-04-2022 21:24
#7
waskustobaskus
Super Nørd
30-04-2022 21:29

Rapporter til Admin
#5 lyder som en chef... Meld dig syg.
--
#8
Mion
Maxi Nørd
30-04-2022 21:34

Rapporter til Admin
Det er vigtigt at gøre op med dig selv, hvad du gerne vil kendes for, for selvom din arbejdsgiver ikke må udtale sig negativt om dig ved stop, så kan det altid være en god ide at efterlade tingene i rimelig ro. Det betyder selvføligelig ikke du skal arbejde dig ihjel, jeg ville holde HÅRDT fast i dine normale timer, jeg ville acceptere ting startes op, men der er jo en stor sandsynlighed for dette ikke når at blive færdig.. jeg ved godt det er dyrt, men hvis jeg er så utilfreds, så ville jeg ikke have accepteret en opsielse, men reelt have sagt op. smidt min ferie, og afsluttet hurtigt. Personligt har jeg det svært med "bare at melde mig syg", jeg har set utallige gøre det, og det har altid været den type folk, som alligevel aldrig har laveret kvalitets arbejde, det er lidt en moralsk fallit erklæring. Jeg mener dog KLART, at der er nogle situationer hvor det er 100% ok at gøre det, jeg har også oplevet chefer, som psykisk har smadret gode medarbejdere. Alternativt så kan man nogle gange forhandle, at man giver den fuld knald den første periode, så går på tidelig "garden leave" altså stopper tideligere men med løn.
--
Sådan en firkantet dims med en masse ben i en sort box, det er hvad jeg har. og den kan sgu trække hjertefri over Lan.
#9
jollarn
Supporter Aspirant
30-04-2022 21:37

Rapporter til Admin
Enig med næsten alle andre. Meld dig syg og kom videre.
--
Det jeg ikke dør af, gør mig kun stærkere!
#10
Rasmus12345
Semibruger
30-04-2022 22:15

Rapporter til Admin
#0 Jeg syntes egentlig du skal melde tilbage at du godt kan gøre alt det de ønsker. Indenfor den arbejdstid der er aftalt (antager noget 8-16) men derudover ønsker du ikke at yde ekstra for at de kommer i mål med projekter du ikke får glæde af. Hvad vil han gøre? Sige du skal gå hjem med fuld løn i stedet for?
--
#11
Freak13
Ultrabruger
30-04-2022 23:54

Rapporter til Admin
Jeg ville være ærlig overfor min chef, at det ikke er muligt at nå.
--
Ryzen 3950x | RTX 2080 TI | X570 Ultra | Corsair H150i PRO | 970 EVO 1TB | 2 x 8 TB Ironwolf HDD | 64 GB - 3600 MHZ | 3 x 27" Aorus IPS 1 ms 144 hz |
#12
Survey
Maxi Supporter
30-04-2022 23:59

Rapporter til Admin
Lav ugentlige planer over hvad du kan nå frem til du stopper og vær sikker på at din chef ser dem. Vær specifik om at du laver det du er ansat til, og spørg ind til hvad hans plan er for overdragelse og varetagelse af de opgaver, der ikke falder under dette. Hvis jeres forhold er ok, kan du tilbyde at arbejde overtid for en bonus/merbetaling for at klare det ekstra, da du har gjort dette kulancemæssigt (altså uden reel anerkendelse tidligere) ps. Du bør hurtigt kunne komme videre, men sørg for at tage en snak med fagforening eller gratis guides for at kvalificere dit arbejde i en kommende stilling (aka kontraktsforhandling)
--
Consider it as a free bump
--
Sidst redigeret 01-05-2022 00:01
#13
gfunknown
Giga Nørd
01-05-2022 07:15

Rapporter til Admin
#7 Jeg er ikke chef, men for en som selv har været syg med stress er det meget svært når den generelle holdning når nogen er syg med stress, så tænker mange det er pjæk. Og det er ikke fedt når man rent faktisk er syg, og samtidig skal høre på kollegaer som tror det er pjæk. Der er mange som bruger det som en undskyldning. Men der er også mange som er syge.
--
#14
Comicsdk
Junior Nørd
01-05-2022 07:35

Rapporter til Admin
Det er #8 der har fat i den lange ende. Du lyder som en stand up guy, du har lagt alt rigeligt ekstra indsats på arbejdspladsen. Jeg er enig med de der skriver at sygemeldingen er en ringe idé. Hvis ikke din opsigelsesperiode er voldsomt uoverskuelig, skulle man mene at du snildt kan fortsætte som du plejer (på normaltimer, that is) - det er groft sagt ikke dit problem at påbegyndte projekter ikke bliver tilendebragt indenfor den tidsramme der er til rådighed før opsigelsen er effektueret. Så går du derfra uden det kapitel der i andre sammenhænge kunne tolkes som samarbejdsvanskeligheder, og din chef har intet at klage over.
--
#15
Zerock
Elitebruger
01-05-2022 13:20

Rapporter til Admin
Personligt ville jeg ikke melde mig syg. Men jeg ville holde hårdt på mine arbejdstider og rammer. I din situation, ville jeg bruge den tid, det tager, at estimere projekter - både ift. varighed samt tidsforbrug. Det ville jeg sammenholde med opsigelsesperioden (f.eks. 3 måneder) og den kontraktlige arbejdstid (f.eks. 37 timer om ugen). Resultatet kunne være en række projekter, hvor måske 2/3 er mulige at sætte igang og 1/2 er mulige at færdiggøre i din opsigelsesperiode. Pointen er så at bede chefen om, at prioritere projekterne. På den ene side så er han leder, og derfor den der skal foretage en prioritering. På den anden side, så er du dén ekspert, i virksomheden, der bedst kan estimere sådanne projekter. Denne opdeling ville jeg stå hårdt på. Alt dette gøres på skrift og kommunikeres via email med chefen. Ikke noget med ikke-dokumenterede mundtlige aftaler. Med lidt snilde, så kan du iscenesætte øvelsen som en hjælp til chefen, til at identificere, hvilke kompetencer han skal lede efter ift. din afløser. Uanset, vill jeg betragte det som en aftale mellem dig og din chef, om hvad og hvor langt du bør nå. Og når din sidste arbejdsdag kommer, så ville jeg efterlade ikke-afsluttede projekter med god samvittighed.
--
#16
sviffer
Bruger Aspirant
01-05-2022 13:26

Rapporter til Admin
ring til din fagforening mandag morgen!
--
#17
Devilduck
Supporter Aspirant
01-05-2022 13:35

Rapporter til Admin
Jeg tænker din overskrift siger en del om problemet.... "Må man være bestemt" - Det lyder som du har en veludviklet sans for at se situationer fra andres perspektiv, og at se nødvendigheden i at tage ansvar når der er brug for det. Men når din chef ikke har samme evner, og måske kun ser hvad han har brug for, men ikke hvordan det får din verden til at se ud, så ender du med at give langt mere end du får, og mere end du egentlig synes er rimeligt. Jeg tolker overskriften som at du søger "tilladelse" til at gøre det du synes er rimeligt (måske jeg bare læser mig selv ind i dit indlæg) - Du lyder som typen der er super team player, men det fungerer kun hvis man er i et team der har det på samme måde, ellers brænder man sammen. Så hvis din beskrivelse er balanceret, så bliver du nødt til at holde fast på hvad du synes er rimeligt. Det lyder som en rigtig god strategi for at køre dig selv ned i et hul hvis du kun tilgodeser opgaverne istedet for dig selv.
--
#18
(g)uffe
Gæst
01-05-2022 13:53

Rapporter til Admin
I lyset af at arbejdsgiveren har udnyttet dig så rigeligt hidtil, og der formentlig ikke er en positiv reference til dit CV at hente uanset indsats herfra, gør du bare lige præcis hvad du selv føler er rigtigt under opsigelsesperioden, så længe det er indenfor din ansættelseskrontrakts rammer.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#19
Ð Xargo
Junior Nørd
01-05-2022 15:45

Rapporter til Admin
Jeg tilslutter mig #8 Nu kender jeg ikke til jeres struktur, men jeg er selv blevet ramt rigtigt hårdt af kolleger der “bare melder sig syge”. Måske er det en ting i det offentlige, som jeg aldrig kommer til at vænne mig til, men i min verden arbejder man som aftalt og derfor får man sin løn.. (Har mange kolleger med over 4 ugers sygdom på kun 16 mdr) alle de utroligt hårde vagter jeg har haft gennem de sidste 16 mdr, fordi kolleger har “ondt i hovedet”, er “svimmel”, “ondt i maven” eller endda “stres”. Helt ærligt endda grunde som “jeg fryser” og “jeg har det varmt”, man behøver nærmest ikke engang en ordentlig undskyldning for at melde sig syg i det offentlige. Hvis man ikke er interesseret i at passe sit arbejde, så kan man vel bare smutte og finde noget andet? Jeg ville nok tage snakken med chefen, sige hvad er realistisk hvad er ikke og hvorfor det ikke er, så har du et 8-16 at forholde dig til og så ellers adios til den tid.
--
SSUPD Meshlicious, 16gb DDR4 3600Mhz, RTX3070, Ryzen 3700x, SF600, B550i Strix, Kraken Z63. Blacklist/scammers: Silvergoat, Maripyt,
--
Sidst redigeret 01-05-2022 15:48
#20
Tidligere leder
Gæst
01-05-2022 19:29

Rapporter til Admin
Forhold dig til din kontrakt udfør den aftalte opgave og forvent den aftalte godtgørelse for din indsats, ellers kan du betragte dig selv som fritstillet. Den aftalte godtgørelse er jo dels din løn, men også de andre ting der er aftalt, så som uddannelse. Jeg syntes du med det in mente skulle tage en snak med din chef og høre hvordan han vil sørge for den uddannelse du ikke har fået. Vil han ikke spille bold, så find et andet job asap og kør den efter reglerne, du får intet ud af at være large. Kun i det tilfælde at du finder job i din chefs netværk kan det måske betale sig men de burde kende ham godt nok til at vide at han ikke spiller bold på en ordentlig måde.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Opsagt - Må man være bestemt i sådan en opsigelses...

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE