Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen

Aktier og værdier ved skilsmisse?

Af Gæst Hjalmer | 02-12-2022 19:49 | 1502 visninger | 23 svar, hop til seneste
Okay, jeg er måske bsre lidt forsigtig, for jeg er ikke engang gift endnu. Men inden jeg bliver det, vil jeg gerne være sikker på at jeg sikrer mig korrekt. Man hører så ofte som folk der ikke tænker sig om fordi de er smask forelskede, og pludselig løber partneren med halvdelen. Sagen er at vi altid og fremover kører med delvis fælles økonomi. Ergo har vi nogle konti hver for sig og andre til fælles udgifter, så vi begge betaler lige meget. Jeg er dog mere sparsommelig, og har derfor en del aktier fordelt på nogle banker og jeg har en masse dyrt udstyr i form af kameraer, dyrt værktøj, og biler uden plader på. Hvordan sikrer jeg at alt dette stadig er mit ved en skilsmisse, og ikke skal deles? Jeg har hørt om at man kan lave særeje og sådan noget, men det er jo svært når tingene ændrer sig, nye biler kommer til, flere aktier kommer til osv... Hvordan gør man det lige mest korrekt? Jeg har ikke lyst til at diskutere det så meget med fruen, for det er nok ret uromantisk at snakke skilsmisse, når man overvejer at blive gift...
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
ReneWagner
Supporter
02-12-2022 19:51

Rapporter til Admin
Sær eje....
--
Ryzen 5 3600x - GTX1080 TI STrix 11gb - 32gb Ram
#2
afm|
Semi Supporter
02-12-2022 20:04

Rapporter til Admin
Du skal have fat i en advokat, der kan sikre dig i tilfælde af skilsmisse. Hvis i allerede har børn, kan du også sikre dem, ved at få indskrevet at deres fremtidige partner ikke arver trods ægteskab og fællesøkonomi.
--
I7 9700K - StrixZ390 - Strix RTX2070 - 32 GB G.Skill 3600 MHz - M.2 960 Evo 250GB - SSD 860 Evo 1TB - SSD 850 Evo 500GB - Evga 850W G2 - FD Define R5
#3
mr.hein
Nørd Aspirant
02-12-2022 20:12

Rapporter til Admin
vil dælme heller ikke turde gifte mig uden sær eje .... en god forsikring at have, det er sjældent man har meget til overs for hinanden når man skilles (statistisk set)
--
#4
Hjalmer
Gæst
02-12-2022 20:49

Rapporter til Admin
Okay, I get it...Særeje. Men hvad hjælper det at skrive "Hondaen med stelnummer XYZ123 tilhører navn" når bilen måske ikke findes om et år, men i stedet holder der en anden bil? Er tanken så at man lige skal betale en advokat en formue igen, og betale tinglysning for hver ændring??
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
kb-
Super Nørd
02-12-2022 20:51

Rapporter til Admin
Lad da være med at fri så. Er det ikke bedre at sikre hinanden med testamente og forsikringer end at blive gift bare for at blive gift? Medmindre I er kristne selvfølgelig. Jeg skal dælme aldrig giftes.
--
.
#6
mr.hein
Nørd Aspirant
02-12-2022 21:22

Rapporter til Admin
Vi har også været sammen i 13 år, vi skal heller aldrig giftes
--
#7
Molte22
Megabruger
02-12-2022 21:34

Rapporter til Admin
Du skal have lavet en ægtepagt. Der er flere forskellige former for særeje, men vil nok snakke med en advokat. Advokaten kan sige hvilken en der passer bedst til dig og din situation. Udgangspunkt er hvis der er noget særeje, og du køber noget nyt så bliver det et surrogat for det gamle og derved også særeje(ægtefællers økonomiske forhold § 25). Men der er rigtig mange forskellige måder at gøre det på. Du kan både gøre det med et bestemt antal kr. eller specifikke ting. Der er meget stor frihed, men det bedste råd er at gå til en advokat eller jurist.
--
Sidst redigeret 02-12-2022 21:35
#8
Wing Man
Super Nørd
02-12-2022 22:37

Rapporter til Admin
Min holdning: Generelt er det dumt at være sammen, og især at få børn uden at være gift. Det er den bedste institution til at beskytte de evt. efterladte efter dig. Om nødvendigt kan det krydres med en ægtepagt. Du kan undlade at tro på ægteskabet, men så se det som en kontrakt.
--
Den som ler sidst, tænker langsomst!
#9
Cozco
Gigabruger
02-12-2022 23:37

Rapporter til Admin
Du kan lave en ægtepagt vedrørende bestemte genstande, men som du skriver giver dette jo problemer, hvis de skiftes. Du kan også lave en ægtepagt på alt hvad du ejer. Her er det jo lige meget, hvilken genstand eller penge det er
--
#10
særeje
Gæst
03-12-2022 00:14

Rapporter til Admin
#0 - Særeje er sagen, brugte selv en fra legaldesk for et par år siden. Uanset hvad skal du snakke med din fremtidige kone om det, da hun også skal skrive under før en ægtepagt er gyldig. Det er på ingen måde uromantisk at sikre jer hvis uheldet er ude. Du må finde en måde at snakke med hende om det på - inden du går ned på knæ. Jeg tog selv snakken med konen dengang og fremlagde det som man ville beskrive en brandforsikring; du køber ikke en brandforsikring fordi du håber dit hus brænder ned, men fordi du gerne vil være sikret hvis det mod forventning sker. Det er det samme med særeje; ikke fordi du forventer at i bliver skilt, i bliver jo forhåbentlig gamle sammen, men fordi det er en fordel at have helt klare linjer hvis en skilsmisse mod forventning skulle ske.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#11
vyRog
Maxibruger
03-12-2022 09:06

Rapporter til Admin
Jeg undersøgte i sin tid 'ægtefællebegunstigende særeje'; særeje ved skilsmisse, fælleseje ved død. Men uanset hvad, bør du nok drøfte det med en afvokat og samtidig tage en snak med din tilkomne. Og nej, det er ikke en romantisk eller en særlig hyggelig snak, men desværre meget relevant, hvis man ser på statistikken. Jeg tilbød selv min eks det, da jeg kom med færrest aktiver til ægteskabet, men det blev afvist og det har helt sikkert været til min fordel, selvom vi under skilsmissen kun delte det, som vi i almindelighed anså som fælles. I princippet skulle alt deles halvt, vi det fravalgte vi.
--
Nu bruger jeg min bruger, Tilfreds?
#12
Copponex
Semibruger
03-12-2022 09:22

Rapporter til Admin
Måske man skulle grundigt overveje om man skal være sammen med en, som man ikke engang kan snakke om, relativt harmløse ting med. Syntes mere det er modent at ture snakke om, hvad der skal ske, hvis det uheldige skulle ske, at man ikke længere skal være sammen. Selvfølgelig fair, hvis du har behov for at finde ud af hvad der er smartest at gøre, så du kan sikrer dig at den du elsker mest på denne jord, ikke render med halvdelen af "dit", men selvfølgelig skal man kunne snakke om det.
--
#13
Gorm
Bruger
03-12-2022 11:14

Rapporter til Admin
Ofte er det vigtigste at få med hvad der sker ved arv. Den enes forældre dør, man arver en masse, man skilles, den andens forældre går bort...
--
#14
Bendico
Megabruger
03-12-2022 11:32

Rapporter til Admin
#2 <-- har helt ret. Sørg for at få lavet fuldstændigt særeje. Hvis du har mange værdier før du indgår et ægteskab, så sørg for en ægtepagt med fuldstændigt særeje. Det medfører, at dine ejendele hverken skal deles i tilfælde af skilsmisse eller når du går bort. Det sikrer dit afkom bedst. Alt andet er tåbeligt. Ting her i livet ændrer sig - en person man engang troede man elskede og stolede på bliver lige pludselig ens værste fjende. Jeg siger det ikke for at gøre dig eller nogen andre pessimistiske mht. ægteskab, men det er bare et faktum, at ca. 47 % af alle ægteskaber i Danmark ender i skilsmisse. Der er ingen grund til at være bitter over at skulle aflevere halvdelen af ens formue/opsparing (i visse tilfælde arv fra ens forældre/bedsteforældre) til en ægtefælle, som man ikke længere elsker. Det er noget gammeldags noget, som er et levn fra en tid, hvor kvinder ikke havde selvstændige indkomster.
--
Defendi rem publicam adulescens, non deseram senex.
--
Sidst redigeret 03-12-2022 11:35
#15
Henry
Gæst
03-12-2022 12:38

Rapporter til Admin
Hvis du ejer alle de ting du beskriver tænker jeg også du har råd til at snakke med en advokat. Du skal ikke lytte til hvad folk skriver på et hardwareforum.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#16
crankyrabbit
Semibruger
03-12-2022 14:53

Rapporter til Admin
Hvem ejer hvad i et ægteskab?Alt, hvad I hver især medbragte i jeres ægteskab, bevarer I hver især ejendomsretten til, og alt, hvad I hver især har erhvervet under jeres ægteskab, fortsætter I med at eje hver for sig. Og tillige hæfter I hver især normalt kun for jeres egen gæl
--
I may be crazy But I'm not stupid.... No One Dies A Virgin - In The Very End Life Fucks Us All
#17
Magik
Monsterbruger
03-12-2022 15:19

Rapporter til Admin
nej #16 sådan fungere det ikke
--
#18
crankyrabbit
Semibruger
03-12-2022 15:26

Rapporter til Admin
#17 Jo https://www.google.com[...] Du hæfter heller ikke for gæld ægtefælle slæber med sig..
--
I may be crazy But I'm not stupid.... No One Dies A Virgin - In The Very End Life Fucks Us All
--
Sidst redigeret 03-12-2022 15:28
#19
Jesper
Gæst
03-12-2022 15:31

Rapporter til Admin
Alt, hvad I hver især medbragte i jeres ægteskab, bevarer I hver især ejendomsretten til, og alt, hvad I hver især har erhvervet under jeres ægteskab, fortsætter I med at eje hver for sig. Og tillige hæfter I hver især normalt kun for jeres egen gæld.Eller sagt mere juridisk, så indgår alt, hvad I hver især medbragte i eller har erhvervet under jeres ægteskab i jeres respektive andele af "fællesejet", dvs. i jeres såkaldte bodele.Har din ægtefælle fx købt malerierne, bilen og lystbåden, indgår disse værdier i din ægtefælles bodel, og din ægtefælle kan frit tage dem med sig i tilfælde af en separation eller skilsmisse. Til gengæld kan du kræve at få halvdelen af tingenes friværdi – sådan i kroner og øre. Men kun hvis din ægtefælles bodel slutter med at være positiv!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#20
Magik
Monsterbruger
03-12-2022 15:33

Rapporter til Admin
#18 tror du skal gå ind og læse dit egen link istedet for bare at google, også poste et udsnit som google giver dig. spørg heller dem der Er blevet skilt herinde i stedet for. der er osse langt fra en god skillsmisse til en dårlig med had og uenighed om hvad der ejer hvad, kunne osse være et firma, som du har , som kone har støttet manden i, og nu så ejer en del af som retten afgøre hvor stor den er. man køber jo heller ikke er hus ex-vis i kun den ene s navn vel lige meget hvor pengene kommer fra
--
Sidst redigeret 03-12-2022 15:38
#21
Magik
Monsterbruger
03-12-2022 15:39

Rapporter til Admin
+ tilføj lige et par børn oveni den ligning, så begynder det at blive meget kompliceret.
--
#22
crankyrabbit
Semibruger
03-12-2022 16:01

Rapporter til Admin
man køber jo heller ikke er hus ex-vis i kun den ene s navn vel lige meget hvor pengene kommer fra. Det er jo så heller ikke noget du har bragt med dig ind i ægteskabet men en fælles gæld I har...
--
I may be crazy But I'm not stupid.... No One Dies A Virgin - In The Very End Life Fucks Us All
#23
Spriz
Elitebruger
04-12-2022 00:25

Rapporter til Admin
"Jeg har ikke lyst til at diskutere det så meget med fruen, for det er nok ret uromantisk at snakke skilsmisse, når man overvejer at blive gift... " Hvis i ikke kan snakke om det her i fred og ro, så vent lige 5 år med at blive gift :-)
--

Opret svar til indlægget: Aktier og værdier ved skilsmisse?

Grundet øget spam aktivitet fra udlandet, er det desværre ikke muligt for dig, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE