Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

"omlægning" af lån - Kan en bankmand hjælpe?

Af Semibruger Hrbønne | 13-12-2022 10:24 | 2528 visninger | 28 svar, hop til seneste
Jeg blev for ret præcist et år siden husejer for første gang. Jeg fik et 1,5% lån med 10 års afdragsfrihed og har derefter yderligere 20 år til at afdrage på. Jeg har ikke meget forstand på huslån, men det var ligesom en nødvendighed at gøre brug af da det rigtige hus dukkede op. Jeg ønsker selvfølgelig at optimere/minimere mine udgifter og har nu fået læst en interessant artikel om at man med sådan et lån kan nedbringe bidragssatsen ved at annullere og genoptage nøjagtig samme lån pga rentestigninger/kursfald osv https://finans.dk[...] Huset har en værdi af 1.9mio kr hvor der er noget banklån, prioritetslån og en realkredit. Hvis jeg læser det rigtigt, så er det på realkreditdelen jeg kan få besparelsen ved at lave ovennævnte "finte". Jeg har et realkreditlån på 1.3mio hos totalkredit hvor jeg har en bedragssats på 0.88. Min realkredit belåning ligger på 69% Er der nogle bankkyndige/totaltkreditansatte som kan beregne hvor stor en besparelse på bedragsatsen alene jeg ville kunne få ved at lave dette nummer? Jeg ønsker ikke at konvertere hele mit lån om til en flexting eller lignende, så kommentarer om dette bedes undladt. Jeg har det rigtig fint med at kende mine udgifter mange år frem.
--
AMD 6900XT reference, 5800x, Asus Strix B550-F wifi, 32GB 3600Mhz c16, Fractal Design Define 7, 860w Fractal Design platinium, Sabrent Rocket 4 2TB

--
Sidst redigeret 13-12-2022 10:25
#1
Eidolon
Super Nørd
13-12-2022 10:28

Rapporter til Admin
Jeg ville forholde mig meget kritisk overfor tilbud om 1,5% fastforrentede lån lige nu. De fleste banker er ude for at forsøge at få folk til at opgive deres fastforrentede lån imod at få eftergivet deres banklån. Du får ikke meget bedre lån end det du har nu, i de kommende ti år. Renten er slet ikke forventet at falde.
--
"Remember, amateurs built the Ark. Professionals built the Titanic." - Richard J. Sexton
#2
zeppo
Monsterbruger
13-12-2022 10:29

Rapporter til Admin
Ja. Løft knoglen og ring til ham...
--
Ticwatch/Mobvoi referral link (du får 5% på første køb): www.mobvoi.com[...]
#3
Jan
Gæst
13-12-2022 10:32

Rapporter til Admin
Stop nu med at søge rådgivning om så vigtigt et emne herinde! Du får kun lægmands-betragtninger og måske halvhjertede kommentarer fra professionelle der ikke har den krævede indsigt i dig og "sagen". Kontakt et andet Pengeinstitut for at få en anden prof. part ind, med mulighed for at give tilbud på dit engagement.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#4
R4p70r
Monster Supporter
13-12-2022 10:36

Rapporter til Admin
Gå på facebook og find gruppen "Debat om Realkreditlån" Der kan du få god og kompetent vejledning
--
It seems like I'm always getting stuck Between the handshake and the fuck
#5
EmilAblaa
Semi Nørd
13-12-2022 10:38

Rapporter til Admin
#4 +1 :)
--
#6
Hrbønne
Semibruger
13-12-2022 10:43

Rapporter til Admin
Jeg har skrevet til min egen bankrådgiver og bedt vedkommende om at lave en beregning der kan vise hvilken indvirkning det kan få på min økonomi. Jeg håber hun snart vender tilbage med svar. Jeg er klar over at min bankrådgiver også skal tjene penge til sin egen arbejdsplads, så det var derfor jeg ville prøve at høre andre af (herinde) som måske ved noget om det. Der er et bredt udsnit af den danske befolkning herinde så måske ved nogen noget om disse bankting også :-) En ting er at jeg har en bank, noget andet er vel hvor jeg har min realkredit, nemlig totalkredit. Kan jeg se det som 2 forskellige instanser hvor banken med dennes rådgiver kan hjælpe mig til at bedre "tilbud" hos totalkredit? Det er det der lægges op til i artiklen at ens egen rådgiver skal ind over.
--
AMD 6900XT reference, 5800x, Asus Strix B550-F wifi, 32GB 3600Mhz c16, Fractal Design Define 7, 860w Fractal Design platinium, Sabrent Rocket 4 2TB
#7
Hrbønne
Semibruger
13-12-2022 10:44

Rapporter til Admin
#4 - det lyder som en god ide. Det vil jeg prøve at kigge på
--
AMD 6900XT reference, 5800x, Asus Strix B550-F wifi, 32GB 3600Mhz c16, Fractal Design Define 7, 860w Fractal Design platinium, Sabrent Rocket 4 2TB
#8
jacoblundgaard92
Ultrabruger
13-12-2022 10:46

Rapporter til Admin
#4 +1 #0 - Eller få din bankrådgiver til at regne på det. Jeg har lige fået min bankrådgiver til at kigge på mit.
--
IT System Administrator / Alt fra WC til PC!
#9
Eidolon
Super Nørd
13-12-2022 10:54

Rapporter til Admin
Der findes ikke bankrådgivere. Det er sælgere.
--
"Remember, amateurs built the Ark. Professionals built the Titanic." - Richard J. Sexton
#10
jbred
Giga Supporter
13-12-2022 11:24

Rapporter til Admin
Bankfolk er sælgere, de er til for at tjhene penge til banekn. Kør samme info til et par forskellige udbydere og hør hvad de ville gøre i din situation. Samme med forsikringer og teleselskaber. Altid kør dem ud/op mod hinanden. Jeg havde brækket ben i 3 mdr i sommerferien, så der optimerede jeg mine forsikringer og sparede ca 6000 om året og fik bedre vikår.
--
#11
Jacob [5260 Od.S]
Semi Nørd
13-12-2022 11:29

Rapporter til Admin
Der var en lang tråd om emnet for et ½ års tid siden, måske du kan grave den frem i hyggekrogen. Den nåede vist omkring 200 svar. Jeg er ikke bankmand, kun husejer. Jeg har også læst om disse finter og det som jeg kan komme frem til er følgende: Opkonvertering giver dig en gevinst, som du omtaler (den kurs du kan indløse til spiller også en væsentlig rolle). Det er selvfølgelig ikke guld og grønne skove det hele. Du får et dyrere lån og skal betale mere i renter. Det betyder, at renten skal falde, så du kan konvertere til et billigere lån (lavere rente) ellers bliver din gevinst, ædt op af din højere tilbagebetaling på lånet over tid. Du kan også ende med at betale mere end du gør nu, på trods af gevinsten. Så hvis du ikke mener renten falder i nærmeste fremtid og ikke falder hurtigt nok, så er du bedre tjent med dit nuværende lån. Håber jeg har forstået princippet bag.
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.
#12
mindbuster
Elite Supporter
13-12-2022 11:37

Rapporter til Admin
lol, jeg blev nødt til at google "Bedragssats" da jeg ikke er husejer, men fandt ud af at der skulle have stået "Bidragssats". :D Jeg syntes det er OK du spørger herinde først for lige at få et overblik over det inden du så kontakter rigtige bankfolk, bankfolk har kun økonomi i hovedet, herinde kunne du også få lidt menneskelige følelser med i billedet også, fra folk der har prøvet det selv.
--
10900k, strix z490-gw, tuf3080s, 32gb lpx3200, 1tb sn750, rm750i d15s, lian li pc-a10 alu, aoc cu34g2x
#13
Benny
Gæst
13-12-2022 11:39

Rapporter til Admin
#4 Jeg synes faktisk ikke det er god og kompetent "rådgivning" derinde. Det er fuld af lægpersoner som synes at vide renten vil falde og man derfor bør spekulere i at lægge sit lån om ved enten opkonvertering eller skrå konvertering. Begge dele påfører man sig selv en betydelig risiko for egentlig at blive dårligere stillet. #0 Jeg tvivler på det kan betale sig da der er en lang række omkostninger forbundet med omlægningen så den helt store vinder på det er altid realkreditinstituttet og banken. Men du kan da få dem til at regne på det for dig, det er gratis.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#14
MickiT
Ny på siden
13-12-2022 11:52

Rapporter til Admin
Finten du henviser til, omhandler at du indfrier dit nuværende 1,5% lån til nuværende kurser, som sikker er omkring 80, og optager det "samme" 1,5% lån igen lige efter. Fordi der så er tale om et "nyt" lån, skal din belåningsgrad genberegnes, og derfor opnår du muligvis en lavere bidragssats f.eks. hvis din belåning kommer under 60%. Hvad du sparer, kan du nok lettest få af vide af din egen bank. Men tjek om det kan betale sig ift. at betale omkostninger for omlægning + der vil være et spread mellem indfrielse og optagelse, så du mister noget der også. Da du nævner, at du har banklån. Giver det måske mere mening, at se samlet på belåningen og se om en op konvertering, hvor du låner mere i realkredit og indfrier en del, eller hele banklånet, kan give mening. Dit banklån skal selvfølgelig have en renter over 4%, før det evt. giver mening, hvis du vil fortsætte med fast rente på realkreditlånet. Men som de andre skriver. Spørg banken, eller nogle andre banker. Selvom de vil tjene penge, vil de sikkert også gerne beholde dig som kunde.
--
#15
Hrbønne
Semibruger
13-12-2022 12:22

Rapporter til Admin
#14 Det giver mening, synes jeg. Tak for udpenslingen som jeg ikke selv havde formået at forstå. Jeg tror du har ret i det du siger.. Jeg har fået svar fra bankdamen nu. Hun har IKKE svaret direkte på om det jeg ønsker at få at vide kan lade sig gøre, men derimod har hun genberegnet hvad ydelsen bliver hvis der lægges om til diverse flexlån.. suk... det var jo ikke helt det jeg ønskede svar på, men det kan måske også være svært at forstå præcis hvad en kunde forsøger at formulere i en mail.. så jeg har spurgt igen om det kan lade sig gøre og hvad det i givet fald vil koste. Spændende hvad resultatet bliver.. #11 Hvis der har været en lignende tråd med samme emne, så kunne det være spændende at få den fundet frem igen. Jeg synes søgefunktionen er a h.. til herinde, men jeg kan da prøve at gætte mig frem til hvad emnet måske hed den gang. Skulle du komme i tanke om hvad tråden her, så må du rigtig gerne linke til den. Jeg vil meget gerne høre hvad andre har oplevet og trække på deres erfaringer
--
AMD 6900XT reference, 5800x, Asus Strix B550-F wifi, 32GB 3600Mhz c16, Fractal Design Define 7, 860w Fractal Design platinium, Sabrent Rocket 4 2TB
#16
NeoLite
Super Supporter
13-12-2022 12:24

Rapporter til Admin
#14 Hvordan skulle man kunne optage det samme 1,5 % lån igen? Det vil vel blive et 5 % fastforrentet lån?.
--
#17
MickiT
Ny på siden
13-12-2022 12:37

Rapporter til Admin
#16 Du kan hos langt de fleste, hvis ikke alle, realkreditinstitutter sagtens optage et 1,5% lån nu. Du optager bare til kurs ~80, i stedet for tættere på 100 som 5% f.eks. er. Dvs. at du har et relativt stort kurstab fra starten af, og skal "låne" flere penge for, at få nok penge ud i hånden. Det kan for de fleste måske ikke svare sig, fordi de så skal betale rente af et højere beløb. Eller måske er nødsaget til, at optage større banklån, hvis de f.eks. er førstegangs købere.
--
#18
Jacob [5260 Od.S]
Semi Nørd
13-12-2022 12:51

Rapporter til Admin
#15 https://www.hardwareonline.dk[...] Søg på realkredit, så er der noget at læse. Som regel vil de fleste konvertere til flex, da de regner med at have det lån i relativt kort tid, inden de konverterer tilbage til lånet med med lavere fast rente end deres ex-lån. Måske derfor hun har gjort det
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.
#19
Hansi123
Junior Supporter
13-12-2022 14:00

Rapporter til Admin
#0 Du skal ikke fokusere på bidragssatsen men mere på hvad du vil med omlægningen. Nu ved jeg ikke hvad du vil med omlægningen og hvad din samlede gæld både til realkreditten og banken er på, men gevinsten ligger i at skære restgælden af på realkreditlånet af mod at betale en højere rente. Jeg vil skyde på du kan indfri dit nuværende lån til kurs 75-80. Lad os bare sige kurs 80 og med en nuværende restgæld på 1.300.000 kr. vil din nye restgæld til den kurs + omkostninger være på ca. 1.100.000 kr. men skal til gengæld betale 5% og en højere ydelse. Hvis tror renten vil falde på et tidspunkt indenfor nogle år og gerne vil have sikret dig gevinsten ved en omlægning kan det måske være en god ide. Men fremfor at få en restgældreduktion og lavere bidragssatser vil jeg mere kigge på om det kan give bedre mening at få omlagt med provenu(penge i håneden) og indfri det evt. lidt dyrere banklån. På den måde vil en ny højere ydelse ikke gøre så meget, da du ikke kommer til at betale af på banklånet efter indfrielse.
--
#20
Hansi123
Junior Supporter
13-12-2022 14:06

Rapporter til Admin
#18 Jeg er enig med dig i at flex på nuværende tidspunkt godt kan være det bedste bud, men jeg mener også det kun er for de meget risikovillige. Med det der sker rundt omkring i verden vil jeg være meget nervøs for at optage et flexlån på nuværende tidspunkt. Hvis krigen i Ukraine eskalerer eller Kina invaderer Taiwan vil vi se markant højere renter end der er nu. Læg mærke til den tråd du henviser til er fra starten af året. Dem der lavede den skrå konvertering på det tidspunkt ville have mistet muligheden for en stor gevinst og dermed tabt store summer.
--
Sidst redigeret 13-12-2022 14:09
#21
Hrbønne
Semibruger
13-12-2022 17:20

Rapporter til Admin
Så er der kommet svar fra banken og med de rigtige udregninger. Ved at lave nummeret med at droppe lånet og tage det samme igen, så vil jeg kunne spare 2500 kr pr år alene på bidragssatsen. Da det koster 24000 kr at lægge om, så vil det gå over 9 år før besparelser er tjent hjem, så i mit tilfælde kan det ikke betale sig. Jeg har selvfølgelig luret på disse skrå konverteringer da mit lån i øjeblikket kan indfries til kurs 75. Det er ikke så tosset blot et år efter man har taget lånet, men jeg tør ikke gamble med det. I dag har jeg trykhed I at jeg ved hvad jeg skal betale hvornår. Springer jeg på flex, så kender jeg ikke situationen om 2-3 år. Det er ikke fordi kæresten og jeg har overdreven mange penge ekstra at kunne afsætte til at skulle betale mere af til lån, så det ville være et gamble for os. På den anden side er det interessant med at man måske kunne fjerne banklånet og derved have mere til at afdrage på realkreditlån med. I dag består mit banklån af en kassekredit som skal være udbetalt om 10 år. Den er faktisk fyldt helt op men det er hele min opsparing som er putter deri. Det er hvad jeg har til renovering osv, men da den er fyldt op, så koster den mig ikke noget i renter så længe jeg kan holde den over nul. Den afdrages med et fast beløb hver måned på den kassekredit, dvs jeg kan trække mindre og mindre ud af den for hver måned der går. Jeg mærker det ikke i dagligdagen da jeg ikke aktivt skal betale ind til den. Kunne man fjerne banklånet (og dermed også hele vores opsparing) ved at lægge lånet om, så er der selvfølgelig mindre der skal afdrages på i realkreditlån.. Pyha, det er en svær en, den her.. Tak for de gode inputs BTW.
--
AMD 6900XT reference, 5800x, Asus Strix B550-F wifi, 32GB 3600Mhz c16, Fractal Design Define 7, 860w Fractal Design platinium, Sabrent Rocket 4 2TB
#22
Wing Man
Super Nørd
13-12-2022 18:14

Rapporter til Admin
Jeg ville ikke lægge om. Vi sidder med en 1% 30 årige fastforrentede lån (28,5år tilbage). Vi nyder sikkerheden for lille udgift i mens inflationen æder af værdi af vores lån. Penge der er i overskud investeres heller langsigtet. Men om du vil, så kan kunne du overveje at indbetale ekstra ordinært på først dit bank lån og der næst dit realkreditlån. En omlægning er ikke nødvendigt for at udnytte noget af den lave kurs på dit realkreditlån.
--
Den som ler sidst, tænker langsomst!
#23
Hrbønne
Semibruger
08-02-2023 11:18

Rapporter til Admin
Jeg har kigget lidt på det med at afdrage ekstraordinært på realkreditten nu. Status i dag er at kursen ligger på 75 (nede på 68 for en måned siden :-( ) og jeg vil derfor kunne skære 100.000kr af gælden ved at indbetale 75.000kr + 1500 som bank + totalkredit snupper omkostninger. Jeg har afdragsfrit lån i ca 9 år endnu. Herefter starter de resterende 20 år til at få alt betalt. Jeg kan ikke helt gennemskue hvor meget jeg i alt sparer på renter og renters rente ved at "betale forud". Forskellen for de første 9 år er ret lige til, da jeg her vil spare 595kr pr kvartal før skat (436kr efter skat). Det giver mig de første 9 år en besparelse på renteudgifter på 9 x 595 x 4 =21.420 eller 15.700 netto.. Jeg har så lidt sværere ved at gennemskue de efterfølgende år hvor der skal afdrages på lån, for her er lånet allerede faldet 100.000kr i forhold til de beregninger jeg har i dag og dertil renters renter osv.. Er der nogen der er gode til sådan noget regning halløj?
--
AMD 6900XT reference, 5800x, Asus Strix B550-F wifi, 32GB 3600Mhz c16, Fractal Design Define 7, 860w Fractal Design platinium, Sabrent Rocket 4 2TB
--
Sidst redigeret 08-02-2023 11:21
#24
Hrbønne
Semibruger
27-09-2023 19:44

Rapporter til Admin
Hvis nogen har interesse i en opfølgning på tråden, så kommer den her. Jeg valgte at lave en ekstraordinær indbetaling på min 1,5% fastforrentede lån med nu 28 års løbetid (ekstraordinær indbetaling var "finten" jeg havde hørt om men jeg kendte ikke helt udtrykket da jeg lavede tråden). Det koster omkring 2.500kr som opstartsgebyr til bank/realkredit og så er det uanset om du afdrager en krone på lånet eller en million. Jeg valgte at indbetale et lidt skævt beløb på 190.000kr og det gav mig følgende: Mit realkreditlån faldt øjeblikkeligt med 265.000kr (her og nu gevinst på 265-190=75.000kr) Desuden falder min fremtidige bidragssats samt rentebetaling for hvert eneste kvartal de næste 28 år (så fremt man vælger at beholde et lån så længe). Det giver en besparelse på 112.000kr Dvs ved at lave en indbetaling på 190k, så har jeg sørget for at jeg ikke skal betale 265+112= 377.000kr i fremtiden. Det synes jeg i grunden er en ok deal. Ja, måske kunne jeg være heldig at hive mere hjem hvis jeg satsede penge på aktier eller hvis jeg havde lavet en skrå konvertering til flex og så ville håbe på at renten falder igen, men det er hvis hvis hvis for mig. Det kan jeg ikke bruge til noget. Men et kontret beløb kan jeg forholde mig til og jeg har stadig mit ret lave lån hvor rentestigninger osv ikke er noget jeg skal frygte. Så kan andre jo overveje om de ønsker at gøre det samme med deres fastforrentede lån. Jeg er godt tilfreds :-)
--
AMD 6900XT reference, 5800x, Asus Strix B550-F wifi, 32GB 3600Mhz c16, Fractal Design Define 7, 860w Fractal Design platinium, Sabrent Rocket 4 2TB
--
Sidst redigeret 27-09-2023 19:46
#25
mr.hein
Nørd Aspirant
27-09-2023 20:13

Rapporter til Admin
wow noget af en "handel" for dig Ö
--
----------------------------------- Status på B/W-listen: +2/-0 -----------------------------------
#26
mrKayne
Junior Nørd
27-09-2023 20:22

Rapporter til Admin
#24 Hvor kommer tallet 265k fra? Er det de 190k du indbetalte plus fremtidige renter du så dermed ikke skal betale, da lånet er blevet mindre?
--
#27
PoloDude
Guru
27-09-2023 20:34

Rapporter til Admin
#26 det er hans kursgevinst
--
#28
Hrbønne
Semibruger
27-09-2023 20:44

Rapporter til Admin
#26 grundet den relativ lave kurs (ca 71,5), så skal der blot betales 71,5% af hver kr der skyldes når man laver sådan et afdrag. Ved at afdrage 190.000, så fik jeg i runde tal 190.000/0,715 = 265.000kr høvlet af gælden. Jo højere rente der er i markedet, jo lavere er kursen på de fastforrentede lån som blev lavet for år tilbage. Stiger renten til 8%, så falder kursen måske til 64 og så er gevinsten ved sådan en indbetaling endnu større.
--
AMD 6900XT reference, 5800x, Asus Strix B550-F wifi, 32GB 3600Mhz c16, Fractal Design Define 7, 860w Fractal Design platinium, Sabrent Rocket 4 2TB

Opret svar til indlægget: "omlægning" af lån - Kan en bankmand hjælpe?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE