Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Børneopsparing uden om bank - ETF ?

Af Gæst Henrik | 08-02-2023 14:01 | 2689 visninger | 28 svar, hop til seneste
Hej Skal have oprettet en børneopsparing til vores søn, og ser på andre løsninger end banken. Ved banken får man noget der ligner 0,75 procent, ellers er man ude i noget af deres puljeinvestering hvor det stadig er maks 6000 kr. årligt. Overvejer kraftigt en konto ved fx Nordnet eller Saxo: https://www.nordnet.dk[...] Som jeg ser det er fordele - Ingen maks på hvad der må sættes ind, fx hvis de får større beløb af bedsteforældre - Mulighed for at vælge og investere helt frit - Med de fordele / ulemper det kan give. - Mulighed for at overføre kontoen til dem, så de kan investere videre Umildbart var tanken at vælge måske en håndfuld ETF at smide pengene i der vil give en go spredning, ala: - 1 til US 500 - 1 til C25 - 1 til grøn omstilling - 1 til information / teknolog - 1 til robot Meget groft stillet op det ved jeg godt, men fx ved ishares ETF burde man få en yderst bred dækning, og har svært ved at se det skulle give dårlige end en random pulje i banken der har højere omkostninger. Tanker ?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
GumpDK
Nørd Aspirant
08-02-2023 14:24

Rapporter til Admin
Vi har et aktiedepot til mindreårige hos Nordnet til vores to børn. Det betyder at vi kan gøre brug af månedsopsparingen, så det er kurtagefrit. Det er en fordel da det er små penge vi investerer for dem hver måned (400 og 700 kr). Her investeres der i en passiv, global indexfond som er kapitalindkomstbeskattet efter lagerbeskatningsprincippet. Det betyder at der hvert år betales skat af ikke-realiseret afkast, hvor deres personfradrag kan bruges. På den måde bliver det skattefrit for dem.
--
#2
Lindquist
Super Nørd
08-02-2023 14:25

Rapporter til Admin
Long story short, så har jeg haft lidt en convenience tilgang til børneopsparing: Børneopsparing er skattefri, men max. 6000,- så den har vi oprettet. Afkast er ikke imponerende, men skattefrit afkast er svært at konkurrere med. Dertil har jeg oprettet depot i banken til investering, så f.eks. gaver fra andre end forældre kan overføres til barnets konto som gaver. Dette er bevidst, da afkast af værdipapirer givet i gave af forældrene eller værdipapirer købt for penge givet i gave af forældrene vil blive beskattet hos forældrene. Samme konstruktion kan uden tvivl også laves hos Nordnet eller Saxobank - og uden tvivl billigere. Det er ren konvenience, at jeg har børnenes økonomi samlet ét sted. Men sørg for at tage hensyn til netop beskatningen. Det er en jungle. Derudover, så er pengene smidt i en super kedelig MSCI ACWI UCITS akkumulerende ETF. De vil meget gerne sælge deres egen investeringsforening til dit barn, men det er der sådan set ikke nogen værdi i, da afkast ofte er dårligere og deres omkostningerne er forholdsvist høje. Du kan sagtens investere i andre aktier/etf/foreninger, selvom depotet ligger i din bank. Din bank er dog nok heller ikke billigere til dette end Nordnet/Saxobank, så det skal kun være af convenience (som nævnt årsag for mig).
--
[Mere] Kaffe, net-etikette & saglighed [Mindre] Bias og skjult reklame
--
Sidst redigeret 08-02-2023 14:29
#3
Henrik
Gæst
08-02-2023 14:36

Rapporter til Admin
Lige til ekstra info så er det ikke fordi vi har en stor økonomi, så de penge vi fast vil smide over er måske 500 kr/pr måned, og er trods alt hvad der må smides ind på en alm børneopsparing. Så vi skal ikke have flere opsparinger til dem, men fx Nordnets måned opsparing er netop det jeg bla overvejer. Lave omkostninger, og syntes ikke bankernes puljeinvesteringer virker super spændende kontra hvad de tager sig betalt for dem. Og netop hvis de fx får 10.000 af bedsteforældrene i en speciel anledning vil man kunne smide ekstra ind på sådan en konto ved Nordnet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#4
GumpDK
Nørd Aspirant
08-02-2023 15:09

Rapporter til Admin
#2 det er ikke korrekt at afkast af papirer givet af forældrene beskattes af forældrene. Det er kun udbytte af sådanne papirer der beskattes hos forældre. Evt kursgevinst beskattes altid hos barnet. Og hvis man så har en akkumulerende fond/etf, så er man ud over det problem ;-)
--
#5
Lindquist
Super Nørd
08-02-2023 15:31

Rapporter til Admin
#4 Og så blev jeg dét klogere. Tak! Det skal fandme heller ikke være for let.
--
[Mere] Kaffe, net-etikette & saglighed [Mindre] Bias og skjult reklame
#6
GumpDK
Nørd Aspirant
08-02-2023 15:39

Rapporter til Admin
#5 nej, det er helt korrekt, det er godt nok ikke til at finde rundt i den jungle der hedder skat :-P Og for at gøre det værre, så hører man tit om folk der har fået forskellige svar når de har kontaktet skat selv. Og så er det jo bare ikke let mere!
--
#7
Martin.v.r
Guru
08-02-2023 16:00

Rapporter til Admin
giv barnet statsobligationer
--
MSI MAG Z490 TOMAHAWK i5-10600K @ 5GHZ 4x8 VIPER 4400MHZ B_die 1000W Sinlet Pro ROG STRIX-GTX1070-O8G-GAMING
#8
kb-
Super Nørd
08-02-2023 16:28

Rapporter til Admin
Køb uåbnede Pokemonpakker (det er en joke, men ikke 100%, de er steget stødt de sidste mange år).
--
.
#9
Bender82
Ultra Supporter
08-02-2023 16:31

Rapporter til Admin
man kunne også bare spare op og betale alt hvad de gerne vil have til den tid :-)
--
Intel 13700k Noctua D15s + Asus strix ROG B760i + Sapphire RX 6900 XT Toxic Air
#10
Dexofan
Bruger Aspirant
08-02-2023 16:34

Rapporter til Admin
#8 Min datter fik en i dåbsgave, den står pænt på hendes reol og venter til hun bliver 18år :)
--
#11
jbred
Giga Supporter
08-02-2023 17:38

Rapporter til Admin
Jeg har betalt lån ud, så som bilån osv. Så når barnet bliver gammelt nok betaler jeg det som han mangler, indskud, udbetaling til bil eller hvad der nu dukker op. Ser ingen grund til at få en rente på 0,5- 2 % hvis man har et lån til 4-16%. Men hvis man ved man ikke kan spare op, så er det selvf en god ide.
--
#12
un
Gæst
09-02-2023 02:16

Rapporter til Admin
nu søgte jeg kun på [gaver til børn skat] og fik: Du kan afgiftsfrit give 71.500 kr. i 2023 (69.500 kr. i 2022) til dit barn, stedbarn og deres børn i alle led (fx børnebørn og oldebørn), din forælder, og i særlige tilfælde også din samlever, bofælle og dit plejebarn. Du kan også afgiftsfrit give 71.500 kr. er det virkeligt ikke nok at give dit barn hvert år ? (jeg aner inet om det, men søgte blot på gave.) eller er det fordi du absolut vil have at pengene dit barn skal have skal investeres? mvh un
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#13
kolkjaer
Giga Supporter
09-02-2023 08:22

Rapporter til Admin
#12 Det er fordi både kapitalindkomst og aktieindkomst på en børneopsparing er skattefrit. Så med 6000kr indbetalt om året de første 12 år, og et årligt afkast på 7%, så er der over 200.000kr når barnet bliver 21 år. Det er lidt sjovere end at stikke barnet 200.000 beskattede kroner.
--
#14
Pendor
Mega Supporter
09-02-2023 08:33

Rapporter til Admin
#11 Det gode ved at låse pengene til børnene er at de er garanteret at få dem. Hvis du pludselig bliver syg, arbejdsløs, etc. er det ikke sikkert du lige kan give dem det indskud eller bil du havde planlagt, og det er heller ikke sikkert dig og børnene er enige om hvad de mangler :-) Det har dog været en virkelig nederen forretning at have en børneopsparing i banken de sidste par år med nulrente og så pludselig høj inflation. Set i bakspejlet ville jeg nok også have foretrukket at investere nogle af pengene på egen hånd.
--
#15
GumpDK
Nørd Aspirant
09-02-2023 08:59

Rapporter til Admin
#12 Jeg hørte for noget tid siden en podcast om børneopsparing, investering til børn etc. Dette var inden krigen i Ukraine, så inden vi kæmpe høj inflation. Her var eksemplet at hvis du indbetaler på en børneopsparing fra dit barn bliver født og til det bliver 18, og du i alt får indsat 105.000 kr, så vil værdien af denne sum, altså købekraft pga af inflation være 75.000 kr. Dvs man mister sindssygt meget værdi ved at lade penge stå. Det var selvfølgelig da renten var 0%, og er selvfølgelig ved at stige, men inflationen er så også tilsvarende højere nu. Yderligere, hvis du lærer dit barn at investere løbende hver måned, samt allerede har startet en investering for dem fra barns ben, så kan man faktisk, på et tidspunkt, blive økonomisk uafhængig, så man f.eks. kan vælge ikke at arbejde mere. Det er lidt den der med at give en mand en fisk, kontra at lære ham at fiske...
--
#16
Henrik
Gæst
09-02-2023 10:07

Rapporter til Admin
Altså mit håb er klart at opdrage knægten til at investere videre, fx så afkast med tiden kan hjælpe ham til at kunne arbejde mindre eller måske med noget han elsker hvor lønnen ikke er super god eller kun 20 timer om ugen. Jeg ville gerne have lært noget om investering for 30 år siden, men planen er da at give ham den bedste start om det så ender med fx udbetaling til en lejlighed eller han vil investere videre.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#17
ClarioN
Ultrabruger
09-02-2023 12:10

Rapporter til Admin
#16 se hvad #2 og #13 skriver.
--
#18
kolkjaer
Giga Supporter
09-02-2023 13:56

Rapporter til Admin
#16 Jeg ved ikke hvor du har bank, men jeg har Sydbank, og der kan jeg fint investere min drengs børneopsparing i lige hvad der passer mig, hvad enten det er aktier, ETF, obligationer eller hvad end jeg vil. Det er jeg ret sikker på langt de fleste banker tilbyder. Den eneste hage der er ved Sydbank er, at jeg skal skrive en mail til bankrådgiveren om hvad jeg vil købe, og så skal han gøre det. Jeg kan ikke selv få lov. Uanset hvad, så få lavet en børneopsparing, hvor du indbetaler 6000kr om året de første 12 år. Vil du spare mere op, så lav en konto mere til det. Men det er tåbeligt ikke at tage ordningen med skattefrit afkast.
--
#19
GumpDK
Nørd Aspirant
09-02-2023 14:02

Rapporter til Admin
#16 problemet med at investere gennem banken er gebyrerne. Kurtagen er nok ikke billig når det skal gå gennem en bankrådgiver hver eneste gang... Igennem f.eks. Nordnets månedsopsparing kan du købe kurtagefrit, og der er ikke depotgebyrer og andet. Og hvis du vælger at investere i noget der er kapitalindkomstbeskattet, så er det skattefrit hvis du bruger barnets personfradrag. I hvert fald til du har det opbrugt, men der går nok lige lidt...
--
#20
kolkjaer
Giga Supporter
09-02-2023 14:14

Rapporter til Admin
#19 Jeg bruger Saxo til mig selv, men lavede børneopsparingen i banken fordi det var nemt. Giver 50kr i kurtage, og investerer de årlige 6000kr i ét værdipapir med langsigtet strategi. Hvis jeg skulle sidde og ændre i portføljen på månedlig basis var det noget andet, men jeg kan godt overskue at give 50kr pr handel når det kun er 1-2 handler om året.
--
#21
jbred
Giga Supporter
09-02-2023 16:05

Rapporter til Admin
#14 helt korrekt, det er så også fordelen. At man kan hjælpe med at administrere pengene. Så de ikke ryger på coke og ludere allesammen. Man har selv fyret af på festivaller og pjat, det skal der selvfølgelig også være plads til. Men er synd at fyre en 18+ års opsparing af på 12 mdr pga man er blevet 18 og kan købe en flaske vodka og 6 appelsinvand til 1200 kr i byen. Så der er jeg med som adminstrator, alt under festival , jorden rundt osv er jeg med på :-) Idag er ungerne bare ikke voksne nok til at adminstrere 50K+ når de bliver 18.
--
#22
Master-Benz
Bruger Aspirant
09-02-2023 23:19

Rapporter til Admin
#0 Min søn har en traditionel børneopsparing, og en konto ved Nordnet (opsparing for mindreårige). Skulle jeg vælge i dag, ville jeg ikke vælge en traditionel børneopsparing. Nordnet muligheden giver dig muligheden for at bruge dit barns frikort. De har 4-5 fonde der alle bliver kapitalindkomstbeskattet - den slags dur kun til Pension, og virksomhedsbeskattet. Aldrig til privat brug. Men til børn er de til gengæld perfekte, for skatten bliver trukket fra dit barns frikort (som du selv skal aktivere hvis de er under 15). Nordnet fondene er alle akkumulerende og dækker flere lande i verden - du vælger selv. Du skal bare ikke vælge Danmark fonden som er aktieindkomsbeskattet. Fondene har også en meget lav omkostning - fra 0.2-0.5%. Så glem alt om hvilke ETFer og lignende du skal investere i. Det bliver alt for dyrt, når/hvis der skal veksles til euro eller dollar. Grunden til at jeg ikke ville vælge børneopsparing i dag er, at den er næsten umulig at flytte til andre banker - de vil simpelthen ikke have den, medmindre man flytter alle sine aktiver over i den pågældende bank - og så er deres gebyrer jo helt hen i vejret.
--
#23
Pendor
Mega Supporter
10-02-2023 10:56

Rapporter til Admin
#21 Min ældste søn fylder snart 14 og vi skal vælge om pengene skal bindes til han er 18 eller 21. Overvejer virkelig om vi skal låse dem til 21, har han så brug for penge til indskud, kørekort eller lignende, kan han låne dem af os indtil han fylder 21.
--
#24
GumpDK
Nørd Aspirant
10-02-2023 14:05

Rapporter til Admin
#22 bare lige en lille rettelse. Det er ikke barnets frikort der bliver brugt. Det er personfradraget, så det er ikke nødvendigt at aktivere frikortet. Og ja, mine børn har en kapitalindkomstbeskattet fond, deres frikort er ikke aktiveret, og de betalte ikke noget i skat sidste år... Og så er der andet der er kapitalindkomstbeskattet ud over Nordnets fonde.
--
#25
Master-Benz
Bruger Aspirant
11-02-2023 00:58

Rapporter til Admin
#24 Personfradrag er altså det samme som frikort. Skat skriver ellers, at hvis man vil bruge sit personfradrag for børn under 15, så skal frikortet frigives. Men det kan da være det er blevet ændret de sidste 2 år. Men mærkeligt, at du ikke ved at frikort og personfradrag er det samme - frikortet bliver bare brugt, så man bruger hele personfradraget først, før man betaler skat. https://skat.dk[...] Dine børn betalte jo sikkert ikke noget i skat, fordi der var underskud på alle markeder i 2022 ;) Ja, der findes da mange andre, men hvorfor bruge penge på at handle fonde der er dyre (ja, det koster jo minimum 29 kroner pr handel), og hvor omkostningerne som regel også er højere? Hvorfor købe udenlandske ETF'er i Euro eller Dollars og bruge penge på at veksle?
--
Sidst redigeret 11-02-2023 01:00
#26
MKMV
Megabruger
12-02-2023 12:35

Rapporter til Admin
Husk ved udenlandske etf'er at der kan være er kursrisiko og valutagebyr, medmindre man opretter og bruger pengene i den pågældende valuta.
--
#27
Fuller 8900
Monster Supporter
12-02-2023 13:14

Rapporter til Admin
Vi har ungernes i sparnord puljeafkast (pulje 2) Det har givet fint de sidste par år, dog minus 2022. Men tænker over tid det vil give helt fint de næste mange år fremad rettet.
--
#28
GumpDK
Nørd Aspirant
14-02-2023 09:20

Rapporter til Admin
#25 det er så ikke helt korrekt hvad du siger. Personfradraget er et beløb du ikke skal betale skat af. Uanset om det er ved lønindtægt eller andet. Frikortet bliver kun brugt ved lønindtægt. Hvis du kigger på titlen på dit link, så er den: "Fritidsjob og frikort". Så der er ikke behov for at bruge et frikort når der ikke er tale om lønindtægt. Og ja, som du siger så var der ikke meget overskud for 2022, og min formulering var så heller ikke korrekt. Hvad jeg mente var at de ikke har betalt skat i 2021, hvor der var en gevinst, men som jeg først har tjekket på deres opgørelse i 2022. Så det var kursgevinst for 2021. Jeg har haft været i telefonisk kontakt med skat for at tjekke at at deres frikort nu også var oprettet, netop fordi de er under 15 år, og damen fortalte mig for det at det var de ikke, men at det heller ikke var nødvendigt. Netop fordi frikortet kun er til lønindtægt.
--

Opret svar til indlægget: Børneopsparing uden om bank - ETF ?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE