Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Ur til 3500-5000 kr: 2016 update

Af Maxi Nørd kabsdk | 22-11-2016 21:22 | 6375 visninger | 49 svar, hop til seneste
Som nogle nok ved (5552 visningen i tråden, 100 kommentarer), oprettede jeg tidligere en tråd, hvor jeg efterspurgte et nyt ur i prisklassen 3500-5000 kr. Jeg fik mange gode bud, heraf mange "Jeg synes det ser godt ud"-mærker og mange mode-mærker, hvor man egentlig ikke får særligt meget for sine penge. Jeg har derefter valgt at investere i 2 ure: Steinhart ocean one green: Et ur i fantastisk kvalitet til prisen. Uret er produceret i Tyskland og sælges til 380 euro. Uret er en såkaldt "Homage" (Efterligning, men ikke en kopi) af Rolex Submariner. Uret er lavet i rustfrit stål, men en vægt på 192 gram med lænke. Uret er tryktestet til 30ATM, svarende til 300 meters dybde. Denne tryktest betyder dog ikke at man kan dykke ned i 300m, men at uret holder til et stillestående tryk i denne dybde. Glasset i uret er ridsefrit safirglas, hvilket vil sige, at glasset kun kan ridses af materialer af samme hårdhed som safir eller derover. Kransen på uret er lavet i "Kermit"-grønt aluminium, som med et fast klik kan drejes 360° rundt, fordelt på 120 klik. Viserne er lavet i bedste Rolex-stil med en fantastisk lumen, der nemt lyser op i mørke. Lænken er lavet børstet stål, med undtagelse af spænde-sikringen, som er udført i poleret stål. Meget upraktisk. Ridses nemt ved brug. Urværket er et Schweizisk automatisk urværk, ETA-2824-2, som tikker 8 gange i sekundet, svarende til 28800 tik i timen. Uret taber/vinder ca. 10 sekunder i døgnet ved moderat brug (12 timer dagligt). Alt i alt er det dog et fantastisk ur med sans for detaljer, både på kassen og på urskiven. Til 380€ nægter jeg at tro der findes bedre med samme kvalitet og sans for detaljer. Link: https://www.steinhartwatches.de[...] Findes også med SORT krans. Christopher Ward C60 Trident Pro 600: Min næste investering er anbefalet af brugeren Nuxx. Uret ankom I går, hvorfor jeg ikke kan give en fuld vurdering af uret, men kun en overfladisk gennemgang. Det drejer sig om Christopher Ward C60 Trident Pro 600 Uret har en listepris på 660£, svarende til 5741 kr. De havde dog for nyligt 30% rabat, hvilket gav en pris på 461£, svarende til 4000 kr., altså 1000 kr. Mere end ovenstående Steinhart. Mens Steinhart Ocean One er en Homage, C60 trident har sit eget unikke design. Jovist, der er lånt hist og her, men designet er unikt. Som det i navnet indgår, er uret tryktestet til 600m, hvor Steinhart kun er tryktestet til 300. Når uret tages i hånden er kvaliteten nøjagtig den samme som Steinhart. Urkasse er udført i rustfrit stål, hvor glasset er safirglas. Lænken er udført i børstet stål hele vejen igennem. Viserne er unikke og afspejler urets type, nemlig et dykkerur. Lumen er stærk og holder lyset godt. Kransen er keramisk, hvilket er meget hårdere (Men også mere skrøbeligt og dermed mere modtageligt over for slag) og rigtig "Ridseafvisende". Den har ligeledes 120 klik som går 360 grader rundt. På lænke har uret stort set samme vægt (Og følelse) som Steinhart Ocean One. Urværket er ligeledes et ETA-2824-2 og har samme specifikationer som Steinhart. Link: https://www.christopherward.co.uk[...] Konklusion: Alt i alt er det begge fine ure, som hver har deres træk. Kvaliteten er stort set identisk og urene har samme præcision hvad angår tid. Begge sælges til en pris, som er til at betale. Jeg ville derfor til hver en tid vælge et Steinhart, da det kan fåes til 3000 kr. Christopher Ward udfører dog flere "Dresswatches", hvor Steinhart har gode homage-ure. Det næste køb bliver et Steinhart Ocean Vintage GMT, en moderne homage af Rolex Explorer. https://www.steinhartwatches.de[...]
--
I5 2500K@4,5 Ghz, ASUS 670 DCII, Corsair CX750, Corsair Vengeance 1600 Mhz, Corsair 750D, ASUS P8Z77 V-LE Plus, Samsung 830 128 GB, Swifttech H220
#1
Laust
Mega Nørd
22-11-2016 21:32

Rapporter til Admin
Tillykke med begge. Har selv et Steinhart Ocean Black DLC og ja det er rigtigt fine ure. https://www.steinhartwatches.de[...]
--
#2
-matrixz-
Mega Supporter
22-11-2016 21:40

Rapporter til Admin
#0 Synes du skal gå efter et mærke med Horologisk historie "næste gang". Ingen tvivl om Steinhart er fint til prisen, men homeage ure er bare et No go for en ?rigtig ur enthusiast. Synes du skal tage op til din lokale AD og prøve et submariner og begynde og sparer op. har lige købt et 14060m og tro mig det er pengene værd.
--
#3
kabsdk
Maxi Nørd
22-11-2016 21:47

Rapporter til Admin
2# Jeg er entusiast i ure, forstået på den måde at jeg er glad for godt håndværk, såvel som små fine detaljer. Jeg kommer aldrig i livet til at fyre 50.000 af på et ur. Om det så var ejet af Napoleon selv ville det ikke have interesse. For mig er et ur ikke en investering. Det er et værktøj, som forhåbentlig skal holde i mange år. Min far ejer et gammelt Maurice Lacroix som har holdt i 25 år. Men et ur til 50.000 skal ikke slides op. Et ur til 3.000 ville jeg intet have imod at slide op. Jeg vil næsten vove at påstå at Rolex og Steinhart er sammenlignelige på flere punkter. Jovist, kvaliteten er en anden, men ikke 20 gange så meget som Steinhart. Jeg ærger mig over at folk køber dyre Festina og Invicta guld-ure. En Toyota er stadigvæk en Toyota, selvom den har nye fælge og fin maling
--
I5 2500K@4,5 Ghz, ASUS 670 DCII, Corsair CX750, Corsair Vengeance 1600 Mhz, Corsair 750D, ASUS P8Z77 V-LE Plus, Samsung 830 128 GB, Swifttech H220
--
Sidst redigeret 22-11-2016 21:49 af KristianSlot
#4
P.Nutz
Elitebruger
22-11-2016 22:02

Rapporter til Admin
Forstår virkelig ikke at du vælger et ur som er en kopi af Rolex. Hvad er det lige du opnår ved det? (Spørger fordi jeg virkelig er nysgerrig)
--
6700K - GTX 1070 - 1440p
#5
kabsdk
Maxi Nørd
22-11-2016 22:07

Rapporter til Admin
4# Du læste ikke helt indlægget. Det er ikke en kopi. Uret udgiver sig ikke for at være noget det ikke er. Det er et Steinhart. Hvis folk spørger om det er et Rolex får de pænt at vide at det er et Steinhart. Svaret er helt simpelt, at jeg godt kan lide designet :) Men at jeg ikke vil give 50.000 for et ur, som skal forsikres for mere end min Mors gamle bil og så alligevel ligge i en bankboks. Som jeg skrev i 0# er mit argument for Steinhart kun prisen. Kvalitetsmæssigt ligger både Christopher Ward og Steinhart på samme niveau, men hvorfor give 1000 mere for et produkt af samme kvalitet? :) Jeg ville ikke have det godt med at slide et ur til 50.000 op i dagligt brug. Og så ville blandingen mellem mine discount-jeans og mit Rolex se lidt sjovt ud. Jeg ville heller ikke være tryg ved at køre en Rolls royce til 3 millioner, men en Mercedes til 400.000 går nu nok lige. DERUDOVER er designet af præcis Submariner modellen heller ikke beskyttet, da udseendet dateres længere tilbage end Rolex produktion. Uret blev brugt af frømand lang tid før. Rolex er så bare specifikt kendt for lige netop den model. En Homage er lovlig, en kopi er ulovlig
--
I5 2500K@4,5 Ghz, ASUS 670 DCII, Corsair CX750, Corsair Vengeance 1600 Mhz, Corsair 750D, ASUS P8Z77 V-LE Plus, Samsung 830 128 GB, Swifttech H220
--
Sidst redigeret 22-11-2016 22:11 af KristianSlot
#6
-matrixz-
Mega Supporter
22-11-2016 22:11

Rapporter til Admin
#3 Nu kan de også købes noget billigere end 50.000,- Et submariner er et verdensklasse beater ur, mit det ryger med på stranden, på løbeturen osv. Og værkerne er ufatteligt modstandsdygtige, langt mere end et standard ETA, ligeså bliver service overholdt holder uret evigt. Et Steinhart ligner et rolex som en Fiat ligner en Ferrari. Maurice lacroix var et godt eksempel på et ur du kunne have fået for omkring de 4.000 (brugt) som havde været noget helt andet. Faktisk var mit første ur et Maurice Lacroix Miros diver med blå skive. :)
--
#7
N1wec
Gigabruger
22-11-2016 22:17

Rapporter til Admin
Tillykke med dem. Var selv i samme situation som dig, netop mellem Ocean 1 og CW Trident. Endte dog med et helt tredje ur, da jeg havde mulighed for at prøve det og faldt pladask for det. Var lidt skeptisk overfor Steinhart og deres design, men det er ganske enkelt bare et homage og valgte det fra af den simple grund, at det var ''for'' stort. CW kom jeg aldrig rigtigt tilbage igen, da jeg ledte mest efter 40-41mm. Så det blev til et Certina DS 2 Chrono LE, da jeg bedre kunne lide de 41mm frem for hhv. 42 og 43mm. Har haft mekaniske ure og har stadig et enkelt, men det blev så til et kvarts denne gang - og jeg har ikke fortrudt det på nogle måder. https://www.goldentime.dk[...]
--
#8
kabsdk
Maxi Nørd
22-11-2016 22:18

Rapporter til Admin
6# Steinhart ligner Rolex som en Mercedes ligner en Ferrari. En Fiat ville vel i dette tilfælde være være et Invicta Diver (Ca. 1000 kr.) Med Submariner design. Jeg anmeldte disse ure (og har selv købt disse ure) fordi det henvender sig til normale mennesker. Og uanset hvor meget du argumenterer imod er et Rolex ur en luksuriøsitet som kun de færreste har råd til (Prioriteringer, i know, men børn, hus og bil kommer ved først). Jeg er en ganske almindelig studerende med en lav indkomst, hvorfor dette fantastiske ur er mit valg. Hvorfor putter man alufælge på en billig Golf når man kan spare op til en der er dyrere? Den holder længere og motoren kører bedre hvis service bliver overholdt
--
I5 2500K@4,5 Ghz, ASUS 670 DCII, Corsair CX750, Corsair Vengeance 1600 Mhz, Corsair 750D, ASUS P8Z77 V-LE Plus, Samsung 830 128 GB, Swifttech H220
#9
Ranger84
Ultra Supporter
22-11-2016 22:33

Rapporter til Admin
OT: Står selv og kigger efter et smykke/ur. Vil ikke give en bondegård. har kigget på mærket Seiko, nogle som kender til dette mærke? Det ur jeg har kigget på ligger også på de 3-4000,-
--
ASUS Deluxe II(X99) - i7 6850K - H115i - 64Gb TridentZ 3200Mhz (CL14) - AX860i - 512GB M.2 950 Pro - 1TB S-EVO 850 MSI 1080 Gaming X
#10
kabsdk
Maxi Nørd
22-11-2016 22:37

Rapporter til Admin
9# Seiko er fint, godt håndværk. Men hvis du endelig vil af med 3000-4000, så læs mit indlæg i 0#. Send gerne en PB
--
I5 2500K@4,5 Ghz, ASUS 670 DCII, Corsair CX750, Corsair Vengeance 1600 Mhz, Corsair 750D, ASUS P8Z77 V-LE Plus, Samsung 830 128 GB, Swifttech H220
#11
Christian88
Ultra Supporter
22-11-2016 22:38

Rapporter til Admin
#3 For mig er et ur ikke en investering. Det var da ellers det som du skrev i dit oprindelige indlæg.
--
#12
Kaasje
Guru
22-11-2016 22:39

Rapporter til Admin
Godt at se at du er tilfredse med dem. Tillykke med dem :-) Det er i sidste ende det absolut vigtigste. Når det så er sagt, bider 2 ting fast i mig: "Uret taber/vinder ca. 10 sekunder i døgnet" AV! Det skulle gerne ligge på omkring 3 sekunder, selv for et ur i den prisklasse. ;-) "Til 380€ nægter jeg at tro der findes bedre med samme kvalitet og sans for detaljer." Åh du skulle bare vide! Gode ure behøver slet ikke at være så dyre som folk går og tror. Jeg mener også at det blev nævnt i din sidste tråd, men mærker som eks. Seiko laver komplet in-house ure, til priser fra 1000kr op til 30.000kr. De er i alle prislejer automatik, og allerede fra 3.000krs linjen er der kræset så meget om uret at man tror det er løgn.. De er bestemt ikke de eneste om dette, men en generel regel for homage og andre mærker der forsøger at være noget de ikke er (ikke for at kalde det et kopiur) de mangler i værket. Især hvis du sender det til service, vil du sætte din urmager på en lidt træls opgave. Hvis du nogensinder kommer forbi djævleøen, må du lige kigge forbi, af to årsager. Jeg vil super gerne vise dig nogle gode huskeregler, og eksempler på forskelle på billige ures kvalitet, værkhistorie og lign. Og så vil jeg da gerne se dem i person ;-) #9 Hvilken model er det præcis du har kig på?
--
*(Foreveralone face)* Ultimate goal: More bacon! And cola. Thats it. Oh, and Cocio. OOOH, and potato chips.
--
Sidst redigeret 22-11-2016 22:40
#13
Ranger84
Ultra Supporter
22-11-2016 22:45

Rapporter til Admin
12# Tak for lidt feedback mht. Seiko. Undskyld for det dårlige billede. Men dette Seiko ur er hvad jeg har kigget på: https://i.imgsafe.org[...]
--
ASUS Deluxe II(X99) - i7 6850K - H115i - 64Gb TridentZ 3200Mhz (CL14) - AX860i - 512GB M.2 950 Pro - 1TB S-EVO 850 MSI 1080 Gaming X
#14
Kaasje
Guru
22-11-2016 23:00

Rapporter til Admin
#13 Det er et quartzur, så du kommer ikke til at skulle tænke på andet end at skifte batteri en gang hvert 5' år. Tilgengæld et af de bedre quartzværker. Det eneste jeg ville sikre mig, var at det var safirglas. Hvis ja, er det rent og skær op til hvad du syntes om det. :-) Det er ihvertfald ikke et dårligt ur. Modellen er i Seikos Chronograph Bigdate lineup.
--
*(Foreveralone face)* Ultimate goal: More bacon! And cola. Thats it. Oh, and Cocio. OOOH, and potato chips.
#15
kabsdk
Maxi Nørd
23-11-2016 06:19

Rapporter til Admin
12# Læs evt. Her: http://www.chronocentric.com[...]
--
I5 2500K@4,5 Ghz, ASUS 670 DCII, Corsair CX750, Corsair Vengeance 1600 Mhz, Corsair 750D, ASUS P8Z77 V-LE Plus, Samsung 830 128 GB, Swifttech H220
#16
Ranger84
Ultra Supporter
23-11-2016 07:12

Rapporter til Admin
#14 Skrevet pm for ikke at fylde tråden med mine spørgsmål. :)
--
ASUS Deluxe II(X99) - i7 6850K - H115i - 64Gb TridentZ 3200Mhz (CL14) - AX860i - 512GB M.2 950 Pro - 1TB S-EVO 850 MSI 1080 Gaming X
#17
kabsdk
Maxi Nørd
23-11-2016 07:47

Rapporter til Admin
12# Derudover tror jeg ikke urmageren sættes på en træls opgave :) Det er trodsalt et ganske almindeligt og umodificeret ETA-2824-2. Nøjagtigt ligesom ved Christopher Ward. Min grund til købet af Christopher Ward-uret var sådan set at se forskellen mellem urene. Og udover designet er der faktisk ikke nogle reelle forskelle. Overhovedet. Mit næste ur bliver enten: Steinhart Ocean vintage GMT Tissot Visodate Seiko Sarb, Sarg eller Sarx. Alle fine ure med et fantastisk in-house værk til den pris. Problemet med disse er, at de skal bestilles fra Ebay eller Amazon. De forhandles ikke i DK til en ordentlig pris. De 3 sidst nævnte fra Seiko ligger i DK fra 3900 og op. Ellers hedder det import og 25% oveni til skattefar. Og så er vi jo væk fra de 3000 kr. Hvilket netop var pointen med indlægget. Til prisen er Steinhart fantastisk. Den eneste grund til den lave pris er vel, at designet og detaljerne er identiske med et ur, der allerede er produceret
--
I5 2500K@4,5 Ghz, ASUS 670 DCII, Corsair CX750, Corsair Vengeance 1600 Mhz, Corsair 750D, ASUS P8Z77 V-LE Plus, Samsung 830 128 GB, Swifttech H220
--
Sidst redigeret 23-11-2016 07:49 af KristianSlot
#18
Pendor
Semi Supporter
23-11-2016 08:32

Rapporter til Admin
Nu spørger jeg sikkert helt vildt dumt, men hvorfor har du købt 2 ure!?
--
#19
kabsdk
Maxi Nørd
23-11-2016 08:34

Rapporter til Admin
18# Hvorfor har man flere forskellige smykker, bælter, slips eller andet? :) Det er for at kunne variere mellem flere ting. Derudover taber ure i denne prisklasse knap så meget i værdi. Mit Steinhart går nemt for 2400-2500 i en ur-gruppe på Facebook, og ligeledes Christopher Ward taber heller ikke meget. Måske 600 kr. Disse ure er i fåtal og sælges sjældent brugt. Og du får meget for pengene, så selv 600 kr. er en besparelse
--
I5 2500K@4,5 Ghz, ASUS 670 DCII, Corsair CX750, Corsair Vengeance 1600 Mhz, Corsair 750D, ASUS P8Z77 V-LE Plus, Samsung 830 128 GB, Swifttech H220
#20
nuxx
Monster Nørd
23-11-2016 08:41

Rapporter til Admin
Jeg vil nu bestemt mene at blot 1000,- mere for: Et originalt design med så meget større vandtæthed og keramisk krans, fra et efterhånden ret respekteret mærke med sin egen profil, er et røverkøb...
--
Fun: 4790K, Impact VII ITX, 780Ti SC, 8GB@2133, NCASE M1 #193, 500GB SSD, SFX Gold, 30" U3011 Work: 4790K/GTX970 Hackintosh + 34" U3415W, 15" MBPr
#21
kabsdk
Maxi Nørd
23-11-2016 08:49

Rapporter til Admin
20# Det var det satme også! 30% off, 462 pund. Jeg tilkøbte en rem med "Bader-buckle" for 69 pund og fik som undskyld for problemer på hjemmesiden yderligere 30 pund rabat
--
I5 2500K@4,5 Ghz, ASUS 670 DCII, Corsair CX750, Corsair Vengeance 1600 Mhz, Corsair 750D, ASUS P8Z77 V-LE Plus, Samsung 830 128 GB, Swifttech H220
#22
-={Squize}=-
Supporter
23-11-2016 09:02

Rapporter til Admin
#9 Seiko har for mig, været et super ur til pengene. Købte et Seiko Arctura Kinetic i 2004 til ca. 4500-5000kr og bruger den hver dag fra jeg står op til jeg går i seng. Den har aldrig været til reperation, remmen er har en del ridser men ingen hakker. Og glasset har ikke en eneste ridse, selvom jeg har den på til alt, inkl. fliselægning, brug af vinkelsliber mm. https://www.google.dk[...]
--
Sidst redigeret 23-11-2016 09:03
#23
Maruchin
Monsterbruger
23-11-2016 09:10

Rapporter til Admin
#0 Mener du ikke ± 10 sekunder om måneden? Det andet lyder virkelig skørt.
--
#24
kabsdk
Maxi Nørd
23-11-2016 09:24

Rapporter til Admin
23# Læs evt. det link jeg sendte til 12#. Automatiske ure er upræcise. Selv Rolex, Breitling og andre mærker som har certificering kan tabe og/eller vinde op til 4-6 sekunder om dagen
--
I5 2500K@4,5 Ghz, ASUS 670 DCII, Corsair CX750, Corsair Vengeance 1600 Mhz, Corsair 750D, ASUS P8Z77 V-LE Plus, Samsung 830 128 GB, Swifttech H220
#25
P.Nutz
Elitebruger
23-11-2016 09:34

Rapporter til Admin
Der er typisk forskel på hvor meget de må tabe og vinde per døgn. Min Seamaster med 8500 værk vinder et par sekunder per døgn og grænsen er -1/+11 seconds per døgn ifølge Omegas hjemmeside. https://www.omegawatches.com[...]
--
6700K - GTX 1070 - 1440p
#26
kabsdk
Maxi Nørd
23-11-2016 09:37

Rapporter til Admin
25# Så er det jo så ikke COSC-certificeret. For at kunne COSC-certificeres skal den overholde standarden, som er -4/+6 sekunder i døgnet http://www.cosc.swiss[...]
--
I5 2500K@4,5 Ghz, ASUS 670 DCII, Corsair CX750, Corsair Vengeance 1600 Mhz, Corsair 750D, ASUS P8Z77 V-LE Plus, Samsung 830 128 GB, Swifttech H220
#27
P.Nutz
Elitebruger
23-11-2016 10:24

Rapporter til Admin
#26 Min fejl, læste under forkert FAQ punkt. Typisk ligger Omega på -1/+6 ifølge dem selv.
--
6700K - GTX 1070 - 1440p
#28
Maruchin
Monsterbruger
23-11-2016 10:26

Rapporter til Admin
#23 Ah derfor. Grunden til at jeg tænkte, at det var en fejl, er at mit gamle Citizen ur har ±15 sekunder om måneden :) Men hvis det er mekanisk, så er det selvfølgelig derfor. Edit: Jeg gætter på at alle i ur-elskere har set Patek Philippes grand master chime video, men hvis ikke så giv den et kig! :) https://www.youtube.com[...]
--
Sidst redigeret 23-11-2016 10:28
#29
AndersRose
Elitebruger
23-11-2016 10:50

Rapporter til Admin
@OP Hvad med vintage ure fra f.eks. Omega? :) Eller er du mere til nyt? Jeg har selv købt et super fint Omega 200M Pre-bond til lige omkring de 5k :)
--
Macbook Air - 11,6" - 4GB RAM - 256GB SSD - i5DC - HD4000 Alienware M14x R1 - 14" - 8GB RAM - 160GB SSD - i7QC - GT555M
#30
Ranger84
Ultra Supporter
23-11-2016 11:52

Rapporter til Admin
28# Hold da kæft... Så bliver det benyttet kærlighed! Fandeme flot! :)
--
ASUS Deluxe II(X99) - i7 6850K - H115i - 64Gb TridentZ 3200Mhz (CL14) - AX860i - 512GB M.2 950 Pro - 1TB S-EVO 850 MSI 1080 Gaming X
#31
Kussæ!
Semi Supporter
23-11-2016 12:43

Rapporter til Admin
Morer mig lidt over at du lovpriser Steinhart, samtidig med at du har travlt med at bashe f.eks. Invicta Diver. Uden tvivl er der nogle bedre dele i et Steinhart (Det koster så også 3½ gange så meget), men at sige at Steinhart ligner Rolex som Mercer ligner Ferrari, hvor Invicta ligner, som Fiat ligner Ferrari, er noget værre vrøvl. Begge ure ligner, ved første øjekast, et submariner, og det er så det. Begge er lavpris homages. Der er ingen grund til at snobbe opad.
--
#32
kabsdk
Maxi Nørd
23-11-2016 13:13

Rapporter til Admin
31# Jeg må da se det lige som jeg vil :) Jeg ser ikke Steinhart som "En lavpris homage". Du får jo netop noget for pengene hos Steinhart. Ja, det er da stadig en kopi, men jeg ville selv uden tvivl mene, at et ægte submariner ikke er 10-12 gange mere værd end et Steinhart. Invicta ser jeg som en billig mulighed for profit på andet design med lav kvalitet, mens Steinhart er et "Microbrand", som få faktisk går ud og køber. De spiller på oprindeligt design i god kvalitet med automatisk schweizisk urværk
--
I5 2500K@4,5 Ghz, ASUS 670 DCII, Corsair CX750, Corsair Vengeance 1600 Mhz, Corsair 750D, ASUS P8Z77 V-LE Plus, Samsung 830 128 GB, Swifttech H220
--
Sidst redigeret 23-11-2016 13:19 af KristianSlot
#33
Kussæ!
Semi Supporter
23-11-2016 13:54

Rapporter til Admin
#32 Det må du da så absolut? Er da ret sikker på at jeg ikke har forbudt dig noget? :) Ligesom jeg så må more mig over den holdning ;) Fint, så er det et højpris homage... Stadig et homage. Ja, du får noget for pengene. Ligesom du også gør ved et Invicta som koster under en tredjedel af Steinhart'et. Men jeg kan forstå at det er dig der sætter grænsen for hvornår at et homage er god stil og value for money, og hvornår det ikke er, så der er vel ingen grund til er koge mere suppe på den. xD
--
#34
Ranger84
Ultra Supporter
23-11-2016 14:43

Rapporter til Admin
33# Fra #32 - "Jeg ser ikke..." "Men jeg ville selv uden tvivl mene..." "Invicta ser jeg..." - Det er vel kun subjektive meninger 32# kommer med? Fra 33# "Men jeg kan forstå det er dog som sætter grænserne..." Helt seriøst, tag nu en lykkepille og lad hver at hak på hinanden...
--
ASUS Deluxe II(X99) - i7 6850K - H115i - 64Gb TridentZ 3200Mhz (CL14) - AX860i - 512GB M.2 950 Pro - 1TB S-EVO 850 MSI 1080 Gaming X
#35
Kaasje
Guru
23-11-2016 20:23

Rapporter til Admin
Nu kom jeg lidt sent ind i samtalen igen, men: #15 Aldrig, aldrig, aldrig bare post et link uden sammenhæng. Jeg ved udemærket godt hvordan et ur skal slå, jeg arbejder trodsalt med det 7 timer om dagen. Din side giver mig endda ret i mine udtalelser. Der står et typisk ur i din klasse skal ligge på omkring 2-sekunders tab, men typisk rammer 5. Dit rammer 10. Nu må du ikke tage det som om at jeg kalder det for lort, for det er normalt med ure i den prisklasse, og det kan fikses ved et service hos din lokale urmager, men det er vigtigt at du ikke tror 10sekunders tab i døgnet er acceptabelt på et nyt ur. Det er årsagen til at man køber dyrere ure bl.a. De bliver lavet med en højere standard for tidstab. #24 Og ure fra Omega og Rolex, må IKKE sendes ud med tab på 6 sekunder i døgnet, så skal de ind og ordnes så de går inden for de respektable grænser. Mit ur i samme prisklasse som dit homage taber 5 sekunder i døgnet, og det er i overkanten. #28 Nej, der er ikke nogle automatikure der kun taber 15 sekunder på en måned. Selv ure i millionklassen ligger på højere.
--
*(Foreveralone face)* Ultimate goal: More bacon! And cola. Thats it. Oh, and Cocio. OOOH, and potato chips.
#36
Lommelygte
Maxi Supporter
30-12-2016 13:25

Rapporter til Admin
Har netop købt et C60 Trident Pro med 30% rabat hos CW ;-) https://www.christopherward.co.uk[...] https://www.christopherward.co.uk[...] Man skal være hurtig.
--
Lommelygte: +8/-0 (#321, #327, #762, #1617, #2362, #2474, #2641, #2707)
#37
nuxx
Monster Nørd
30-12-2016 13:35

Rapporter til Admin
#36 det er også en fed model...
--
Fun: 4790K, Impact VII ITX, 780Ti SC, 8GB@2133, NCASE M1 #193, 500GB SSD, SFX Gold, 30" U3011 Work: 4790K/GTX970 Hackintosh + 34" U3415W, 15" MBPr
#38
Lommelygte
Maxi Supporter
30-12-2016 13:39

Rapporter til Admin
#37 Er vild med det. Det er så stilrent.
--
Lommelygte: +8/-0 (#321, #327, #762, #1617, #2362, #2474, #2641, #2707)
#39
nuxx
Monster Nørd
30-12-2016 13:41

Rapporter til Admin
#38 går selv en hel del med deres C700: https://s-media-cache-ak0.pinimg.com[...]
--
Fun: 4790K, Impact VII ITX, 780Ti SC, 8GB@2133, NCASE M1 #193, 500GB SSD, SFX Gold, 30" U3011 Work: 4790K/GTX970 Hackintosh + 34" U3415W, 15" MBPr
#40
Lommelygte
Maxi Supporter
30-12-2016 13:50

Rapporter til Admin
#39 Det er også fedt. Havde jeg også kigget lidt på. Næste ur må blive et Oris Aquis Date Blue ;-) http://www.jomashop.com[...]
--
Lommelygte: +8/-0 (#321, #327, #762, #1617, #2362, #2474, #2641, #2707)
#41
Kjærulff
Semi Supporter
30-12-2016 22:28

Rapporter til Admin
Rigtigt flotte ure. Men jeg kan ikke lige læse nogen steder hvilke APPS de kan køre? Godt nytår
--
ASUS Z97-AR | Intel Core i5-4690K@4,4GHz | ASUS GTX 980 4GB STRIX | 8GB RAM G.Skill Trident X 2400MHz CL10 | Samsung EVO 500GB SSD
#42
Commodore64
Juniorbruger
30-12-2016 22:29

Rapporter til Admin
kedelig indgangsvinkel du har fået! du har valgt 2 af de mest overfladiske brands overhovedet.
--
#43
Polloloco
Guru
30-12-2016 22:48

Rapporter til Admin
Sorry for tråd-jacking jeg er brændt varm på det enkle design af Tag Heuer Carrera Automatic (uden dykker-dikkedarer), men kunne godt se mig selv med et Ward-ur (eller Tissot-prisklasse) http://www.urvaerket.dk[...] kender nogen til noget? Ved godt det er lidt kedeligt, men sådan er jeg ;) @OP tillykke med urene. Er klart mest til nummer to, alt taget i betragtning.
--
Installerer opdatering 39 af 76 - sluk ikke din spand! Error -18 unknown...
--
Sidst redigeret 30-12-2016 22:50
#44
kabsdk
Maxi Nørd
30-12-2016 23:03

Rapporter til Admin
42# Du skal være velkommen til at donere til PayPal så jeg kan købe er dyrere ur med mere historie :) Skal jeg vælge et mere "Dybdegående" brand får jeg nok ikke lige så meget for mine penge
--
I5 2500K@4,5 Ghz, ASUS 670 DCII, Corsair CX750, Corsair Vengeance 1600 Mhz, Corsair 750D, ASUS P8Z77 V-LE Plus, Samsung 830 128 GB, Swifttech H220
--
Sidst redigeret 30-12-2016 23:05 af KristianSlot
#45
Kaasje
Guru
30-12-2016 23:20

Rapporter til Admin
#42 mærket er sgu da næsten fuldstændigt ligemeget, så længe han kan lide dem. Han kender historien bag mærkerne nu, så er valget op til ham. #43 Hvad snakker du om? Det er sgu' da et fedt ue ;-) Du går aldrig helt galt med et Carrera. Det gør du for den sags skyld heller ikke med Tissot, som laver i min optik fede ure i den prisklasse. Alt efter hvor meget du kan bøje dig i prisen så tjek lige Seikos modeller ud. Både deres Presage, Spring Drive,Astron og især, Grand Seiko, som jeg tror du ville kunne lide. Grand Seiko urene er lavet efter vanvittige standarder, og alting er simpelthen perfekt ved dem. Det er standarder og principper i samme klasse som Rolex.
--
*(Foreveralone face)* Ultimate goal: More bacon! And cola. Thats it. Oh, and Cocio. OOOH, and potato chips.
#46
nuxx
Monster Nørd
31-12-2016 00:26

Rapporter til Admin
#43 det her Tissot minder meget om tag-heueret, de bruger enddog samme ETA urværk (blot med day felt)! https://m.goldentime.dk[...] ...så skal du bare have fat i en lænke hvis det er det. Jeg synes det er mega sprødt til prisen: http://www.mus-watch.com[...]
--
Fun: 4790K, Impact VII ITX, 780Ti SC, 8GB@2133, NCASE M1 #193, 500GB SSD, SFX Gold, 30" U3011 Work: 4790K/GTX970 Hackintosh + 34" U3415W, 15" MBPr
#47
kedde2005
Super Supporter
31-12-2016 09:42

Rapporter til Admin
Fede ure i alle nævner i denne tråd omend nogle er meget dyrere end hvad jeg har råd til :D .. Jeg har selv overvejet at vil til at gå med ur igen.. Var i en urmagerbutik i Kolding storcenter i går og blev præsenteret for disse to ure.. Hvad kan i sige om dem? Udover hvad jeg selv har iagttaget. Spørger til råds da det lidt føltes som om at sælgeren virkelig forsøgte at få mig til at købe noget samme dag.. Det er også lidt svært at sætte en pris grænse synes jeg.. Tror 5k er MAX gerne billigere selvfølgelig. Calvin Klein ur. Batteridrevet er et plus for mig (mere præcis?). Kan godt lide designet. Meget enkelt. Er måske lidt for stort(?) kun mineral glas og lav følsomhed for vand. Og kan et tøjmærke lave ure?? http://www.urvaerket.dk[...] Virker meget mere high end. Schweizisk. Pænere "rem" da den er af stål. Har både dato og dag (+) flydende sekundviser (stort +) bedre følsomhed for vand. Safir glas. Desværre et automatisk(ikke præcis og skal "holde det i gang" ift batteri og synes at time og minutviseren er lidt forkerte med den spids i enden.. http://www.urvaerket.dk[...] Kigger jeg helt forkert på ure eller fik jeg dårlig vejledning af sælgeren i urmagerbutikken? Skal siges jeg er helt grøn. Sidste ur jeg havde var et LEGO da jeg var lille xD
--
#48
Polloloco
Guru
31-12-2016 10:40

Rapporter til Admin
#45-46 tusind tak for inspiration!
--
Installerer opdatering 39 af 76 - sluk ikke din spand! Error -18 unknown...
#49
nuxx
Monster Nørd
31-12-2016 11:18

Rapporter til Admin
#47 CK uret er lavet af Fossil, lige som D&G, Armani, Michael Kors, Police osv... Et såkaldt "fashion watch" der mere eller mindre er rent branding og intet substans. Dårlig konstruktion (mineralglas f.eks) og vil ikke se fedt ud efter et år eller to når det er mega ridset allevegne. Køb hellere er godt Seiko eller junghans så. Det er fair nok at du ser mekanisk urværk som et minus... Det er svært st følge for os andre der netop synes noget af det der er fedt ved ure er det tekniske... Og at der sidder et virvar af tandhjul og måler tiden for os indkapslet på håndledet. Hvis du skal bruge et instrument til tidsmåling - så køb et digitalur... Hvis du derimod ser uret som et smykke - så må du jo afgøre hvad der klæder dig bedst... En generisk plasticskive med visere, eller schweitzisk præcisionshåndværk (jojo mange af delene er nok skåret i Kina... Men anyway!). Mht optrækket - så går uret fint hvis du blot har det på nogle timer hver dag... Og at det skal stilles en gang i mellem er altså en del af charmen ...ikke ligefrem en stor udfordring/gene. Min holdning er selvfølgeligt klart farvet... det rigtige ur i sidste ende er det du synes er fedest at have på. Uanset hvad der så er mest value eller respekt i fra urnørder.
--
Fun: 4790K, Impact VII ITX, 780Ti SC, 8GB@2133, NCASE M1 #193, 500GB SSD, SFX Gold, 30" U3011 Work: 4790K/GTX970 Hackintosh + 34" U3415W, 15" MBPr
--
Sidst redigeret 31-12-2016 11:19

Opret svar til indlægget: Ur til 3500-5000 kr: 2016 update

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE