Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Stifte et selskab. Holding og DK eller EU?

Af Ny på siden olenielsen | 18-07-2019 00:45 | 1751 visninger | 14 svar, hop til seneste
Hej gutter. Til dem der har CVR og firmaer og driver virksomhed har lige lidt spørgsmål til jer. Er i gang med at udarbejde en forretningsplan med alt hvad dertil hører, og forsøger at underbygge alle punkterne så godt jeg kan. Men tænker hvordan pokker finder man ud af hvad den mest fordelagtige selskabskontruktion er? Hvis nu man har i tankerne at der skal være flere driftselskaber med flere forskellige forretningsområder(de fleste hvis ikke alle detail dog), er Holding så altid vejen frem? For at optimere feks skattebetaling, beskytte sig imod kreditorer og sikre fremtidig fleksibilitet? Og har i andre overvejet eller har i holding i andre lande i EU? Kan læse mig lidt frem til at der er noget der hedder sambeskatning feks med Malta, men at man så rent fysisk skal bo der(ledelsen af holding), ellers er holding skattepligtig i Danmark hvor driften hører hjemme. Hvordan får man den rette konstruktion til at begynde med? Udover at betale i dyre domme for at hyre nogle rådgivere og eksperter, gør jeg så ikke klogest i at finde nogle samarbejdspartnere der også har samme visioner og forretningsidéer som mig som vil arbejde sammen med mig, så vi kan udnytte vores komptencer og knowhow bedre?
--
#1
mrKayne
Nørd Aspirant
18-07-2019 05:24

Rapporter til Admin
Kan anbefale gruppen "Iværksætter Netværk" på Facebook. Der sidder folk med alle mulige kompetencer, der sagtens kan svare på dine spørgsmål. Men tænk dig om: Hvis ikke du har erfaring eller nogen idé indenfor netop dét her område, så kan det godt være du skal betale en konsulent med ekspertise indenfor hvad du søger. Især hvis det skal være så stort, som du lægger op til. Umiddelbart lyder det fornuftigt at oprette et holdingselskab, der så ejer de forskellige driftselskaber.
--
#2
olenielsen
Ny på siden
18-07-2019 12:43

Rapporter til Admin
@MrKayne Den har jeg også været medlem af før, og den skal jeg også bruge fremadrettet. Virker klart som den bedste gruppe på Internettet. Bruger også Amino pt. Regner også med at finde netværk og partnere de 2 steder, og så kombinere det med folk man møder ude i virkeligheden. Kan se at driftsselskab altid bliver beskattet de 22% som selskabsskatten er pt. Troede fejlagtigt at bare man placerer og bor over 180 dage i et lavt beskattet EU-Land så slap man helt for selskabsskat eller betaler max 5% feks i Luxembourg. Kan godt se at driften er skattepligtig før holding kommer ind i billedet. Nå men ellers i andre med holdingselskaber er det ikke altid en god idé som udgangspunkt hvis man har mere end feks 50.000kr i omsætningsudsigt pr år, at lave denne konstruktion?
--
#3
Thomas
BOFH
18-07-2019 13:54

Rapporter til Admin
For at være ærlig så synes jeg det lyder som om du bruger alt for meget tid på at tænke skat, når du måske hellere skulle tænke forretning. At lave en konstruktion som den du har gang i lyder som overkill når du samtidig taler om omsætning på 50.000 kr. Et holding selskab kan være en fin måde at dække sig ind men at have et i et andet land lyder som skaffefusk.
--
Hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk
#4
Ð Xargo
Giga Supporter
18-07-2019 13:54

Rapporter til Admin
#2 i min optik skal der 1 nul mere på den omsætning, før den giver mening. Der følger meget ekstra arbejde med, ved at drive 2 fremfor 1 selskab. Ville det ikke give bedre mening at oprette Holding senere, når der reelt er brug for det? men som #1 siger, iværksætter grupper på fb er vejen frem og koster ikke noget (selvom de helt sikkert nok skal komme med alle deres tilbud osv som altid) edit: som chefen siger, hvis forretningen ikke løber rigtigt rundt, uden du spekulere i at gemme pengene fra skattefar, så er tiden nok bedre brugt på at udvikle forretningsplanen yderligere :D
--
Ncase M1, 16gb DDR4 3200Mhz, 1060 6 gb strix, delided i7-6700k @ 4,5Ghz, SF600.
--
Sidst redigeret 18-07-2019 14:00
#5
olenielsen
Ny på siden
18-07-2019 14:08

Rapporter til Admin
Nejnej jeg snakker om MINIMUM 50.000 der hvor man er momspligtig ift registrering. Omsætningen kommer forhåbentligt til at blive en DEL over 50.000 om året :). Jeg har 4-5 driftsselskabs-idéer, men har dog ikke penge nok til alle 4-5 stykker så må prioritere. Kan se lidt nærmere at man bliver FLÅET i skat hvis man "bare" betaler 22% og derefter vil hive udbytte ud af holding til mig personligt som ejer af holding "For udbytter der skal beskattes, vil de første 54.000 kr. (2019 sats) blive beskattet med 27% i udbytteskat. Er udbyttet mere end 54.000 kroner, skal du betale 42% i udbytteskat for det beløb, der er over 54.000 kr. (2019). Se mere nedenfor omkring selskabsskat og udbytteskat.". Hold da fest kan godt se at det er vigtigt at planlægge og fokusere på at investere og få skatten bragt ned, man bliver sgu flået levende med sådanne satser.
--
Sidst redigeret 18-07-2019 14:09
#6
Jepperdepper
Ultra Supporter
18-07-2019 14:17

Rapporter til Admin
#5 Deres pointer holder nu stadig, hvis du kun er på idéstadiet. Selvfølgelig er jeg enig med, at du ikke skal snyde dig selv. Man skal bruge de muligheder der er for kun at betale den skat man skal, men lige nu skal dine idéer først blive til virkelighed. Ellers er det spildt arbejde og penge, at lave en eller anden vild selskabskonstruktion. Husk at der følger diverse krav med for at drive selskaber. F.eks. revisor, bestyrelse, bestyrelsesmøder, større krav til regnskab og sikkert meget mere jeg intet aner om (jeg er stadig kun enkeltmandsvirksomhed og skifter ikke før det giver mening i forhold til investering og pension). Alt den tid du bruger på omfattende administration, kunne du bruge på at få dine idéer gjort til virkelighed og skabe vækst. Måske er der ingen der overhovedet vil købe dine produkter. Det ved du først, når du får hånden på kogepladen. :)
--
#7
Charly
Junior Nørd
18-07-2019 15:17

Rapporter til Admin
Til det niveau, du er på lige nu, skal bør du helt sikkert konsultere en revisor. Du skal alligevel bruge ham/hende til at hjælpe dig med dine årsregnskaber, hvis du laver aps’er, så du kan lige så finde dig en nu. Driftselskaber og holdingselskabet er egentlig bare “kælenavne” for aps’er, der bruges til forskellige ting. I driftselskabet vil man typisk have driften og aktiverne, mens holdselskabets rolle er at eje driftselskabet. Så udbetaler du overskuddet fra driftselskabet (efter selskabskat på 22%) til holdingselskabet, som derefter kan investere pengene i andre ting, fx værdipapirer eller andre selskaber, samt evt udbetaler udbytte til ejerne. Normalt vil man udbetale løn fra driftselskabet op til topskattegrænsen og herefter udbytte fra holdingselskabet op til progressionsgrænsen. Alt du udbetaler udover det, betaler du hvad der svarer til topskat af. Glem alt om at have et selskab på Malta, hvis du bor i Danmark. Det er lige tidligt nok at tænke skattesvindel ind i din virksomhed :D
--
Sidst redigeret 18-07-2019 15:18
#8
olenielsen
Ny på siden
18-07-2019 18:24

Rapporter til Admin
@Charly. Okay. Det handler også om for mig at høre lidt om hvordan andre har grebet det an helt fra starten. Men ja synes det virker ret omfattende og omstændigt men også spændende at drive virksomhed, og have muligheden for både at give folk nogle spændende produkter men også tjene langt flere penge end jeg nogensinde kan tjene i et lønnet job. Men altså svindel det er nu ikke det jeg fokuserer på. Det er mere den lovlige vej, altså skatteoptimering jeg fokuserer på. Men jeg tror jeg må finde en partner som vil være med, alene kan jeg nok ikke klare det, og ansatte er der MÅSKE råd til i starten men begrænset hvor meget jeg har af startkapital.
--
#9
Charly
Junior Nørd
18-07-2019 20:26

Rapporter til Admin
#8 Der er ikke så meget hokuspokus i det, få talt med en revisor og få hjælp til at finde den bedste konstruktion til det, du gerne vil lave :)
--
#10
Luske!
Ultra Supporter
10-08-2019 23:23

Rapporter til Admin
Du må endelig ikke gå til revisor for at snakke skat som dækker mere end et lille selskabskobstruktion, og da slet ikke i udlandet. Jeg arbejder selv med skatteoptimering og de største regninger skriver vi til revisorer som fucker up, fordi de tror de selv har styr på det. Revisorer er rigtig gode til at lave regnskaber - så lad dem gøre det. Sørg for at gå til en jurist som rent faktisk kender reglerne, og som ved hvordan de skal læses, i stedet for en som er god til at ligge tal sammen i Excel.
--
There is a difference between knowing the path and walking the path.
#11
Raskolnikov
Supporter
11-08-2019 09:38

Rapporter til Admin
Enig med #10, MEN skatteoptimering er kun sjovt når der er et overskud at optimere, så skab hellere dét først..
--
#12
mrKayne
Nørd Aspirant
11-08-2019 10:36

Rapporter til Admin
Skatteoptimering er da et fantastisk term. Går det i al sin enkelthed ikke ud på, hvordan man "snyder" samfundet for flest mulig penge, "mest" lovligt? :) Jeg tænker firmaer som Google, Apple, Shell, McDonalds, etc., er vældig godt skatteoptimeret. De betaler nærmest intet i skat i Danmark.
--
#13
Charly
Junior Nørd
11-08-2019 12:21

Rapporter til Admin
#12 Vi skatteoptimerer allesammen hvert år, når vi skriver vores fradrag på vores selvangivelser. Ingen af os er vel interesserede i at betale mere i skat, end vi skal?
--
#14
mrKayne
Nørd Aspirant
11-08-2019 15:16

Rapporter til Admin
#13 Bevares. Der er jo også forskel på store multinationale virksomheder, som Google, Apple, etc., som alle sender pengene i skattely. Som sikkert mange store danske virksomheder gør.
--

Opret svar til indlægget: Stifte et selskab. Holding og DK eller EU?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE