Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Ny god cykel til svigerdatter

Af Ultra Supporter kikophil | 21-10-2019 18:52 | 1105 visninger | 10 svar, hop til seneste
Hej kære Hollikker :) Så er jeg igen røget ud på dybt vand, da min søde svigerdatters cykel er slidt så meget ned, at vi må ha` en ny god en af slagsen under hendes numse :) Jeg har ikke et klap forstand på pigecykler, men den skal være en virkelig arbejdshest, da hun knokler med megalæs på cyklen næsten hver dag det bett` skind. Har købt anhænger til hende, men den kører jo ikke uden cykel :) Hendes afgåede cykel var en 28" men ved ikke lige endnu, hvilket stelstr. den havde. Hun er dog ikke så stor - nok omkring 165cm - hvilket så ikke siger så meget om benlængde - hvilket igen er svært at måle, uden hun regner ud hvorfor haha.. Så kære venner - hvilken cykel til ca. op til ca. 3000.- ville i mene ville være den bedste 3 gearede (fladt område) arbejdshest for sådan en størrelse? På forhånd mange tak for svar. Kim
--
Sidst redigeret 21-10-2019 18:53
#1
jensjens
Gæst
21-10-2019 19:29

Rapporter til Admin
Jeg har haft mange cykler i forskellige prisklasser. At købe en lidt dyrere cykel sidst, er det bedste jeg har gjort. Jeg tror, hvis du topper en 1000 kr mere oven i, og går til en cykelhandler så får du noget du hun vil være rigtig glad for. Jeg har på min cykel indvendige gear og rullebremser, samt magnetlyger hvilket gør den stort set vedligeholdelsesfri, udover det ene service den får til omkring 200 kr om året.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#3
Laust
Mega Nørd
21-10-2019 20:23

Rapporter til Admin
Jupiter har deres egen serie, som er en skrabet Kildemoes. Umiddelbart mit bedste bud i den prisklasse.
--
#4
RodaZ
Junior Supporter
21-10-2019 21:22

Rapporter til Admin
Jeg købte en Mustang cykel i Kvickly til min datter sidste år. Tror modellen hedder Dagmar ? Fin, solid cykel for pengene og hun er vældig glad for den. Cykler alle vegne hen på den. Det eneste den har fejlet har været hærværk med opskårne dæk og saddel, men det er jo ikke cyklens skyld. Nå ja, det er nemt at punktere på cykelstierne i og omkring Roskilde.
--
Hovedårsagen til stress er den daglige kontakt med idioter.
#5
sviffer
Ny på siden
21-10-2019 22:12

Rapporter til Admin
jeg tilhører samme segment som din svigerdatter (både hvad angår højde, køn og transportform) og jeg vil sige der er to meget vigtige parametre. Den vigtigste af dem er gearene - der er en verden til forskel på udvendige og indvendige gears kraftoverførsel, så sørg endelig for at finde hende en cykel med udvendige gear (skivebremser er også lækre, hvis muligt), også selvom de kræver en smule mere vedligehold. Den anden er fornuftig placering af bagagen, hvor jeg er stor fan af tasker på siden af bagagebæreren. Altså med mindre hun transporterer børn? Så er en anhænger svær at komme udenom hvis ikke hun skal op i en ladcykel i stedet (og der kan jeg klart anbefale Winthers, hvis det handler om at komme hurtigt frem). Overvej evt. at kigge efter en nyere brugt cykel, min erfaring er at de gode cykler starter omkring en 5000-6000 kr, til gengæld holder de også.
--
Sidst redigeret 21-10-2019 22:13
#6
Laust
Mega Nørd
21-10-2019 23:14

Rapporter til Admin
#5 udvendige gear har en bedre kraft overførsel, men det er ikke noget for alle. Der er masser af fordele ved indvendige gear. #0 hvor langt skal hun cykle dagligt?
--
#7
Dragonheart
Elite Nørd
21-10-2019 23:33

Rapporter til Admin
#5 & #6 Kraftoverførslen er identisk på ud -og indvendige gear ;-) Energitabet kan dog være større i et indvendigt. Ved 20 km/t er vindmodstanden langt den største modstand der skal overvindes. Så om det er udvendige eller indvendige betyder ikek det støre i den henseende. Medmindre man ofte accelererer eller cykler meget hurtigt. De billige ale 3-gears med dobbeltbundede fælge og V-bremse foran fra supermarkederne er faktisk ok. Man kan evt få nogle ordentlige Marathon Greenguard punkterhæmmende dæk på . Bare husk at cykeldæk skal pumpes ugentligt :-) Udskift evt fedt i lejer med bådtrailer fedt/marinefedt.
--
#8
Ali
Super Nørd
22-10-2019 00:06

Rapporter til Admin
Hej Kim De bedre helt nye kvali-cykler koster desværre fra kr 5-6.000 og opefter. Til gengæld kan du finde mange cykler i den prisklasse som dårligt er brugt og til blot kr 2-3.000. Vil anbefale dig at finde en cykel der har stået i kælder/garage, for vind og vejr er det der hærger mest på cykler/køretøjer. Er den 1-2 år gammel og brugt beskedent fordi ejeren ikke cyklede så meget som forventet, så er den tættere på at ligne en ny cykel. Hvad angår mærke, så vil jeg umiddelbart gå efter Kildemoes, Raleigh, Taarnby og lignende. Ellers tjek denne ubrugte damecykel til halv pris: https://www.dba.dk[...] Måske den kan pruttes 2-500 længere ned...den har været til salg i over en måned. Good luck ;)
--
Great minds discuss ideas; Average minds discuss events; Small minds discuss people.
--
Sidst redigeret 22-10-2019 00:09
#9
mentjali
Monsterbruger
22-10-2019 02:13

Rapporter til Admin
Godt nok meget over budget, men har du tænkt over en sprit ny cykel til hende? Eventuelt el. Jeg købte en kildemos til konen for et par år siden ved fri bike shop til 15k. Ville egentlig have købt den kontant, men de køre med rente og gebyrfrit lån på deres danske el cykler, kan være de stadig køre det koncept. Du vælger selv om det skal være 12 eller 24 månedere hvis det er. Så kan hun få noget ordenligt at cykle på og fin service hvis der skulle blive noget med den inden for de første par år
--
#10
Sunbao
Monster Supporter
22-10-2019 05:02

Rapporter til Admin
for 3000 får du desværre ikke andet end billigt bras sorry to say, der kan det ene lig være nærmest lige så godt som det andet.
--
Do You Know The Score ? We Do http://www.FmFreaks.dk[...]
#11
kikophil
Ultra Supporter
24-10-2019 12:26

Rapporter til Admin
Hej igen allesammen. Beklager jeg ikke lige har været på, men får næsten ingen mailnotifikationer fra hol længere, så tråden blev glemt i travlheden :( Men mange tak for de mange råd og forslag, jeg bestemt vil tage til mig. Jeg kan godt se, at prisen skal noget op for, at kunne svare til ønskerne, så min søn må også lidt ned i lommerne, da det jo også er ham der nyder godt af, at hun handler meget ind og kører rundt med vasketøj i anhænger. Herudover kører hun til dans, steptræning og tøsekomsammen, og ikke mindst dagligt ca. 20km. til arbejde, så cyklen skal være frisk til det meste.. Udvendig eller indvendig gear? Ja jeg ved, at der er bedre kraftoverførsel med de udvendige, men er samtidig bevidst om, at hun ønsker noget allà samme som hun har været vant til såååh måske hun alligevel skal med ud og prøve nogle forskellige modeller. Så slipper vi måske også for en del piv, når hun selv har godkendt den.. #8 - Hej Ali - apropòs tårnbycykler, så har jeg et par herrecykler stående i mit ene kælderrum, hvor den ene er af dette mærke. Den blev købt for ca. 24 år siden, og er som ny bortset fra et par ridser i stellet. Tror jeg dengang gav 4700kr for den som ny, så kan godt se, at cykelpriserne ikke lige er dykket over tid som noget it/hw har gjort i forhold til performance :) Men igen mange tak for deltagelsen - nu må vi ud at se på daaaame(r)cykler hehe. P/S - hun vil ikke ha` en elcykel. Må man egentlig bruge anhænger på sådan en fætter?
--
Sidst redigeret 24-10-2019 12:30

Opret svar til indlægget: Ny god cykel til svigerdatter

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE