Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Hvad er Volt egentlig? hvordan måler voltmeteret d...

Af Gæst Gæst | 12-12-2019 10:24 | 1018 visninger | 5 svar, hop til seneste
Hej Hol, Fra fysik ved man at 1 Volt betyder at 1 Joule pr. coulumb og det vil sige at en coulumb af elektroner afleverer en Joule af elektrisk energi (fx til en LED som bliver omdannet til lys og varmeenergi) så hvis man sætter et voltmeter på hver side af LED frår man fx 3 Volt måling dvs hver coulumb af elektroner afleverede 3 joules energi. Men hvad er det præcis at et Voltmeter måler når det måler volts? Jeg forstår ikke hvordan elektroner pludselig kan have "mindre energi"? Vil det sige at de vibrerer mindre fordi de render igennem en lampe? Er det mindre vibration som Voltmeteret måler?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
stenager129
Monsterbruger
12-12-2019 12:31

Rapporter til Admin
Måske denne kan forklare det? https://physics.stackexchange.com[...]
--
Intel Core I7-3770K | 4x4 GB Corsair Vengeance 1600 Mhz | 850W Corsair | 128GB SSD | 2x512GB SSD | Asus P8Z77-V Deluxe | Asus Strix GTX1070-8GB
#2
ClarioN
Gigabruger
12-12-2019 12:33

Rapporter til Admin
De bliver vel afladet? Når man måler volt, spænding, måler du spændingsforskellen imellem proberne. Dvs. der er 3 volt på den ene side af pæren og 0 volt på den anden side. Hvis du så sætter 2 ens pærer i serie, så vil du kunne måle 1,5volt over den første pære og 3volt hvis du måler hen over dem begge. Hvis du søger en mere videnskabelig forklaring kan jeg ikke hjælpe yderligere.
--
#3
NitroBlast
Guru
12-12-2019 12:54

Rapporter til Admin
Coulumb er et udtryk for hvor meget energi, der løber per sekund. 1 coulumb er lig med 1 ampere i 1 sekund. Ampere er en enhed, der definerer mængden af energi - altså antallet af elektroner, der vandrer. Volt er et udtryk for spændingsforskel mellem 2 poler, og har som sådan intet med coulumb at gøre. Sammenligner du det med vand, der løber i et lukket rørsystem, så vil spænding / volt være det tryk, vandet bliver presset rundt i rørene med, og voltmetret måler dette tryk. Ampere er så mængden af vand, der løber igennem rørene, og coulumb vil så være enheden for hvor meget vand, der løber gennem per sekund.
--
http://xlinx.dk[...] i7 2600K, 16GB PC3-12800, GA-Z68XP-UD4 R1, GTX 560Ti HAWK, 250GB 840 EVO
--
Sidst redigeret 12-12-2019 12:55
#4
Wut
Ultra Supporter
12-12-2019 21:17

Rapporter til Admin
#3 Beklager, men du blander lidt rundt i termerne. Jeg bliver nødt til at rette en anelse op her. Ladning måles i coulomb (C). En elektron har en bestemt ladning, og hvis man har en mængde af dem, giver det mening at måle dem (ladningens størrelse) i C. Ampere er C per sekund. Strømmer ladninger igennem en ledning, så kan man måle, hvor meget ladning, der fiser igennem lederen. Spændingsforskelle måles i Volt. Spænding svarer (præcist som du selv skriver) til, at man har presset vand eller gas eller elektroner sammen, og "trykket" kan man så måle. Der er opmagasineret noget energi i den sammenpressede mængde, og den kommer fri, når gassen/vandet/elektronerne får mulighed for at ekspandere ud i et område med lavere tryk eller lavere spænding. Din analogi med vandet er fin, men: - Coulomb er udtryk for mængden af vand - Ampere er udtryk for flowet af vandet i liter/minut f.eks. - Volt er udtryk for trykket i vandet. Sammenhængen mellem C og V er i øvrigt sådan her: V = J/C Tænk på det sådan her: Du har presset en ladning (C) ind i et volumen. Det kræver energi. Jo mindre volumen, jo mere energi skal der til at presse ladningen sammen. Det svarer til større "tryk". Derfor er V = J / C som angiver den mængde energi per ladning, der er opmagasineret. Hvis du vil finde ud af, hvor meget energi der er gemt i en kapacitor, f.eks. så kan du beregne J = V*C, eller rettere: E= V*Q altså potentialet over kapacitoren gange med den ladning, der opmagasineret.
--
Ignorér de største tågehorn på hol.dk: https://www.hardwareonline.dk[...]
--
Sidst redigeret 12-12-2019 21:24
#5
Wut
Ultra Supporter
12-12-2019 21:34

Rapporter til Admin
#0 Men hvad er det præcis at et Voltmeter måler når det måler volts? Jeg forstår ikke hvordan elektroner pludselig kan have "mindre energi"? Vil det sige at de vibrerer mindre fordi de render igennem en lampe? Er det mindre vibration som Voltmeteret måler? Et voltmeter måler faktisk ikke spændingsforskellen, men måler den strøm (i Ampere), der løber igennem en modstand inde i apparatet. Ved Ohms lov: U = R*I, så hvis du kender strømmen (I) og du kender modstanden som jo er fast (R), så kan du beregne U, som er spændingsforskellen. Tænk på det sådan her: Elektronerne på den negative pol er presset sammen pga spændingsforsyningen, der skovler elektroner ud på minus-polen. De er presset sammen og flyver rundt lige som pingpong-bolde mellem hinanden og støder ind i hinandens felter. Dvs der er noget energi oplagret der (på samme måde som hvis du presser en cykelpumpe sammen, så skal der bruges muller til at presse luften helt, helt sammen). Når elektronerne får mulighed for at flyve igennem modstanden, så vil "trykket" aftage, men elektronerne vil bonke ind i atomerne i modstanden, og få atomerne til at vibrere. Derfor bliver den afsatte energi til varme. Dvs energien, der kommer fra at man "tager trykket af elektronerne" bliver til varme i modstanden. Jo større modstand, jo langsommere flyver elektronerne igennem lederen, da de flere gange bonker ind i atomer og dermed har sværere ved at komme igennem. Jo større tryk (altså jo større spænding) jo mere bliver eletronerne presset fremad i lederen. Det svarer til større strøm, og voltmeteret måler strømmen og regner spændingsforskellen ud.
--
Ignorér de største tågehorn på hol.dk: https://www.hardwareonline.dk[...]

Opret svar til indlægget: Hvad er Volt egentlig? hvordan måler voltmeteret d...

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE