Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Lejer flytter ud: hvad har jeg krav på?

Af Gæst Anonym | 30-03-2020 13:12 | 1467 visninger | 18 svar, hop til seneste
Jeg har nu i 3 år boet med en kammerat, som har lejet et værelse i min ejerlejlighed. Han står nu og skal flytte ud og i den forbindelse skal han (eller jeg) jo have istandsat værelset. Dengang han flyttede ind var depositum ikke synderligt stort (ca. 6000 kr.) og vi har lidt en stridighed om hvem der skal istandsætte værelset og hvor godt det skal gøres. Han er, for at sige det mildt, nærig og hvis han får lov at istandsætte værelset, så bliver det med det billigste Aldi-maling, frem for noget af samme kvalitet som da han flyttede ind. Han mener ikke, at trægulvene (som er oliebehandlet) bør have en let slibning og alt i alt vil han faktisk bare slippe så billigt som muligt, på trods af, at gulvet er relativt beskidt og olien er slidt af. Jeg er ikke ude på at være en "ond" udlejer, der bare tager hele depositum, og derfor har jeg tilbudt selv at ordne hele værelset uden løn for arbejdet, inkl. slibning, maling osv., med henblik på, at det så bliver kvalitets-materialer og at der lejes en billig gulvsliber. Dette løber op i ca. 1800 kr., som jeg mener er yderst fair. Mine spørgsmål er dertil: Har jeg krav på en let slibning/mellemslibning og oliering (ikke fuld slibning) af gulvene efter 3 år? Kan jeg kræve, at der bruges materialer i samme kvalitet som da han flyttede ind eller kan han slippe afsted med at bruge det billigste af det billigste? Såfremt jeg ikke kan kræve ovenstående, kan jeg så trække en gennemgang af en fagmand fra depositum? (maler/tømrer mv.) da jeg jo ikke selv ved super meget om maling og gulve
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
kb-
Super Nørd
30-03-2020 13:14

Rapporter til Admin
Jeg synes de 1800 kr er yderst rimeligt, det kunne være du skulle overveje om du gider at have ham som kammerat efterfølgende. Hvad står der om vedligehold i lejekontrakten?
--
.
#2
ilmep
Semibruger
30-03-2020 13:16

Rapporter til Admin
Hvis din kammerat ikke mener at 1800,- er rimeligt, så er han da en nærigrøv ud af alle grænser.
--
#3
Gæsten
Gæst
30-03-2020 13:16

Rapporter til Admin
Husk på lejeloven er ændret, så man ikke nødvendigvis kan tage depositum blot for at male og lignende.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#4
Anonym
Gæst
30-03-2020 13:19

Rapporter til Admin
3# Det er forkert. Lejemålet kan stadig kræves istandsat, herunder maling og slibning. Dog kan det ikke kræves ny-istandsat og omfanget af istandsættelsen kommer an på lejeperioden.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
StefanH93
Bruger Aspirant
30-03-2020 13:21

Rapporter til Admin
Hvad står der i lejekontrakten? Er der ingen kontrakt, så gælder lejelovens regler.
--
#6
Anonym
Gæst
30-03-2020 13:21

Rapporter til Admin
1# Det er en standard skabelon til en lejekontrakt, så det er lejer der skal istandsætte ved fraflytning, men igen siger lejekontrakter generelt ikke noget om kvaliteten af de materialer der skal bruges. 2# Ja, han er en nærrigrøv, men det er der ikke noget at gøre ved, så nu søger jeg nogle råd fra lejeloven der kan bakke mig op
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#7
Anonym
Gæst
30-03-2020 13:23

Rapporter til Admin
#Alle: Tak for svar, men hold jer venligst til at svare på mine spørgsmål. Som jeg allerede har nævnt, så er lejeloven desværre ikke super specifik på de punkter jeg har nævnt, hvorfor jeg spørger til råds om nogle har stået i samme situation
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
StefanH93
Bruger Aspirant
30-03-2020 13:31

Rapporter til Admin
#7 Lejelovens § 98: Det lejede skal være fraflyttet senest kl. 12,00 på fraflytningsdagen. Lejeren skal aflevere det lejede i samme stand som ved overleveringen med undtagelse af den forringelse, som skyldes slid og ælde, og som ikke er omfattet af lejerens vedligeholdelsespligt, samt mangler, som det påhviler udlejeren at udbedre. Det kan ikke pålægges lejeren at bringe det lejede i bedre stand end den, hvori han overtog det lejede. Du bør kunne kræve, at materialerne har samme kvalitet som dem, der var anvendt forud for indflytning. Noget andet er så, at dit krav skal gøres gældende senest 2 uger efter fraflytningssynet.
--
#9
Commodore64
Monsterbruger
30-03-2020 13:42

Rapporter til Admin
kvaliteten af materialerne? hvad mener du? maling og olien? hvordan vurdere du det? ude fra din ekspertise i kemi? lad ham nu bare gøre det på hans måde, så kan du brokke dig hvis der er helligdage bagefter. om han bruger sadolin eller flugger eller demi dekk eller hvad fanden rager da vel egentlig ikke dig.
--
Trump 2020
#10
Azakiel
Skribent
30-03-2020 13:45

Rapporter til Admin
#9 Det gør det da, da det er ham der er udlejer? hvis en billig maling falmer hurtigt eller ikke dækker nok, så er det da i den grad relevant hvilken maling der bliver brugt.
--
Veni, Vidi, Vici. dimidium facti qui coepit habet faber est quisque fortunae suae
#11
Anonym
Gæst
30-03-2020 13:48

Rapporter til Admin
8# Tak. Jeg må se om jeg ikke kan tale ham til fornuft. Fraflytningssyn er endnu ikke lavet, så der er tid nok. 9# Du har vidst ikke forstand på maling kan jeg høre. Jeg har ikke en doktorgrad i kemi, men billig maling falmer meget hurtigere og kan ikke, ifølge mine erfaringer, vaskes på samme måde. Hvis jeg skal brokke mig over det bagefter og lave det om, så ender han da først med en ekstra-regning på 2000 kr., hvilket jeg jo ikke er interesseret i at give ham
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#12
Commodore64
Monsterbruger
30-03-2020 13:52

Rapporter til Admin
#11 jeg har både forstand på maling og sociale regler. modsat dig. hvis du vil beholde din "ven" synes jeg du skal tage at lade ham gøre det selv istedet for at være en af de der udlejere.
--
Trump 2020
#13
Anonym
Gæst
30-03-2020 14:02

Rapporter til Admin
12# Jeg tror du skal finde en anden tråd at kommentere i, for du bidrager ikke med noget positivt og dit indlæg var noget nær ubrugeligt. Jeg gider ikke stå om 1 år og skal bruge en weekend og 2000 kr. mere på at male om og tømme værelset for møbler for at slibe fordi lejer valgte at være ualmindeligt billig. Jeg synes virkelig jeg strækker mig, når jeg ifølge lejeloven sagtens kunne få professionelle til det, men vælger kun at tage penge for materialer.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#14
-Henrik-
Gæst
30-03-2020 14:24

Rapporter til Admin
Hvis man lejer et værelse hos en af sine kammerater, så kan man ikke være det bekendt, hvis man ved fraflytning kun tænker på, hvordan man kan slippe billigst om ved det. Var det mig, der var OP, og blev jeg mødt med den beskrevne indstilling af den nu tidl. lejer, ville jeg trække en streg i sandet og hyre professionelle til at klare istandsættelsen. Så må kammeraten betale, hvad det koster.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#15
ChristianHP
Bruger Aspirant
30-03-2020 14:28

Rapporter til Admin
#0 Jeg synes også du allerede strækker dig helt vildt meget længere end du behøver. 1800 for at få udlejer til at slibe gulve og male for sig er et vanvittig gavmildt tilbud. Jeg ved godt du kun spørger til det juridiske, men jeg formaster mig alligevel til at svare todelt: 1: I forhold til det juridiske har #8 allerede citeret lejelovens relevante afsnit. I bliver herefter nødt til at blive enige om hvad der udgør "slid og ælde". Umiddelbart ville jeg dog sige at maling er normalt ved fraflytning. Hvis gulvet har lidt skade ved flytning af tunge møbler, eller er lakken pletslidt af fx en kontorstols hjul, så synes jeg det er udover hvad man efter 3 år ville regne som normal ælde, og så synes jeg godt man kan argumentere for det er din udlejer der skal slibe det op igen. 2: Jeg synes det er en skam der overhovedet går jura i den. Jura er noget der hører til mellem dig og nogen du har et rent professionelt forhold til; din bank, en ejendomsmægler eller en forhandler du kører en tvist med, etc. Der burde slet ikke stilles spørgsmål om, at når man fraflytter et lejemål hos sin kammerat, så hjælper man sin ven med at passe på hans ejendom ved at vedligeholde det fint. End of story. Jeg forstår ikke din kammerat, jeg synes det er helt vildt han prioriterer den slags relativt små beløb og arbejdstimer over sit forhold til en ven, han i øvrigt har boet hos. That's my two cents - jeres konkrete situation, samt hvem du og han er, kan selvfølgelig betyde at et sådant hensyn må tilsidesættes - det vil jeg ikke blande mig yderligere i. Kommentaren her er bare et vink om at passe lidt på dig selv også, og ikke lade dig udnytte. ;)
--
#16
Thomas
BOFH
30-03-2020 14:42

Rapporter til Admin
Start med at stille dig spørgsmålet om det er en kammerat du vil beholde eller ej. Hvis du vil beholde ham som kammerat er det næppe pengene værd at komme op at skændes over. Prøv og få talt jer til rette og hvis du synes han skal bruge en bedre maling så spæd dog til selv.
--
Hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk
#17
Jimminez
Super Supporter
30-03-2020 14:53

Rapporter til Admin
#10 hvad er kvalitets maling?? Flügger - Sadolin - Sigma - Dyrup - OSV er mærkevare yep rigtigt nok men den billige malling fra Aldi har samme enskab som de andre Jeg er bygningsmaler og kender alt til malingerne ja billig maling falmer over tid men der gør de andre sku også det er IKKE udlejers valg af maling og olie der bliver brugt KUN når udlejer selv at male med den maling han syndes MEN han kan IKKE tage noget for det kun evt løn. og få en gulvmand til at slibe osv er sku da dumt og du faktisk næsten er ude på at få den ven til at betale mere end hvad er nødvendigt de fleste gulde er IKKE er ødelagt kan vaskes og få gulvlak uden nogen form for slibning
--
#18
Jackson3012
Semi Supporter
30-03-2020 14:56

Rapporter til Admin
#0 Hvornår flyttede din kammerat ind ? Hvad du har krav på afhænger meget af dette. Er det efter den 1 juli, 2015. Har du kun krav på en normal istandsættelse. dvs, maling, evt tapet, paneler osv. Gulve er ikke medregnet hvis det er normal slitage. Altså slitage som defineres ud fra at han ikke har ødelagt gulvet. Du har ikke krav på at han skal bruge en kvalitets maling, dog kan du vælge at bruge en professionel så vil regningen blive højere, så prøv at forhandle med ham, enten gør du det med en kvalitetsmaling, eller også tager du kontakt til en professionel, som vil blive væsentligt dyrere. Gulve kan kun kræves slæbet efter 5 år mener jeg. Hvis han vel og mærke har behandlet det forsvarligt. Prøv at tale ham til fornuft i stedet. Ellers er det ikke en ven der er værd at have.
--

Opret svar til indlægget: Lejer flytter ud: hvad har jeg krav på?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login


ANNONCE