Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Slik i tyskland?

Af Gæst huntsman | 28-06-2020 17:35 | 1457 visninger | 11 svar, hop til seneste
Hej kan det betale sig og bestille billigt slik fra en hjemmeside fra tyskland? eller skal man tage derned? Tak !
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Wut
Monster Supporter
28-06-2020 17:37

Rapporter til Admin
Det kommer an på, hvor langt du bor fra grænsen, og hvor meget du regner med at købe ad gangen.
--
Ignorér tågehorn: https://www.hardwareonline.dk[...] Sneak peek indlæg: https://hamdenkloge.dk[...]
--
Sidst redigeret 28-06-2020 17:37
#2
stillersen
Elitebruger
28-06-2020 18:28

Rapporter til Admin
Nej det kan ikke svarer sig at tage til tyskland og sparer en lille 10'er på en pose matadormix. Kørsel, diesel, slidtage, tid. Ellers så skal du satme købe meget. Der findes også hjemmesiden netpris.dk
--
#3
ice_hiboy
Junior Supporter
28-06-2020 18:42

Rapporter til Admin
Tjek amazon.de handler du for nok får du gratis fragt ;) eksempel. https://www.amazon.de[...]
--
i7- 9700K | Asrock Z390itx | EVGA RTX 2080 | 16gb corsair lpx ram | 500gb Samsung 960 EVO | Corrsair SF600 | NZXT H210.
#4
Wut
Monster Supporter
28-06-2020 19:35

Rapporter til Admin
#2 Er det noget, du har regnet på, eller bare noget du antager? Vi kan da regne lidt på det. En dåse Coca Cola kan man få billigst i Danmark pt til 78 kr for en ramme https://www.tilbudsugen.dk[...] Jeg aner ikke, hvor man får det billigst i Tyskland, men ved Fleggaard kan man få 72 stk til 155 kr: https://www.fleggaard.dk[...] Det svarer til 51,67 kr per ramme. Der er altså 26 kr per ramme at spare. Hvad koster det så at køre bil? Mange sites angiver tal på omkring 3-3,5 kr per km. Det er så totaludgifter divideret med antal forventede kørte km. Det tal synes jeg ikke er helt rimeligt at bruge, fordi man tager udgangspunkt i, at hver eneste kilometer skal dække for X% af de totale udgifter. Jeg har f.eks. en bil til at køre på arbejde i. Dvs jeg har betalt for den grønne afgift og forsikring allerede, jeg kommer ikke til at skulle servicere bilen mere fordi jeg smutter en enkelt tur til Tyskland, da jeg kører et stykke under service-intervallet, og jeg har allerede betalt for det værditab, som bilen lider, af at blive ældre med tiden. Alle disse faktorer bliver ikke større af, at jeg vælger at køre til Tyskland. Det km-relaterede værditab (slid-faktoren) er selvfølgelig km-afhængig, så jeg slider på bilen og det skal regnes med. Scenariet er jo, at jeg skal vælge at køre i Føtex (12 km i alt) eller køre til Tyskland og retur (150 km i alt). Hvor meget koster de 138 km MERE end, hvad jeg ellers ville betale? Ja de koster brændstof + km-baseret slid, men ikke ekstra i forsikring mv. Så det er ikke rimeligt at sige, at hver km til/fra Tyskland koster de fulde 3-3,50 kr/km. Lad os sætte det til et højt tal på 2 kr/km, så er det vist godt dækkende for diesel+slid+evt skader/stenslag og diverse. Så... 26 kr sparet per ramme cola, så kan jeg altså køre 13 km per ramme. Hvis jeg har 138 km til/fra Tyskland i alt, så skal jeg bare læsse 10 rammer Coca Cola i bilen, og så går det lige op. Hertil kommer alt det andet, som man sparer MANGE penge på: Eksempelvis Nutella. Fleggaard har 3 stk glas med 750+75 gram bonus til 99,99 kr Hvis jeg skulle have købt det i Danmark ville det billigste sted have været Løvbjerg med 29,99 kr per 350 gram. Jeg skulle have købt 7 glas i Løvbjerg til i alt 212 kr for at få det samme som for 99,99 i Fleggaard. Så alene på de 3 glas Nutella kunne jeg køre omkring 55 km og det ville have gået op. Hertil kommer alle besparelserne på slik, hvor kiloprisen i Danmark ofte er omkring 100 kr per kilo (poser) mens i Tyskland får man tit 3 poser Pingeling-mix eller lignende på 1 kg for en flad hund. Det er 33 kr per kilo. Yderligere er der store penge at spare på det, vi kalder "special-øl" i Danmark, som f.eks. belgiske og andre udenlandske øl. De koster under det halve. For ikke at snakke om øl generelt, som igen ligger under halv pris ift Danmark. Man kan virkelig spare mange penge. Man kan i øvrigt med fordel undgå at køre til grænsebutikkerne, og handle i den lokale Rewe/Citti. Det er mere almindelige supermarkeder, som har en del lavere priser på almindelige dagligvarer (pålæg, kød, diverse madvarer, husholdsningsprodukter mv). Så hvis man fylder bilen (og tager en køleboks med), så kan man fint køre rigtigt mange km og have en god besparelse stadig.
--
Ignorér tågehorn: https://www.hardwareonline.dk[...] Sneak peek indlæg: https://hamdenkloge.dk[...]
--
Sidst redigeret 28-06-2020 19:39
#5
fisk7aal
Junior Supporter
29-06-2020 10:37

Rapporter til Admin
#4 Det er som sådan en fin beregning, og dit argument for at grøn afgift, etc. ikke skal indgå er en glimrende pointe. Der er bare en ting der skærer i øjnene. Du glemmer hvad din egen tid er værd. Jeg ved godt at det er fritid, så det er en meget svær beregning. Du har de facto værdisat din tid til 0 kr. Arbejdstid og løn skalerer nonlineært. Folk der arbejder 10% mere tjener 40% mere, da de vil få flere bonuser og blive forfremmet oftere.
--
#6
Wut
Monster Supporter
29-06-2020 10:43

Rapporter til Admin
#5 Jo, men igen det argument kan jo også vendes og drejes. Det tager jo også tid at handle i Føtex. En tur med familien over grænsen er jo også hyggeligt og proppe curry wurst i skakten er perfekt. ;-) Vi tager det som en hyggetur. Omvendt, hvis jeg nu IKKE tager til Tyskland, hvad havde jeg så lavet i stedet? Gloet fjernsyn måske... Hvis jeg havde arbejdet 10% mere, så havde jeg ikke fået mere i løn, da jeg er joblønnet som ingeniør. Min pointe var alene at det ikke er kategorisk korrekt at sige, at det aldrig kan betale sig at handle over grænsen. Den pointe har været hevet frem flere gange af forskellige "eksperter" i nyhederne/medier de seneste år, men jeg kan ikke få det til at passe overhovedet. Hvis man handler stort ind til fest, så er det endnu mere ekstremt, hvad man kan spare :) Tilføjelse: Det er lidt tvivlsomt, om folk, der arbejder 10% mere tjener 40% mere. Det må være omvendt, at dem, der tjener 40% mere sidder i stillinger, som kræver 10% mere indsats. Jeg tvivler på, at hvis en håndværker, konsulent, funktionær eller whatever begynder at arbejde 10% mere, at der så gennemsnitligt falder ret meget mere end 10% mere af i løn... og tit vil der faktisk ikke være nogen belønning. Som f.eks. mig som arbejder som er joblønnet - som mange er i mit fag.
--
Ignorér tågehorn: https://www.hardwareonline.dk[...] Sneak peek indlæg: https://hamdenkloge.dk[...]
--
Sidst redigeret 29-06-2020 10:48
#7
Thomas
BOFH
29-06-2020 10:59

Rapporter til Admin
#4>>Jeg synes du rammer hovedet på sømmet der med hensyn til omkostningerne ved at eje bil. Jeg har altid opponeret imod at man brugte KM blindt tl at vurdere værditabet på en bil. Den største faktor ved at eje bil er tiden man ejer den. Min Forrige bil var en Ford mondeo som jeg solgte her i april måned. Jeg fik 34.000 for den og hos forhandlere stod nogle til salg fra omkring 45.000 kr. Når jeg kigger nu kan jeg finde en tilsvarende bil med det halve km tal til 60-80.000 kr. Mine afskrivninger på km er altså minimale sammenlignet med afskrivninger pr år. Men jeg syes altid der i denne type diskussion mangler en faktor og det er forbrug. Jeg vil våge den påstand at det ikke er billigere at tage til tyskland at handle, da du køber og forbruger mere end du ville i Danmark. Det er ihvertfald tilfældet når jeg har været i tyskland, så spiser jeg mere slik og drikker flere sodavand end jeg plejer indtil det hele r væk. #5>>Det er ikke nødvendigvis en ting man kan regne med. Des har de fleste af os jo ikke mulighed for at arbejde og tjene mere udover det vi allerede gør. Jeg får den amme løn uanset om jeg arbejde 37 eller 47 timer. Den med at man bliver forfremmet fordi man arbejder meget køber jeg heller ikke. Der er nemlig ikke mange arbejdspladser der arbejder med forfremmelse på den måde idag. Når man har brug for en ny chef så søger man en til stillingen man tager ikke bare ham der arbejder meget. Derudover så er der jo mange der laver en tur ud af det og så er det jo fritid på linje med at gå i haven eller hvad man nu vil når man har fri.
--
Hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk
#8
Thomas
BOFH
29-06-2020 11:09

Rapporter til Admin
#6>>Jeg er enig, det handler nok mere om at der er nogle jobtyper som man forventer flere tier af, men men det er typisk brancher hvor lønnen i forvejen er høj. Jeg arbejder som Controller og har en HD i regnskab og 25 års erfaring, folk som mig tjener i generelt noget over gennemsnittet. Jeg har altid prioriteret jobs hvor jeg kunne forvente en ca 37 timers arbejdsuge og tjener derfor lidt mindre end gennemsnittet i. Hvis jeg skiftede til noget med flere timer ville jeg måske få 10-15% ekstra aldrig 40%.
--
Hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk
#9
fisk7aal
Junior Supporter
29-06-2020 11:45

Rapporter til Admin
#6 og #7 I har begge gode og valide pointer. Herlighedsværdien af at tage på en familietur skal selvfølgelig med i betragtningen. #6 Fordi du netop er joblønnet som ingeniør tør jeg påstå den med de 10% og 40% gælder (jeg vidste faktisk godt at du også er ingeniør fra andre tråde :)). Jeg er med på at 10% mere ikke giver 40% mere den næste måned; men hvis du gør det konsekvent (over flere år) burde der blive lagt mærke til det. Jeg kan tørt konstatere at dem der arbejder mest, der hvor jeg er, også er dem der stiger hurtigst i graderne (og lønnen følger med). #7 Du har selvfølgelig ret i at det ikke gælder håndværksfagene. Jeg var nok for indforstået med wuts arbejde i denne her offentlige tråd.
--
#10
Wut
Monster Supporter
29-06-2020 11:46

Rapporter til Admin
#7 Det er ihvertfald tilfældet når jeg har været i tyskland, så spiser jeg mere slik og drikker flere sodavand end jeg plejer indtil det hele r væk. Hehe, helt enig. Det er svært at betegne det som en reel besparelse, hvis man køber produkter, man ellers ikke ville have købt. Jeg forsøger at købe så mange ting, som vi normalt køber herhjemme. F.eks. i foråret tager vi en tur over grænsen for at fylde køletaskerne med grill-kød, stege, pølser osv til grill-sæsonnen. Og så fylder vi bilen/køletasker med ost, pålæg, ketchup, nutella, sølvpapir og andre normale varer, som vi altid har i køkkenet. Danskvand på dåse køber jeg masser af, for det erstatter cola for mig, når jeg har trang til sodavand. Og så udenlandske øl, som ellers er ubetalelige i Danmark af mystiske årsager. Men ja jeg slipper nok ikke væk fra Tyskland uden mindst 3 kg bland-selv. Så har jeg jo slik til flere måneder!.... *host*...
--
Ignorér tågehorn: https://www.hardwareonline.dk[...] Sneak peek indlæg: https://hamdenkloge.dk[...]
#11
SimonFRB
Gigabruger
29-06-2020 12:28

Rapporter til Admin
Jeg har aldrig forstået det med at købe enorme mængder slik (og andet). Det giver bare ingen mening. Måske hvis man kan styre sig, men det kan 99% af alle næppe.
--

Opret svar til indlægget: Slik i tyskland?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE