Skriver lige dette anonymt.. Jeg har igennem 3 måneder set lidt til en pige.. Vi er meget forskellige og hun er/var forelsket i mig men jeg var ikke helt på samme niveau. Jeg gjorde det forbi med hende, da jeg ikke følte jeg kunne gengælde de samme følelser for hende. Nu her, 3 uger efter jeg har gjort det forbi er jeg begyndt, at tvivle om det var en rigtig beslutning eller ej. Jeg savner hende. Vi var forskellige men et stort problem for mig var, at hun var lidt for meget overvægtig til de piger jeg normalt dater/er kærester med. Der er en første gang for alting I guess? Jeg prøvede at se igennem fingre med det men det var noget som gik mig mere og mere på.. Så meget, at jeg ikke gad/magtede at putte om morgen/aften og det er en ting jeg ellers savner, at gøre med en pige. Pigen jeg så, var ellers rigtig sød og jeg føler det er så.. hvordan kan jeg sige det.. overfladisk, at jeg fravælger en pige pga. hendes størrelse. Jeg har altid været vant til tynde/fitness piger da jeg selv er rimelig trænet / good looking, men lige her med denne pige gjorde jeg en undtagelse, da hun netop virkede sød og fornuftig.. ja prøve noget nyt. Som sagt, jeg ved godt det lyder usselt og åndsvagt at vælge en pige fra pga. hun er lidt for stor, men jeg tændte simpelthen bare ikke nok på hende til, at jeg ville være romantisk og gøre mere ud af det. Det skal lige siges, at når vi havde sex, så var det 'fint nok' men ikke nok til, at jeg hungrede efter mere desværre :/ I ved, som at kunne knalde løs som kaniner dagen lang. Nu her, 3 uger senere er jeg begyndt at savne hende, da hun forstod mig på et helt andet plan end jeg er vant til. Hun kunne give mig noget jeg ikke længe har fået (i form af kæreste), såsom modspil, interesse, lysten til at være en del af mit liv, være nysgerrig og oprigtigt bare gerne ville mig.. altså præcis som et eventuelt forhold skulle være og bygge på. Jeg har været single i 1 års tid og den har fået gas på diverse dating apps. Jeg er sikker på, at jeg nok vil kunne vinde hende tilbage, skulle jeg tage kontakt til hende igen. Jeg er i dag 34 og hun er 28. Jeg føler jeg netop ikke længere kan spilde min tid på at 'hore rundt', altså have en masse sjov og pas som jeg har gjort i mine unge dage. Jeg har faktisk heller ikke lyst til længere men derimod lyst til, at finde hende jeg skal være sammen med resten af mit liv. Det bliver ikke lettere, at finde en 'perfekt' pige jo ældre man bliver. Min frygt er, at jeg 'spilder' who knows, måske 6 måneder eller et par år på hende og at det så ikke længere vil gå pga. de ting jeg har listet op. Dvs. så er jeg pludselig 36 år og har nu spildt 2 år, hvor jeg evt. kunne have fundet the one and only. Skal jeg gå på kompromis med min bekymring og se hvad det kan udvikle sig til? Det var jo en ting som fyldte rigtig meget for mig førhen, men alligevel er jeg lidt nysgerrig på, hvad det kunne føre til. Jeg er blot bange for, at spilde min og også hendes tid netop pga. jeg er så hmm.. ja .. overfladisk, at jeg netop forventer/ønsker at ha' en pige som opfylder visse krav på listen- forstå mig ret. Er det nok, at kunne være i et forhold hvor man klikker godt sammen men ikke have det godt sammen på det intime niveau? Sex/intimitet er jo en vigtig del af et sundt forhold vil jeg mene. Er der problemer på den kant, så siger erfaringer mig, at det ikke plejer at gå godt i det hele taget.. hvad mener i?
--

Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.